Semesteropgave om differentiering i engelsk

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 3. år
  • Engelsk
  • Godkendt
  • 18
  • 5198
  • PDF
  • Blaagaard Statsseminarium
  • 2005
  • 11-04-2007

Semesteropgave om differentiering i engelsk

Semesteropgave i engelsk om differentiering i engelsk.

Problemformulering
Når eleverne stifter bekendtskab med engelsk i 3.klasse, er det på begynderniveau. Allerede her har alle elever naturligvis en forskellig indgang til sproget, da mange har stiftet bekendtskab med det allerede. Har jeg differentieret i mit undervisningsforløb, og er det overhovedet muligt at differentiere på begynderniveau, da alle alligevel skal ende ud med nogenlunde det samme ordforråd?

Indhold

Indledning 2
Problemformulering 3
Definitioner 3
Metode 3
Undervisningsdifferentiering 4
De mange intelligenser 6
Sprogindlæring 6
Engelsk i folkeskolen 8
Præsentation af teoretikere 9
Analyse af undervisningsforløb 11
Analyse af mine differentierede evalueringsark 13
Konklusion 13
Perspektivering 14
Litteraturliste 14
Web-sider 15
Bilag 16

Uddrag

Indledning
”Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.”1
Hvorfor er det så vigtigt at kunne forstå og snakke engelsk? Man må sige, at det i dag er vigtigere end nogensinde at føle sig hjemme i det engelske sprog. Hver eneste dag får vi engelske ord smidt i hovedet, nogle af dem er endda solidt implementeret i det danske sprog. Det er praktisk talt umuligt at købe software, uden at skulle igennem en engelsk brugsvejledning. Og har man købt en computer, og skal man spille på den, foregår det ofte på engelsk. I forbindelse med valgkampen, der i skrivende stund står for døren, er der i langt højere grad fokus på uddannelse end før. Også her er det klart, at mundtlige og skriftlige kvalifikationer indenfor faget er en styrke, når man skal finde arbejde. Her ligger der et kæmpe ansvar hos læreren. For vi skal med en alsidig undervisning der når ud til alle eleverne, sørge for at de bliver gjort klar til samfundets forventninger til dem. Indenfor de seneste år, er der kommet mange bud på, hvordan man som lærer kan gøre sin undervisning mere alsidig og interessant, så den når ud til alle forskellige slags elever. Her mener jeg elever, der alle har deres foretrukne læringsstil2. Der er kommet fokus på læringsmiljøet og på den måde læreren underviser på. Det spiller en stor rolle, om eleverne sidder ned og lærer, eller om de kan bevæge sig rundt i lokalet, om de må høre musik eller tegne mens de lytter, og noget så simpelt som lys og temperatur i klassen.
Der er fra ministeriets side udskrevet krav om undervisningsdifferentiering i skolen. Og når vi nu ved, at elever lærer på forskellige måder, og at de naturligvis ligger på forskellige niveauer, er det en opgave som er vigtig at fuldføre. Undervisningen skal tilrettelægges, så den ikke alene tilgodeser den enkeltes elevs niveau, men også den enkelte elevs foretrukne måde at lære nye ting på.

”Hvis fagligheden skal øges i Folkeskolen, er det ikke nok at give flere timer i Dansk og Matematik eller tidligere undervisning i engelsk. Evaluering og dokumentation skal være en naturlig del af skolens arbejde”. Sådan udtaler Niels Egelund sig i en udgivelse fra danske Kommuner3.

Der er siden den sidste PISA undersøgelse igen blevet sat fokus på fagligheden i den danske folkeskole. For at højne fagligheden er jeg enig i, at det er altafgørende at læreren løbende evaluerer sine elever, så man kan danne sig et overblik over deres niveau.

Metode
Jeg vil undersøge, hvordan man kan undervisningsdifferentiere i engelskundervisningen. Hvilke muligheder jeg har for at differentiere, og hvor meget differentiering der er plads til. Jeg har valgt at udvælge en lille del af engelskfaget som jeg vil beskæftige mig med. Dernæst vil jeg se på, hvilke metoder der kan tages i brug, for at sikre at eleverne får mest muligt ud af undervisningen.
Jeg vil redegøre for min egen brug af undervisningsdifferentiering i min undervisning, og analysere et forløb ud fra Rabøl Hansen, Robenhagen, Vygotsky og Hans Jørgen Kristensen. Derudover vil jeg sætte mit forløb i en SMTTE model, for på den måde at anskueliggøre hvad jeg kunne have gjort anderledes. Jeg har i min praktik udfærdiget en evaluering til eleverne i form af en prøve, i to forskellige eksemplarer. Denne evaluering vil jeg analysere ud fra ovenstående teoretikere, for at se om evalueringen lever op til deres ide om differentiering. Jeg vil også se på, om mine elever fik det ønskede ud af min undervisning. Der skal selvfølgelig tages højde for at eleverne kan have kigget efter hinanden, selvom de naturligvis havde fået instrukser om at det var ene-arbejde.
Fordelen ved denne metode, hvis den bliver løst som ønsket, er, at man straks kan se om alle elever får det samme ud af undervisningen. Ulempen er, at man kan få undervurderet nogle elever, der så ikke får lov til at udvikle sig i forhold til deres niveau.
For at finde ud af så meget som muligt, har jeg læst en række bøger, og undersøgt forskellige web-sider. I mit praktikforløb var jeg så heldig at have en meget engageret lærer, som jeg diskuterede begrebet med, hvilke gav mig en god opfattelse af, hvordan det egentlig forholder sig med undervisningsdifferentiering, i hvert fald på den pågældende skole.
Jeg har valgt at skrive min opgave med halvanden linjeafstand, da den således er nemmere at læse. Det samlede antal sider overstiger derfor 15... Køb adgang for at læse mere

Semesteropgave om differentiering i engelsk

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.