Motivation i idrætsundervisning

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave
  • Godkendt
  • 36
  • 12562
  • PDF
  • Læreruddannelsen Haderslev
  • 2011
  • 06-05-2012

Motivation i idrætsundervisning

Bacheloropgave om motivation i idrætsundervisning.

Problemstilling
Hvordan kan jeg i idrætsundervisningen i udskolingen arbejde med elevernes og motivation?
Og hvordan kan elevmedbestemmelse inddrages i undervisningen?

Indhold

Indledning: 2
Problemstilling 3
Begrebsafklaring: 3
Motivation: 3
Sociale kompetencer: 3
Dannelse: 4
Metodeafsnit: 4
Motivation: 6
Indre, ydre og Amotivation: 8
Indre motivation: 8
Ydre motivation: 9
Amotivation: 10
Dannelse: 11
Den kvalificerede selvbestemmelse som dannelsesbegreb: 12
Medbestemmelse vs. Selvbestemmelse: 15
Social kompetence: 16
Handlekompetence som dannelsesideal 16
Personlig og social kompetence: 18
Læring: 20
Social læring: 23
Idrætsfaget: 24
Lærerrollen: 26
Eva-rapporten: 27
Medbestemmelse: 28
Kaosspil: 29
Spiludvikling: 30
Redskabsgymnastik: 31
Undervisningsiagttagelser: 31
Konklusion: 32
Perspektivering: 33
Litteraturliste: 33
Bilag 1: Uddrag af elevundersøgelse: 35
Bilag 2 35

Uddrag

Indledning:
Motivation er nøgleordet for at skabe succes i hverdagen. Og vi må antage, at vi har at gøre med glade elever når de trives og som er motiverede for at lære nyt. Vi har alle brug for rammer omkring os, rammer der kan støtte og vejlede os i den rigtige retning, så vi når vores mål. Mål vi som lærer, skal motivere eleverne til at nå. Nutidens børn er kompetente, sociale og kommunikative. De indgår i sociale arenaer, og de vælger og reflektere på en ny måde, der gør det rimeligt at tale om udvikling af en ny form for social kompetence. Det bliver stadig mere tydeligt, at dannelse er en vigtig side af børns opvækst. Børn overtager ikke mere en fast sammenhæng fra en kultur, der kræver konformitet. Nu skal de selv medvirke og inddrages for at udvikle sig dannelsesmæssigt. De fleste børn i dag er lang mindre fysik aktive end tidligere generationer. Førhen var børn mere ude, klatrede i træer, cyklede og havde ikke nutidens medie som tidsrøvere. En desværre mere stillesiddende hverdag foran TV, computer og forældre der fragter deres børn til og fra skole gør at, mange børn glip af daglig fysisk aktivitet Dette har medført et stigende antal elever med vægtproblemer, og dermed er udsat for en øget risiko for livsstilssygdomme, i en ung alder. Mange elevers selvværd er i bund, og som regel resultere det i umotiveret elever, der hverken har lyst eller mod, til at deltage i idrætsundervisningen pga. risiko for fysisk og psykisk nederlag. Samfundsmæssige ændringer er af en stadig foranderlig karakter, dette bevirker et mere omfattende udviklingsarbejde, der fra et lærings-dannelsesmæssigt perspektiv er nødvendigt, at forholde sig til som kommende eller nyværende lærer. Men hvordan gøres dette, så man tilgodeser den enkelte elev bedst? Ifølge Fælles mål: ” er det vores ansvar at give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab” det omfatter såvel det kropslige ind og udtryk som kommunikation om krop og kropsoplevelse i relation til den enkle elevs udvikling og læring”.
Min interesser for at skrive denne opgave er netop om de sociale og dannelsesmæssige målsætninger, med motivationsfaktoren for faget idræt, overhovedet giver mening. Kan disse krav opfyldes i folkeskolen eller af mig, når der bliver færre idrætstimer i folkeskolen
Forskning peger på, at det der betyder allermest i undervisning og motivation, er læreren. Man ved endnu ikke hvad den enkle lærer gør, for at give den optimale motivation, således at eleverne får det optimale ud af undervisningen. Det store spørgsmål er så bare, hvordan jeg kan skabe de rammer, der kan påvirke og udvikle eleverne i undervisningen, således at deres motivation bliver udfordret og udviklet.

---

Motivation:
Jeg vil koncentrere mig om Jan Tønnesvang perspektiv på ”motivation”, da jeg mener han sætter et realistisk billede på hverdagen ind i idrætsundervisningen, og som giver mening til mig som lærer.
Motivation styrer alting! Det er en følelse, der kommer indefra. Den bliver påvirket af mange eksterne faktorer og af vores handlinger og humør. Handling og motivation går hånd i hånd, derfor er det vigtig at man i folkeskolen, og som idrætslærer, sætter handling bag intentionerne.
Motivation er ganske afgørende for al menneskelig aktivitet, herunder også læring. Motivation er både noget personligt og noget socialt. Enhver lærer ved af erfaring, at det er ” lysten der driver værket” og at elever, der ikke gider, kun får lidt eller intet ud af undervisningen . Motivation beskrives ofte som drivkraften bag enhvers handling, og viser sig ved de valg, som eksempelvis eleverne træffer. Den indsats, de yder og den uholdenhed, de lægger for dagen, når de støder på vanskeligheder og opgaverne kræver en ekstra stor indsats
Hvis vi vil have mennesker til at udføre et stykke arbejde eller til, at præstere endnu mere, eller endnu bedre arbejde, kan vi kun gøre det ved at påvirke deres motiver – ved at motiver dem.
I dag er det mere almindeligt, at motivationsteoretikere ser motivation, som en situationsbestemt tilstand. Den påvirkes af en dynamisk proces og en interaktion mellem individets egenskaber, værdier, erfaring, forventninger og vurdering af individet selv og af situationen.
Elevernes miljø og tilrettelæggelse at læringssituationer har en betydning for den enkle elevs motivation. Læreren har derfor mulighed for at påvirke elevernes motivation.
Alene af den grund er motivation et meget omdiskuteret emne, som mange forskellige teoretikere gennem tiden har udarbejdet teorier omkring.
Jeg har dog valgt at benytte og koncentrer mig om en af disse teoretikere, nemlig Jan Tønnesvang. Han beskæftiger sig med det psykologisk/pædagogisk betydning for læreren, som omdrejningspunkt og spejling for eleven. Han sætter fokus på forholdet mellem identitet, motivation og kvalificeret selvbestemmelse, med teoribaseret praksisudvikling der handler om, hvordan man som lærer, er et muligt selvobjekt. Man kan stille spørgsmålet: ”Hvilke faktor gør, at jeg motiverer eleven. ”Ifølge Tønnesvang er det ”ved at spejle eleven med støtte, skabe betydning for eleven og udfordre optimalt, samt samværet med andre”. Et tilbagevendende forskningsresultat... Køb adgang for at læse mere

Motivation i idrætsundervisning

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.