Bacheloropgave om undervisningsdifferentiering

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave
  • Godkendt
  • 28
  • 9109
  • PDF
  • Læreruddannelsen Odense
  • 2006
  • 23-03-2006

Bacheloropgave om undervisningsdifferentiering

Problemstilling:
I folkeskoleloves § 18 stk. 2 står at læreren har ansvaret for at tilrettelægge en differentieret undervisning, og at skolelederen er ansvarlig for at lærerne lever op til det.
Loven kræver altså undervisningsdifferentiering, men denne er ubeskrevet i praksis, idet loven ikke definerer begrebet, eller giver retningslinjer for hvordan læreren skal opfylde sin forpligtigelse. Det er derfor i høj grad skolens og lærerens egne forståelser af undervisningsdifferentiering, der er bestemmende for hvordan undervisningen i praksis bliver tilrettelagt.

Så hvordan kan jeg som matematiklærer leve op til dette krav om undervisningsdifferentiering? Hvad er undervisningsdifferentiering, og hvad er hensigten med den? Hvordan udformer den sig i praksis? Kan man bygge al undervisning op om undervisningsdifferentiering, og hvad vil det sige i forbindelse med matematik undervisningen?

For at søge svar på dette, vil jeg starte med at se på hvordan udviklingen i skolen er gået fra en elevdifferentiering til undervisningsdifferentiering. Hvad hensigten hermed har været, for derved at definere undervisningsdifferentiering. Dette leder mig over i hvilke dannelsessyn der kan ligge bag, hvortil jeg vil benytte Klafkis teorier, for senere at specificere det i forhold til matematikkens rolle og hermed mit fagsyn. Mit læringsteoretiske udgangspunkt bliver da konstruktivismen. Dernæst beskrives almene didaktiske overvejelser over perspektiver i undervisningsplanlægningen med vægtning på organisationsformen. For efterfølgende at bruge Ole skovmoses undersøgelseslandskaber til at give et fagdidaktisk perspektiv. Afslutningsvis vil jeg beskrive et undervisningsforløb fra min praktik, som teoretisk var baseret på at skulle efterleve kravet om undervisningsdifferentiering.

Indhold

Indledning 2
Problemstilling: 3
Den udelte enhedsskole og undervisningsdifferentiering 4
Definition af undervisningsdifferentiering 6
Dannelsessyn 8
Klafki 9
Fagsyn - hvorfor matematik i folkeskolen? 10
Differentieringen 12
Læring 14
Vygotsky 15
Piaget 16
Undervisningsdifferentiering i praksis 17
Undersøgelseslandskaber 20
Praktisk eksempel på undervisningsforløb 22
Afslutning – konklusion 25
Litteratur 27

Uddrag

Indledning
Jeg ønsker at beskæftige mig med undervisningsdifferentiering, da jeg har den holdning, at det er et nødvendigt princip i enhver undervisning, og derfor mener det er vigtigt at vide hvordan jeg bedst kan leve op til det.

Jeg har i praktikken erfaret, hvor svært det er at leve op til, at kunne tage udgangspunkt i den enkelte elev med så mange elever i en klasse, med forskellige niveauer og forskellige udgangspunkter. De ydre rammer, som er af betydning for, hvordan man kan efterleve kravet om undervisningsdifferentiering, er der ofte ikke i tilstrækkelig grad. Her tænker jeg blandt andet på antallet af elever i klassen, rummelighed, forberedelsestid og fysiske rammer.

Jeg har i praktikken oplevet at meget af undervisningen i matematik foregår som traditionel lærebogsstyret klasseundervisning. Jeg har selv prøvet at praktisere denne form, hvilket gav mig mange frustrationer over ikke at nå ud til den enkelte elev. I stedet resulterede formen oftest i en undervisning på ”midten”, hvilket er utilfredsstillende.

Det blev med indførelsen af folkeskoleloven fra 1993 pålagt læreren at undervisningsdifferentiere. Jeg har i min praktiktid oplevet flere forskellige fortolkninger heraf.
Spørgsmålet er hvad undervisningsdifferentiering egentlig er? Og kan det lade sig gøre i den traditionelle undervisning? Hvilke faktorer fremmer og hæmmer en differentieret undervisning og er der nogle organisations- og undervisningsformer, som egner sig bedst?

Til et forældremøde i min datters klasse, blev matematiklæreren spurgt om der ikke længere var niveaudeling. Hertil svarede han at dette var fortid, og at pensum for hele klassen er det samme, men at man i praksis differentierer i forhold til materialeomfang efter princippet 1/3 -2/3 – 3/3, alt efter hvor meget eleverne kan nå.
Dette repræsenterer groft sagt også den måde, jeg i praktikken har oplevet, man søgte at differentiere matematikundervisningen, som jeg mener nærmere må betegnes som elevdifferentiering indenfor klassen.
Jeg mener ikke, det er nok til at kunne efterleve kravet om undervisningsdifferentiering, og grunden til at jeg har valgt at skrive i tilknytning til matematik er netop, at jeg her synes det er svært at praktisere i en klasse med mange elever og en ofte stor faglig spredning.

Faget fylder meget igennem hele skoleforløbet, og det er vigtigt at få alle med.
Specielt i vores informationssamfund, er det vigtigt, at faget ikke blot reduceres til et redskab, som skal bruges i matematiktimen, men at det må erkendes og forbindes til livet udenfor skolen, og til udvikling af den enkelte elevs matematiske kompetencer.

Globaliseringsrådet fremhæver en styrkelse af den differentierede undervisning, og Bertel Haarder udtaler: ” Jeg er ikke tilfreds med folkeskolens måde at forvalte den såkaldte undervisningsdifferentiering på – altså pligten til at sørge for, at alle elever bliver udfordret på deres eget niveau. – Mange steder er det mere ord end praksis, selvom der står i loven, at der skal være udfordringer for alle elever. Mit råd er derfor, at man bruger holddannelse meget mere systematisk.”1
Bertel Haarder henviser i stedet til muligheden for holddannelse, som blev tilføjet i ændringerne af folkeskoleloven,2 som et brugbart redskab til bedre at opfylde kravet om undervisningsdifferentiering.
Spørgsmålet er om holddannelsen skal ses som et blandt flere redskaber til undervisningsdifferentiering, eller om det ikke snarere går i retning mod elevdifferentiering.

Jeg tror, at en del af problematikken ligger i den brede forståelse af selve begrebet undervisningsdifferentiering og de forskellige ideologier om, hvor det skal føre hen. Jeg mener derfor det er væsentligt at se på hvilken udvikling skolen og samfundet har gennemgået, som har medført undervisningsdifferentieringen, og hvilket dannelsessyn, som kan ligge til grund herfor. Hvorfor undervisningsdifferentiere? Hvad er formålet?... Køb adgang for at læse mere

Bacheloropgave om undervisningsdifferentiering

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.