Projektorientet skoleform

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Fysik/kemi
  • Godkendt
  • 25
  • 8731
  • PDF
  • Blaagaard Statsseminarium
  • 2002
  • 23-05-2002

Undervisningsforløb: Projektorientet skoleform

Vi har i denne opgave valgt at se nærmere på den projektorienterede skoleform, inspireret af kritisk tænkning.

I vores 4. års praktik på Statens Pædagogiske Forsøgscenter (SPF) i Rødovre, har vi oplevet, hvordan man i praksis gennemfører et bud på en sådan skole, hvilket inspirerede os til at fordybe os i arbejdet med dette emne.

Vi vil i denne opgave gennem teori og praksis se på hvilke forudsætninger, der kræves for at kunne arbejde udfra et projektorienteret syn. Vi har valgt at starte opgaven med et afsnit, hvor vi definerer de grundlæggende tanker om fremtidens skole. Det har vi gjort for at klargøre og fastslå vores egen holdning og opfattelse af begrebet.

Herefter vil vi kort belyse det læringssyn, vi begrunder fremtidens skole i. Vi vil i det lys gennemgå, hvad vi anser som værende vigtige fokuspunkter i de forskellige didaktiske kategorier – mål, indhold, rammer, læringsforudsætninger, organisering og vurdering. Dernæst kommer vi med et bud på et undervisningsforløb i fysik/kemi for en 8. klasse på SPF, hvor vi løbende og efterfølgende reflekterer over forcer samt faldgruber i forhold til vores tænkning om de overordnede didaktiske kategorier.

I planlægningen af undervisningsforløbet har vi lagt vægt på at inddrage tankerne om den projektorienterede arbejdsform og har som udgangspunkt, at eleverne skal lære og erkende gennem dette arbejde.

Vi betragter det projektorienterede arbejde som en proces, der også indeholder en forberedelsesfase, hvilket uddybes senere i opgaven. I undervisningsforløbet viser vi således, hvordan et færdigheds- og fagkoncentreret forløb danner basis for projektarbejdet

Indhold

Indledning 1
Fremtidens skole 1
Læringsteori 2
Et kritisk syn på målkategorien 4
Et kritisk syn på indholdskategorien 5
Et kritisk syn på rammefaktorer 6
Overgribende rammefaktorer 6
De proksimale rammer 7
De organisatoriske rammer 8
Et kritisk syn på elevernes læringsforudsætninger 9
Et kritisk syn på organiseringen i undervisningsforløbet 10
Et kritisk syn på vurdering 10
Undervisningsforløb 12
Mål for kernestofperiode 12
Faglige mål 12
Bløde kompetencemål 13
Afsluttende refleksioner og betænkninger 20
Gavner det projektorienterede arbejde alle elever? 20
Elevens tekst, lærerens projekt 20
Eksamen og klare mål 20
Litteraturliste 22
Bøger 22
Materiale fra UVM 22
Artikler 22
Bilag 1 23

Uddrag

Et kritisk syn på rammefaktorer
Når vi ser på rammerne for undervisning i et kritisk lys, er det først og fremmest vigtigt at have den dialektiske tankegang for øje. Dvs. det gør ikke noget, at der er nogle områder med modstridende interesser og efterfølgende konflikter, idet disse ofte kan danne udgangspunkt for kreativ tænkning og efterfølgende udvikling og forandring af undervisningen. Overordnet skal det dog pointeres, at det er væsentligt med et relativt stort handlerum for aktørerne i den faktiske skolevirksomhed
(elever, lærere) for, at denne udvikling er direkte implementerbar. Dvs. der skal være stor medindflydelse på egen situation i skolens hverdag – rum til udvikling.

Vi har valgt at se på SPF's rammefaktorer ud fra Kallos teori, hvor de inddeles i to hovedgrupper efter afstand fra selve undervisningsprocessen.

Overgribende rammefaktorer
Her er SPF underlagt de samme bestemmelser som Folkeskolen i almindelighed.
Umiddelbart er der klare paralleller fra vores skitserede læringsteori med udgangspunkt i Knud Illeris' tanker til folkeskoleloven af 1993. I loven understreges det klart, at folkeskolen skal tage vare på den enkelte elevs udvikling, på det åndelige, det intellektuelle, det musiske, det fysiske og det sociale niveau. Det skal efterstræbes, at skolen skaber rammer, der kan være med til at udvikle elevernes erkendelse, fantasi og lyst til at lære og deraf understøtter elevernes tro på egne muligheder, og giver dem basis for at kunne tage stilling og handle.

Endvidere vægtes forståelsen af dansk kultur og andre kulturer samt ansvarlighed på såvel globalt som lokalt plan højt. Undervisningen skal bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati, så eleverne forberedes til at deltage i et folkestyre, men samtidig må skolen ikke tilskynde til en bestemt livsanskuelse eller politisk retning... Køb adgang for at læse mere

Projektorientet skoleform

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.