Ramadanen i folkeskolen

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk

Eksamensopgave: Ramadanen i folkeskolen

Eksamensopgave om Ramadan i folkeskolen.
Kommer bl. a. ind på Arne Astrup.

Problemformulering

Hvordan kan vi inkludere ramadanen i den danske folkeskole og skal vi det?

Forfatterens kommentar

Det er vigtigt at påpeje, at Arne Astrup er en meget kritiseret læge bl. a. for sine udtalelser omkring at sukker skulle være sundt.

Indhold

Indledning 2
Hvordan kan vi inkludere ramadanen i den danske folkeskole og skal vi det? 2
Om ramadan 3
Faste i andre religioner 3
Er det sundt at faste? 4
Ramadan i folkeskolen 4
Kulturmøde 5
Konklusion 5
Perspektivering 6
Diskussion 6
Bilag 7
Uddrag fra Koranen 7
Uddrag fra Bibelen 7
Uddrag fra Serviceloven 8
Uddrag fra Børnekonventionen 8
Uddrag fra Danmarks Riges Grundlov 8
Bibliografi 9

Uddrag

Indledning
I takt med at antallet af muslimer i Danmark er blevet fordoblet siden 1990, er der i stigende grad kommet fokus på mødet mellem kultur og religion. Der er i en tendens til at rette fokus imod de forskelligheder, der er i henhold til kristendom og islam samt dets værdier og traditioner. Ikke mindst i folkeskolen, der hver dag er mødested for elever med forskellige kulturbaggrunde. Religion og kultur er ofte kilde til offentlige debatter. Bl.a. giver ramadanen anledning til, at diskutere hvorvidt folkeskolen skal præges af de kristne værdier frem for at tilgodese flere kulturer og deres traditioner. Integrationsbegrebet bliver sat i perspektiv ved disse kulturmøder. Ramadanen giver også anledning til konflikter mellem både lærere, elever og forældre samt lærerne imellem. Vores samfund bygger på sekularisering, hvor religion adskilles fra politik. Alligevel bærer den danske folkeskole præg af kristen kultur. I forhold til folkeskolen debatteres det også, hvorvidt der skal være fælles retningslinjer under ramadanen, idet ramadanen får skyld for, at nogle elever ikke kan følge med i timerne. Problematikken er imidlertid, at muslimerne ønsker sig flere fridage i forbindelse med ramadanen, selvom det er mere eller mindre frivilligt for børn at faste.

Om ramadan
Ramadanen udgør en af de fem søjler inden for islamisk tro. Ramadanen afholdes hver 9. måned og strækker sig over 29-30 dage. Under Ramadanen må rettroende bl.a. ikke indtage mad og drikke (Sura 2 183 – 185 + 187) . Som udgangspunkt er børn undtaget fra fastereglerne og skal først faste, når de når puberteten. Under fasten skal de rettroende afholde sig fra at bedrage og bagtale andre. Ramadanen har til formål, at muslimerne kommer tættere på Gud. Det forventes, at rettroende bruger fasten til bl.a. at læse i Koranen. Et andet formål med Ramadanen er, at føle med de fattige. Ramadanen giver solidaritetsfølelse samt fællesskabsfølelse, idet hele den muslimske verden faster på samme tid. Fastemåneden afsluttes med en eid-fest. Denne dag er en muslimsk helligdag, hvor der igen må spises efter solopgang. Til eid-festen samles familie og venner, og der holdes en festmiddag. Der gives gaver eller penge til kvinder og børn, og dagen markeres med en særlig fællesbøn i moskeen. Eid-festen kan sammenlignes med de kristnes juleaften.

Faste i andre religioner
Faste benyttes ikke kun i islam. Både jødedommen, hinduismen og kristendommen benytter sig også af faste. Det er dog forskelligt, hvilken værdi der tillægges fasten. Jødernes fasteperioder er eksempelvis præget af tilgivelse og sorg, hvor den islamiske ramadan er præget af glæde. Der fastes også i kristendommen, og der findes i Bibelen både tilfælde af faste i forbindelse med sorg (2. Samuels bog 3,35) , åndelige forberedelse (2. Mosebog 34,28) og anger(Jonas' bog 3,4-9). Siden Luther og reformationen har faste ikke haft den store betydning i den evangelisk-lutherske kirke, og det er i dag de færreste... Køb adgang for at læse mere

Ramadanen i folkeskolen

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.