Praktisering af klasseledelse

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 2. år
  • Almen didaktik
  • Godkendt
  • 12
  • 3509
  • PDF
  • 2011
  • 23-04-2012

Eksamensopgave: Praktisering af klasseledelse

Problemformulering
Hvordan kan klasseledelse praktiseres i det senmoderne samfunds folkeskoler, når både indivi-dualitet og fællesskab skal prioriteres?

Indhold

Indledning 2
Metode 2
Teorier om konflikten mellem individualisme og fællesskab 3
Klasseledelse i en teoretisk forståelse 4
Klasseledelse i praksis 5
Sammenfatning 6
Konklusion 6
Litteratur 7
Medier 7
Artikler 7
Bilag 1 8
Bilag 2 9
Bilag 3 11
Bilag 4 12

Uddrag

Indledning
Det er ikke svært at finde overskrifter og postulater om ungdommens dovenskab, narcissisme samt en generel tendens til at have nok i sig selv. Et sted kan man f.eks. læse at Nutidens unge er egoister(Klingenberg, 2010), og andre steder kan man læse at de er umotiverede og fagligt svage(Saitz, 2011). Selv blandt de lærere, som tidligere repræsenterede nytænkningen og skiftet fra ”den gamle skole” i slutningen af 60'erne, kan man høre lignende beklagelser. De gjorde det ”moderne”, med deres kritiske pædagogiske og didaktiske syn, at sige sin mening, og forventede at eleverne gjorde det. Skolen blev, i den nye forskning, diagnosticeret som ”stivnet”(Ziehe, 2004), og der fødtes en normaltilstand, hvor en uendelig aftraditionalisering i alle forhold blev gældende. De lærere som indførte ”revolutionen” i den senmoderne tid, er nu blevet overhalet af deres egne ideer, og vi møder nu resultaterne af 70'erne og 80'ernes kritiske syn på pædagogik og didaktik.. Den frisættelse, der var rettet mod de(rettelig) stivnede konventioner og metoder, er fortsat uden for enhver kontrol, og har i stedet skabt en afstand mellem det senmodernes intention om oprør, og nutidens mangel på noget at kæmpe for. Den idealistiske drøm, om at en spændende undervisning i sig selv kunne overflødiggøre tidligere tiders strenge disciplin, er for længst bristet.
Folkeskolens formål lægger bl.a. op til at give den enkelte elev kundskaber og færdigheder, men har også til formål at støtte elevernes alsidige udvikling og at forberede eleverne på deltagelse og medansvar i et demokratisk samfund (Undervisningsministeriet, 2006). I vores praksis som lærere, må vi derfor have didaktisk og pædagogisk fokus på både den individuelle dannelse samt et demokratisk og socialt/kollektivt perspektiv. Læreruddannelsesloven understreger at der er tale om klasseledelsesopgaver, som bl.a. skal rettes mod klassens sociale liv og læringsmiljø(§14,Undervisningsministeriet, 2007).

Metode
Jeg har valgt at inddele opgaven i hovedafsnit. Til at begynde med vil jeg forsøge at opstille et teo-retisk afsnit med årsager og sammenhænge, vedr. de udfordringer man til dagligt præsenteres for i folkeskolen. Derefter vil jeg, med udgangspunkt i Elsebeth Jensen & Ole Løws forståelse af Klasse-ledelse , give mit bud på klasseledelsens indhold og udfordringer. Derefter vil jeg inddrage egne praktikoplevelser og forberedelser i en praksisorienteret anvendelse af teorierne. Jeg vil benytte Thomas Ziehe, Olga Dysthe, Hiim & Hippe og John Deweys tanker og ideer. Endvidere vil jeg be-nytte Jan Tønnesvang, Jens Rasmussen, Per Schultz Jørgensen samt Klafki til at understrege væ-sentlige pointer.

Teorier om konflikten mellem individualisme og fællesskab
Thomas Ziehe omtaler i et interview på DR2(DR2, 2007) at de unge i dag ikke er målrettede mht. job og karriere, og at de heller ikke anser det for vigtigt. Det som mange af dem søger, er derimod sikkerhed og stabilitet i deres tilværelse. Iflg. Ziehe er de unges identitetsdannelse netop præget af den tilstand, der hersker i den senmoderne tid. Dvs. en tilstand, hvor tilvalg og fravalg samt en kon-stant stillingtagen til individuelle beslutninger er normen. Han påpeger dog samtidig at de unge i høj grad er i stand til at orientere sig i den moderne verdens komplekse og ukendte situationer – en ver-den, som paradoksalt nok, er skabt af deres egne forældre. Denne evne til at håndtere kompleksitet passer fint med folkeskolens formålsparagraffer – at de ”får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle”(§1, stk 2, Folkeskoleloven), men deres evne til ”fordybelse”, som nævnes i samme paragraf, står i skarp kontrast til det første. Jens Rasmussen omtaler ”samfundets kompleksitet”(Rasmussen, 2004), som den største udfordring for folkeskolen(og uddannelsessyste-merne generelt), idet samfundet med dets hastige udvikling ikke kan forstås som en endelig form,... Køb adgang for at læse mere

Praktisering af klasseledelse

[1]
Bedømmelser
  • 02-05-2013
    Skrevet af Lærerstuderende på 3. år
    ok opgave, ikke for godt til at referere, hvor de har det fra