Opgave om demokratisk dannelse

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 2. år
  • Pædagogik
  • 6
  • 2037
  • PDF
  • Århus Dag- og Aftenseminarium
  • 2009
  • 17-12-2009

Opgave om demokratisk dannelse

Formålsparagraffen har vægt på at fremme den ”enkelte elev ” til at opnå optimal individuel læring og udvikling, og at forberede til deltagelse i et ”demokratisk ” fællesskab. Herved opstår et paradoks for læreren, når denne både skal tage hensyn til den enkelte elev, men samtidig skal klassen også fungere som en helhed. Eleverne skal både kunne samarbejde indbyrdes og i samspil med læreren, som følge deraf er det interessant at undersøge, hvilke almene udfordringer giver det læreren i dag, når der er et øget fokus på individet?

Først hvad er demokratisk dannelse, ud fra forskellige synspunkter, der har præget debatten igennem årene. Herefter undersøges, hvilke udfordringer det øgede fokus på individet stiller læreren? Til sidst belyses det, hvorfor individet og fællesskabet er vigtigt?

Demokrati
Ifølge Koch er demokratisk dannelse en livsform med vægt på samtalen. Det er igennem dialogen, der aktivt lyttes til hinanden, hvilket betyder at respektere andres synspunkter, som er grundlaget for at nå til et fælles tredje. Undervisningen består i at undervise med demokrati, hvor eleverne får medindflydelse. Dette kan udøves gennem diskussion, hvor der findes frem til et løsningsforslag. Samtidig har eleverne reel indflydelse på, hvad der skal udføres og hvordan, herved er læreren samarbejdsvillig og åben overfor elevernes synspunkter. For Ross er demokrati en styreform i form af en formel procedure, hvor alle kan komme til orde. I klassen ses det som retten til at have medbestemmelse, hvilket medfører at læreren afgiver en del af magten og beslutningen til eleverne inden for en af læreren, opstillet ramme.

Målet er at få eleverne til blive handlekompetente i samfundet, hvor de gennem refleksion skal kunne tage stilling og anvende deres viden selvstændigt. I den sammenhæng bliver de i stand til at handle. Disse kompetencer opnås gennem demokratisk dannelse, idet eleverne i en samværsform lytter og respektere hinandens holdninger og accepterer en fælles beslutning, på trods af ens eget synspunkt er et andet. Dette viser at der både er vægt på individet og dets mening, men også på fællesskabet. Dette leder frem til at undersøge, hvilke mentalitetsændringer de unge har udviklet og herved se på, hvilke udfordringer det giver læreren.

Mentalitetsændringer og udfordringerne
Ziehe peger på ”at hverdagen er mindre disciplinær og uformel” og ”at børn skal igennem en masse forhandlinger med forældre ”. Dette har direkte indvirkning i klasserummet, idet eleverne er opdraget med demokrati, som livsform, hvor de er vant til at argumentere deres sag med stor selvtillid og herved få gensidig respekt for deres synspunkt og medbestemmelse. Det betyder for læreren, at autoriten flyttes. Autoritet handler om ifølge Visholm ”den der udøver autoritet påtager sig samtidig ansvaret for de handlinger, der sættes i værk” og hvis traditionel klasseundervisning skiftes mere og mere ud med projektarbejdet og gruppearbejde placeres en del af ansvaret (autoritet) også hos eleven. Bjerg & Knudsen definerer autoritet ”som retten til at beskrive, vurdere, dømme og straffe andre”, da bliver det kompliceret i klasserummet, når eleven gennem demokrati skal være i stand til at fastsætte fællesspilleregler og har herved medindflydelse på ”retten til at beskrive, vurdere og dømme andre. Men hvad gør læreren, hvis eleven ikke gider en given opgave? Skal eleven så straffe sig selv? På mange måder er dette tæt på den umulige opgave for læreren, da denne gennem anerkendende pædagogik og ligeværdig kommunikation skal lede eleverne mod en vej, men samtidig skal eleven også selv gide den vej og hvem har så magten i sidste ende? Ud fra den betragtning er lærerrollen kompleks og svær at gennemskue for både elever og lærer.
En anden udfordring ifølge Schmidt er, at det øgede fokus på individet betyder, at alle mener noget i dag og derfor lyttes der ikke til hinanden, som er udgangspunktet for demokratiet. Der udvikles en m

Opgave om demokratisk dannelse

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.