Projektorienteret undervisning i fysik/kemi

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 1. år
  • Fysik/kemi
  • Godkendt
  • 18
  • 5777
  • PDF
  • Holbæk Seminarium
  • 2005
  • 12-03-2006

Undervisningsforløb: Projektorienteret undervisning i fysik/kemi

Opgave i fysik/kemi om projektorienteret undervisning.

Beskriver hvorledes man kan bruge projektorienteret undervisning i fysik/kemi. Der er giver eksempler på undervisningsforløb som fagdidaktiske vurderinger af den type undervisning.

Indhold

1. Problemstilling 3
2. Projektarbejde historisk 3
3. Projektarbejdets forløb 3
3.1 Fastlæggelse af ramme 4
3.2 Emneeksempel 4
3.3 Motivationsdel 5
3.4 Idéindsamling og projektformulering 6
3.5 Vejledning under selve projektarbejdet 6
3.6 Projekteksempler med forsøg 7
3.6.1 Det teoretiske projekt 7
3.6.2 Det praktiske projekt 9
3.6.3 Det ”bløde” projekt 12
3.7 Fremlæggelse, opsamling og evaluering 14
4. Fagdidaktiske overvejelser 15
4.1 Faglig differentiering 16
4.2 Kønsdifferentiering 16
4.3 Praktisk eller upraktisk 16
4.4 De mange intelligenser 17
5. Sammenfatning og konklusion 17
5.1 Fordele og ulemper ved projektarbejde 18
Litteraturliste: 19

Uddrag

1. Problemstilling
Det er et velkendt fænomen at faget fysik/kemi i folkeskolen kun vækker mindretallets interesse. Det er svært at motivere og fange interessen hos eleverne. Er visse læringsmetoder bedre og mere motiverende for eleverne end andre? Opgaven her vil fokusere på hvordan projektorienteret undervisning kan tilrettelægges og benyttes i fysik/kemi. Hvordan kan denne metode som en undervisningsform, være med til at vække nysgerrigheden og interessen hos flertallet af eleverne og muligvis hos både drenge og piger? Der gives i opgaven eksempel på et overordnet tema og tre delemner som er rettet mod forskellige kompetencer.

Projektarbejde historisk
Projektarbejde er bestemt ingen nyskabelse. Den har rødder tilbage til reformbevægelsen I USA i begyndelsen af 1900-tallet. Det var den amerikanske filosof John Deweys pædagogik, der bl.a. inspirerede William Kilpatrick til at beskrive projektarbejde for første gang i 1918 (Lund & Skrøvset, 1998). John Dewey (1859-1952), der fødtes samme år som Charles Darwins bog ”Arternes oprindelse” udkom, var i høj grad præget af Darwins teorier om evolutionslæren. Den nye verdens-og livsanskuelse der fulgte med, fik betydning for Deweys pædagogiske idéer og undervisningsmetoder. Dewey udviklede bl.a. en ny slags skole – laboratorieskolen, som skulle baseres på en sammenknytning af teori og praksis. Her skulle eleverne lære via deltagelse i praktiske opgaver, og undervisningen skulle tilrettelægges individuelt efter den enkeltes interesser og forudsætninger. Denne forskydning i fokus fra lærerens undervisning til barnets læren betød en ændring i undervisningens grundkategorier. Man skulle ophøre med at forestille sig lærestoffet som noget på forhånd tilrettelagt. Læringen skulle ske ved elevens egen refleksive tænken, ved en problemløsningsmetode lig videnskabsmandens. Det var oplæring i anvendelsen af denne videnskabelige, udforskende metode der er hjørnestenen i den dannelsesproces som Dewey var tilhænger af (Winther Jensen, 1999). Man kan således argumentere at projektarbejde i sin tid er opstået på baggrund af en naturvidenskabelig problemløsningsmetode og har måske især i naturfagene (som f.eks. fysik/kemi) et naturligt tilhørsforhold... Køb adgang for at læse mere

Projektorienteret undervisning i fysik/kemi

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.