Praktikopgave om klasseledelse og læringsmiljø

Uddrag

Indledning
I perioden 7/11–8/12–2011 gennemførte min studiegruppe og jeg vores andet praktikforløb på X i X , hvor vi underviste to 7. klasser i dansk, engelsk og historie. Skolen er placeret i bydelen X, som har en relativt stor koncentration af etniske minoriteter og socialt belastede familier. Dette giver en del elever med ekstra faglige og sociale udfordringer, men også en farverig og mangfoldig skole, som favner forskellighed. En forskellighed som skinnede igennem i alt fra elevernes personlige historier, deres væsen og væren i skoleregi og deres faglige niveau. Måske netop derfor var der i begge klasser stort fokus på og behov for at samle eleverne om hinanden og undervisningen med læreren som en tydelig leder. Men hvad ligger der egentlig i begrebet klasseledelse og hvordan leder man en klasse bedst muligt? Det er på baggrund af disse betragtninger og spørgsmål samt de relevante CKF'er for faget praktik at følgende problemformulering opstilles:

Hvad er klasseledelse?
I diskussionen om hvilken rolle læreren skal spille i klasseværelset, har begrebet klasseledelse i løbet af det sidste årti vundet stort indpas. International forskning viser, at denne ledelse er en af de mest afgørende faktorer for elevernes faglige og sociale læring (Nordahl 2011, s. 5), til trods for at begrebet egentligt er relativt svært at definere entydigt. Seminarielektor Elsebeth Jensen (2011) beskriver klasseledelse som værende ”lærerens kompetence til at skabe en positiv, samarbejdende og inkluderende klassekultur, motivere til deltagelse, skabe fokus og sikre målrettet disciplin og passende arbejdsro i undervisningen.” – kompetencer som jeg igennem arbejdet med forebyggende strategier, dialogisk undervisning og autoritetsoverførsel har forsøgt at erhverve mig i min praktikperiode.

---

Dialogisk undervisning
Positiv kommunikation imellem læreren og eleverne er et helt centralt element af god klasseledelse, og kan have stor indflydelse på elevernes adfærd og faglige udbytte (Plauborg 2010, s. 100). Det er derfor vigtigt at forholde sig åbent og anerkendende til elevernes tankeprocesser, bl.a. igennem dialogisk undervisning. Hvordan dette praktiseres kan forklares udfra lærings- og klasserumsforsker Olga Dysthes (2000) tre begreber autentiske spørgsmål, optag og høj værdsætning.
Autentiske spørgsmål er af undersøgende og opklarende karakter og har oftest ikke et dertilhørende korrekt svar. På den måde opfordres eleverne til at reflektere over emnet og formulere egne tanker og ideer, hvori ”potentialet til forøget klarhed og forståelse ligger” (Dysthe 2000, s... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind