Medierne og demokratiet | Bacheloropgave

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave
  • Godkendt
  • 28
  • 11095
  • PDF
  • Læreruddannelsen Jelling
  • 2004
  • 15-04-2004

Medierne og demokratiet | Bacheloropgave

Bacheloropgave i samfundsfag med gennemgang af mediernes betydning for demokrati udviklingen i Danmark - indeholder undersøgelser, historisk perspektiv og politiske vinkler.

Problemformulering
Hvorfor har medierne ændret rolle fra at være politikernes talerør til at være en selvstændig politisk faktor i demokratiet ?
Hvorfor skal medierne inddrages i undervisningen om det demokratiske samfunds spilleregler og opbygning?
Hvorfor arbejde med medier i samfundsfag?

Metode begrundelse
Opgaven bygger overvejende på litteraturstudier, der er foretaget for at kunne belyse og reflektere de rejste problemstillinger. Desuden har jeg gennem undervisningen i mine praktikophold haft mulighed for at kunne arbejde aktivt med forskellige medier, og vil derfor inddrage observationer fra disse i opgaven.

Indhold

Indledning
Emnebegrundelse 2
Problemformulering
Metodebegrundelse 3
Massemediernes udvikling 4
Ideologiernes død 6
Forskning om medier 7
Den 4. statsmagt 8
Den politiske arena og medierne 10
Mediernes politiske betydning 11
Dagsorden
Medialisering 12
Dramatisering 13
Den medieskabte virkelighed 14
Det senmoderne – samfund og menneske
Senmodernitetens konsekvenser 15
Senmodernitet og individualismen 16
Samfundets krav 17
Demokrati 18
Demokratisk dannelse 20
Watergate – demokratiets triumf 21
Læringssyn 23
Mediepædagogiske synspunkter
Medielære/læringsprocesser 24
At analysere medier 25
Aktivt mediearbejde – Besøg på Tv2 27
Hvorfor arbejde med medier i samfundsfag? 28
Sammenfatning 29
Litteraturliste 30

Uddrag

Indledning
Intet er og bliver, som det engang var. I de sidste 40 til 50 år har mere eller mindre alt gennemgået en revolutionerende forandring. Der er her ikke tale om en revolution, som vi kender så godt fra historiens mange fortællinger fra Frankrig eller Rusland, men en rivende udvikling inden for politik/demokrati, samfund, kultur, videnskab, erkendelse, kommunikation, medier og undervisning. Alt er inden for en kort årrække blevet forandret i form og udtryk.
Vi taler om samfundet som senmoderne eller postmoderne, at moderniteten har udviklet sig til noget komplekst, hvor kultur og værdier ikke længere er fastlagt i fundamentale strukturer, som kan kontrolleres og styres. Børnene er nu en ny type børn, for hvem værdierne ikke længere er givet, og pædagogikken trues hermed af et helt nyt syn på autoriteter og dannelsesidealer. Politikken og dermed også demokratiet har fjernet sig fra dets oprindelige udgangspunkt, og er nu blevet populistisk rettet mod hele befolkningen.

Teknologiens og mediernes udbredelse og indtrængen i dagligdagen bidrager markant til at nedbryde gamle kulturelle betydninger og skabe nye. Det, at medierne får større og større betydning for individets hverdag, betyder også, at den danske folkeskole er nødt til at forholde sig til mediernes verden og forsøge at integrere medierne på lige fod med andre dele af undervisningen.

Emnebegrundelse
Medierne er inddraget i alt nyt i samfundet. De er ikke den bærende og altafgørende kraft, men en faktor blandt andre samfundskræfter. Medierne formidler information om alt det nye, og er med til at præge og forme deres budskaber i forhold til modtagerne i resten af samfundet. Områder, som demokrati, politik, samfund, kultur og pædagogik, er nogle få af de begreber, som medierne forholder sig til, og det bevirke at folkeskolen, som indeholder alle disse forhold, må tage stilling til medieverdenen. Jeg har i denne opgave valgt at fokusere på mediernes betydning for det danske demokrati og dermed også undervisningen i folkeskolen. Den måde, som det senmoderne samfund i dag har udviklet sig på, gør, at medierne bliver en naturlig informationskilde og her er det utroligt spændende at undersøge, hvilke processer der sker medier, politiker og befolkning imellem.

Jeg mener som udgangspunkt, at demokratiet ændrer sig i takt med, at medierne får større og større indflydelse på politikerne og den førte politik. Ud fra mine overvejelser og konstateringer i
indledningen, vil jeg diskutere og undersøge, hvorvidt medierne er nødvendige for demokratiet eller ej, og om vi kan betegne medierne som demokratiets egentlige nerve. Undervisningen i folkeskolen er allerede rette mod at involvere medierne i timerne, men jeg vil gerne give nogle konkrete bud på, hvorfor og hvordan det kan lade sig gøre at integrere medier i folkeskolens samfundsfag. Der er her en række faktorer, som jeg ser mig nødsaget til at undersøg for at komme til bunds i medieundervisnings indhold. Læringsprocesser, dannelse og didaktik, er bare nogle af de forhold, som jeg mener, at lærerne skal vurdere, før en kvalificeret undervisning kan finde sted... Køb adgang for at læse mere

Medierne og demokratiet | Bacheloropgave

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.