Hal Koch og Alf Ross' demokrati

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 3. år
  • Samfundsfag
  • Godkendt
  • 21
  • 7473
  • PDF
  • Skive Seminarium
  • 2001
  • 26-09-2001

Eksamensopgave: Hal Koch og Alf Ross' demokrati

Samfundsfags eksamensopgave om demokrati - Hal Kock sat over for Alf Ross.

I opgaven har jeg valgt at sammenligne Hal Koch og Alf Ross's opfattelser omkring demokratiet med henblik på, at begge opfattelser kan integreres i den demokratiske opdragelse ifølge faghæftes CKF'er.

Problemformulering

Hvordan kan man opdrage til demokrati i den danske folkeskole, når der i lærerstanden såvel som i samfundet er forskellige opfattelser af hvad demokrati er?

Indhold

Indledning. S. 2
K1-K2. S. 3
Problemformulering. S. 3
Hvad er demokrati? S. 3
Teoriafsnit 1 Hal Kochs syn på demokratiet. S. 4
Skal demokrati udøves med magten eller ordet? S. 5
Står og falder demokratiet med grundloven? S. 5
Folkeskolen og Hal Koch. S. 6
Teoriafsnit 2 Alf Ross. S. 6
Det repræsentative. S. 7
Flertalsafgørelse. S. 8
At opdrage til demokrati ifølge Alf Ross. S. 8
Diskussion af Hal Koch og Alf Ross. S. 8
Tillid et nyt begreb i demokratiets virke. S. 10
Demokrati i Folkeskolen. S. 10
Medbestemmelse eller medindflydelse. S. 11
I Hvilken grad er der demokrati i folkeskolen? S. 11
Hvordan kan man opdrage til demokrati i folkeskolen? S. 12
Laissezfaire eller ej? S. 13
Det er svært at opdrage til demokrati, men hvorfor? S. 13
Det dovne demokrati. S. 14
Konklusion. S. 15
Fagdidaktiske overvejelser for undervisningen i demokrati i 9. klasse. S. 15
Projektarbejdet. S. 16
Samfundet i dag S. 16
Undervisningsforløbet. S. 17
Demokratiugen. S. 19
Litteraturliste. S. 21

Uddrag

Indledning:
Under et praktik forløb i samfundsfag stillede jeg engang spørgsmålet: ”Hvad er demokrati?”.

En elev rakte hånden op og forklarede, at det var når man stemte om noget som man eksempelvis gjorde det til elevrådsmødet. Demokratiets vugge stod i oldtidens Grækenland, men så først for alvor sit lys i Danmark med grundlovens indførelse i 1849. I folkeskole henseende nævnes ordet demokrati først i folkeskoleloven af 1975, der skulle altså gå mere end 100 år fra grundlovens indførelse til folkeskolens første lovmæssige forsøg på at indføre opdragelse til demokrati. I Folkeskolen formål af 1993 udtrykkes det således:

”Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder, pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligdagsliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.

I en avisartikel i Politikken, læste jeg for nyligt at danske elever lå i top når det gjaldt om at lære at deltage aktivt i et demokrati. Den stadige debat om og udvikling af demokratibegrebet er omdrejningspunktet for bevarelse af et reelt folkestyre. Det er i dagligdagen, demokratiet skal virke og udfolde sig, og det kræver andet og
mere end de grundlovssikrede rettigheder.

Erfaringerne op gennem dette århundrede og ikke mindst fra demokratiske styrer i Europa har vist og viser fortsat, hvor nødvendigt det er, at befolkningen til stadighed er sig bevidst om, hvad det vil sige at leve i et demokrati, og hvad det på den anden side kan indebære, hvis demokratiet går i stå, indskrænkes eller helt ophører. Det er en udfordring for folkestyret i dag, at det politiske engagement er ændret fra traditionel deltagelse i fællesskabets anliggender i de almindelige demokratiske organisationer, til øget engagement i det nære og i enkeltsager.

Det stiller nye krav til det politiske system og til udvikling af vor demokratiske kultur. Her kan folkeskolen være med til at sikre den almindelige forståelse for demokratiets virkemåde, herunder ikke mindst, at eleverne er sig deres demokratiske ansvar bevidst... Køb adgang for at læse mere

Hal Koch og Alf Ross' demokrati

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.