Personlig matematisk forståelse

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 1. år
  • Matematik
  • Godkendt
  • 15
  • 6653
  • PDF
  • Læreruddannelsen Aarhus
  • 1998
  • 26-01-2012

Eksamensopgave: Personlig matematisk forståelse

Målet med opgaven har nærmere været ud fra teoretiske overvejelser at overbevise læseren (og somme tider også os selv) om nødvendigheden af at fokusere på en personlig matematisk forståelse, uanset hvor vanskeligt det kan synes i en praksis.

De teoretiske overvejelser er dernæst begrundet i nogle praktiske erfaringer, der - indrømmet - ikke er så mange. Alligevel mener vi at kunne bruge dem til at give et fingerpeg om nogle forhold omkring organiseringen af en undervisning, der tager udgangspunkt i vores idéer.

Indledning:

Vores mål med denne opgave har ikke så meget været at præsentere en færdig metode til at styrke en "personlig matematisk forståelse". Dette er et arbejde som kun kan foregå gennem en konstant udvikling af den praktiske undervisningssituation og af ens egen rolle som matematik-lærer. Målet med opgaven har nærmere været ud fra teoretiske overvejelser at overbevise læseren (og somme tider også os selv) om nødvendigheden af at fokusere på en personlig matematisk forståelse, uanset hvor vanskeligt det kan synes i en praksis.

De teoretiske overvejelser er dernæst begrundet i nogle praktiske erfaringer, der - indrømmet - ikke er så mange. Alligevel mener vi at kunne bruge dem til at give et fingerpeg om nogle forhold omkring organiseringen af en undervisning, der tager udgangspunkt i vores idéer.

Det indledende afsnit er en situation fra en praktikperiode januar '95 på Holme Skole, og den er taget med som en slags virkelighedsramme til en opgave, der ellers let kan fortabe sig i teoretiske idéer om matematikundervisning. Det er vores håb, at vi ved at vende tilbage til situationen kan eksemplificere nogle af vores tanker og idéer.

Af samme grund har vi valgt en undervisningssituation, vi selv syntes lykkedes i rimelig grad, men dette må endelig ikke forlede til at tro, at alle efterfølgende timer forløb ligeså "smertefrit". Men det er vel heller ikke meningen at alt skal det?

Indhold

Indledning
En time med 3. A - holme skole
Matematik som konstruktion
Matematisk udvikling
Personlig matematik i skolen
Problem/løsning
Sproget
Algoritmen
Klassen
Afrunding
Litteraturliste

Uddrag

En time med 3. a. - Holme Skole

3.a var lige mødt i skole igen efter jul, og de vidste godt, de skulle have praktikanter i matematiktimerne. De havde naturligvis haft alt andet i tankerne i julen, men havde nok alligevel en ide om, at situationen var lidt anderledes end normalt. Måske var "de nye" flinke og fortalte historier eller gav flødeboller? Måske skulle de lave noget de aldrig havde prøvet før? I hvert fald tog de pænt imod de nye og fandt forbløffende hurtigt deres stol og tog regnebogen frem.

Praktikanterne havde det stort set på samme måde. De havde da snakket med læreren, og havde derfor en svag idé om, hvor eleverne fagligt befandt sig, men til gengæld ingen idé om, hvordan de arbejdede. Hvad kunne fange deres interesse? Ville de have mere travlt med at kaste med viskelæder end at lytte på læreren? Kunne de arbejde sammen? osv.

Praktikanterne vidste ikke rigtigt, om de skulle være glade eller ej, da regnebøgerne lå på bordet. På forhånd havde praktikanterne leget med tanken om areallære. Havde børnene lært noget om det før? Var de måske for små? Ville de have nogen interesse i og brug af at lære om flademål på nuværende tidspunkt?? Efter en navnerunde, hvor man var kommet lidt på fortrolig fod, hoppede praktikanterne ud i det.

Hvad vidste eleverne om figurer? De kendte trekanter, firkanter, cirkler, femkanter, tikanter.....osv. Der blev ingen rummelige figurer nævnt - det passede praktikanterne fint. Efter en snak om halvtredskanter og millionkanter o.l. tog praktikanterne fat i firkanter , og skrev det på tavlen. En frivillig tegnede en kæmpe firkant, men kunne ikke helt nå, så den blev lidt skæv og manglede et hjørne.

Var det så en firkant? Ikke rigtigt, der var kun tre hjørner og tre sider, men når man vidste, hvad han ville have tegnet, mente eleverne det var i orden. Dette tog praktikanterne som et tegn på, at eleverne kendte "ideen" bag x-kanter - og det passede dem jo også fint... Køb adgang for at læse mere

Personlig matematisk forståelse

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.