Opgave om brugen af It i undervisningen

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave
  • Godkendt
  • 30
  • 9370
  • PDF
  • Læreruddannelsen Aalborg
  • 2003
  • 25-06-2003

Opgave om brugen af It i undervisningen

Bacheloropgave i dansk om brugen af IT i undervisningen. En sammeligning mellem Olga Dysthes det flerestemmige klasserum og det polyfone.

Jeg vil bevæge mig væk fra den normale undervisning og med udgangspunkt i mine praktikerfaringer undersøge om man kan skabe Olga Dysthes det flerstemmige klasserum ved brugen af IT.

Problemformulering
Har brugen af IT en negativ/positiv rolle i forhold til børn og unges identitet, socialisering og kognitivudvikling og i hvilken grad?

Sker der en læring/ socialisering på højde med den normale klasseundervisning og hvordan udmøntes det i praksis?

Indhold

Forord 2
Emnebegrundelse: 2
Emneafgrænsning 3
Problemformulering 3
Afklaring af begreber og teoriforankring 4
Olga Dysthe 4
Kirsten Drotner 4
Birgitte Tufte 4
Piaget 5
Erikson 5
Howard Gardner 5
Praktikerfaringer og 2 forskellige flerstemmige klasserum af samme sag 6
Praktikerfaringer 6
Det flerstemmige klasserum 7
Det polyfone20 klasserum 9
Sociale og faglige mål for det polyfone klasserum 11
Et tænkt undervisningseksempel 12
Del konklusion 16
Hvorfor IT undervisning i folkeskolen – samfundets krav 16
Brugen af IT i folkeskolen 18
Formelle rammer for at arbejde med IT i folkeskolen 19
Integrationsproblematikken 20
Et uddrag af et undervisningseksempel fra praktikken 21
Fortalere for/imod IT i undervisningen 22
Konklusion 24
Bilag 1 25
Bilag 2 26
Litteraturliste 28
Anvendt litteratur 28
Anvendt artikler 28
Anvendt Internetsider 28

Uddrag

Forord
En gang i en fordums tid før folkeskolen blev indført i 1814, var det danske landskab analfabetisk. Det betød ikke at folk var uden uddannelse, men at de fleste måtte klare dagen og vejen uden bøger. Der var få lærde i bøger og enkelte skoler. Så hvis man gik gennem det analfabetiske landskab og kom til en skole, var det som at gå fra lav produktionsteknologi til informationsteknologi.

Der var bøger billeder, skriveredskaber, tavler samt diverse samlinger fra naturen. Man befandt sig pludselig i en informationsteknologisk oase midt i en analfabetisk ørken. Fortag samme rejse i dag. Gå fra den almindelige omverden fuld af computere, tv aviser m.m. til en folkeskole. Det er som at rejse fra et informationsteknologisk land til en lavteknologisk ”oase”. Skolen er bagefter resten af samfundet på det mest afgørende punkt, informationsteknologien.

Emnebegrundelse:

Jeg har på baggrund af min sidste praktik, valgt at tage udgangspunkt i arbejdet omkring IT i danskfaget. Herunder i hvilken grad medierne påvirker børn og unges identitetsudvikling, læring og i hvilken grad der sker en læring/ socialisering i forhold til den ”normale” undervisning. Desuden vil jeg komme omkring vigtigheden i eleverne får nogle redskaber som kan være med til at styrket deres kritiske sans til medieverdenen.

Vi lever i dag i et forbrugersamfund, hvor medierne spiller en utroligt stor rolle. Der er undersøgelser som viser at børn og unges gennemsnitlige medie(for)brug, især de elektroniske, er ca. 6-7 timer dagligt.

Men trods en opnået mediekulturel kompetence pga. det store forbrug, er de unge ikke er i stand til at vælge til og fra i medieverdenens store udbud og at deres begrebs faktor er meget ringe. De unge i dag forholder sig hellere beskrivende, end fortolkende til mediernes budskaber. De besvare spørgsmålet om, hvad der forgår, men de når ikke frem til hvorfor eller hvordan.

Skolerne satser i disse år mange resurser på at introducere og implementere informations- teknologien i undervisningen. Bl.a. med henblik på at kunne opfylde kravene i faghæftet om at mediekulturen skal behandles som en fast integreret del i danskundervisningen. Der står ”styrke elevernes bevidsthed om sprog og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer.” I CKF gøres det klart, at ovennævnte udtryksformer omfatter arbejdet med mediernes sprog og æstetik. Desuden skal eleverne ”opleve og forstå, at sproget, teksterne og andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet.”

Alligevel har jeg observeret gennem mine praktikker og vikariater at medieområdet nedprioriteres, i forhold til dens betydningsfulde rolle, i hele den sociale og kulturelle sammenhæng. Denne nedprioritering skyldes mange ting, såsom lærerens modvilje mod at indføre ændringer, lærerens angst for teknologi, økonomi, tid, manglende efteruddannelse, lyst og ikke mindst manglende støtte fra kolleger og ledelse.8

Men trods skepsis og den manglende lyst og efteruddannelse, fritages skolerne og lærere ikke for at styrke de unges mediekompetence. Medieudtrykkets integration af tekst, lyd og billeder stiller store krav til børn og unges analytiske evner, hvis de skal fungere som kritiske mediebrugere og demokratiske medborgere.

Målet må altså være en bred orienteret medieundervisning, der giver børnene mulighed for både at bruge medierne som redskaber og ikke mindst, giver dem tolkningsredskaber og indsigt i mediernes kulturelle og samfundsmæssige rolle og funktion. Derfor ser jeg vigtigheden i at hvis skolen skal fungere som en forberedelse af eleverne til livet efter skolen, at det er nødvendigt at ændre skolen til et lære-sted, hvor lærere og elever ikke blot lærer af de resultater og produkter, de frembringer, men også lærer af lærerprocessen og hinanden... Køb adgang for at læse mere

Opgave om brugen af It i undervisningen

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.