Mad, måltider og kompetencer | Bachelor

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave
  • Godkendt
  • 32
  • 12456
  • PDF
  • 24-03-2010

Mad, måltider og kompetencer | Bachelor

Professionsbacheloropgave i madkundskab.

Den omhandler vigtigheden i sunde måltider for børn i folkeskolen og hvad indvirkning det har i forhold til deres indlæring.

2. Problemstilling

Hvorfor er et sundt skolemåltid og en sund måltidskultur vigtig for børn og unges læring og trivsel?, og hvordan kan vi som kommende hjemkundskabslærere udvikle en sund og god mad-og måltidskultur hos børn/unge, som vil give dem kompetencer til at vælge et sundt liv?

Indhold

1.Indledning 2
2.Problemstilling 3
3.Metode 4
4. Videnskabsteori og læringsforståelse 5
5. Sundhedsbegrebets mange ansigter 5
6. Mad og måltider 7
7. Mere fokus på skolemåltidet 9
8. Faget hjemkundskab 11
9. Samfundet 14
9.1 Social arv, dobbeltsocialisering og habitus 14
9.2 Social ulighed 15
9.3 Samfundets udvikling 16
10. Ernæring 17
10.1 Hvad er sund ernæring? 17
10.2 En sund måltidskultur 19
11. Tilbudt skolemåltid, kan det praktiseres? 21
11.1 Jamie Oliver's ”School dinners” 21
11.2 overvejelser omkring praktisering af måltidstilbud på de danske skoler 24
12. Hjemkundskabsundervisningen 27
13. Konklusion 29
14. Litteraturliste 31

Uddrag

1.Indledning
Vi oplever gang på gang, at skolen påtager sig mere ansvar. Det drejer sig umiddelbart ikke blot om, at eleverne skal tilegne sig den viden, der er nødvendig for, at de kan fortsætte en uddannelse på f.eks. gymnasiet eller handelsskolen. I dag handler det om helhedsundervisning. Diskussionerne går meget på, hvor meget og hvor lidt de forskellige opgaver skal indgå i skolens arbejde, og hvordan de bedst muligt kan integreres i undervisningen.
Når det kommer til faget hjemkundskab, så figurerer måltidstilbud ikke som en del af skolens lovbefalede ansvarsområde. Omdrejningspunktet for børns måltider har faktisk altid været tillagt familien. Det virker for mig som om, at man ofte forsøger at give sorteper videre, så at sige.
Mine erfaringer fra praktikkerne, især fra samtaler med uddannede lærere, viser det, at lærerene ofte forsøger at undgå at tage ansvar. Selvfølgelig er skolen ikke ansvarlig for alt omkring børnenes trivsel, men siden at vores samfund er i konstant udvikling, vil man også mene, at skolen bør følge efter. Det er vanskeligt at sige lige præcis, hvor skolens ansvar skal ligge. Der er den evige debat om, hvorvidt vi som lærere skal overtage opdragelsesrollen fra forældrene, da forældrene ikke har tid eller måske ikke prioriterer familielivet i så høj grad som før i tiden. Man kunne let forestille sig, at der ville lyde et ramaskrig på mange af landets skoler, hvis vores ansvar inkluderer at sørge for at eleverne får en sund og ernæringsrig kost, så de trives i skolen og modtager læring. Det bliver for mig at se os selv, der i den sidste ende står med vanskeligheder i undervisningen, hvis vi ikke tager fat på emnet omkring mad og måltider i skolen, da jeg mener, at kosten har indflydelse på, hvordan man fungerer i hverdagen. Vi har muligheden for at hjælpe vores elever i retning af et sundere liv f.eks. igennem hjemkundskabsundervisningen. Man kan sige, at hjemkundskabsfaget ikke bare står overfor en revolution, men processen allerede er igang. Jeg erindrer min tid med hjemkundskab, da jeg gik i skole. Målet for vores undervisning var at kunne læse en opskrift og derefter lave maden. Men man kan sige, at faget passede til samfundet. Med dette mener jeg, at familielivet og traditionerne omkring det blev sat i højsædet, hvis man altså sammenligner med året 2007. Jeg mener, at det er naivt at tro, at man kan fortsætte med samme indhold i hjemkundskabsundervisningen i det samfund, som vi har i dag. Mest skræmmende for mig er, at jeg i min 4års praktik på en folkeskole i Frederikshavn erfarede, at hjemkundskabslærerne langt fra prioriterede teorien i timerne. Det var som om, at jeg blev smidt 19år tilbage i tiden. Det virkede som om, at eleverne handlede på et tyndt grundlag. Dvs. De gjorde noget praktisk uden egentlig at kende baggrunden for deres handlinger.

---

Metode
Jeg vil bruge metodeafsnittet til at beskrive den fremgangsmåde, jeg vil benytte mig af for at belyse min problemstilling. Jeg har valgt at lægge ud med at afsnit omkring videnskabsteori og læringsforståelse, da mit syn på læring afspejler sig i flere aspekter af den her opgave.
Herefter har jeg valgt at se på sundhed som begreb, en begrebsafklaring i forhold til min problemstilling er vigtig i forhold til videre arbejde med den her opgave. Jeg bruger rapporten ”Børn mad og måltider” til at analysere afsnittet omkring mad og måltider. Her vil jeg blandt andet også se på, hvordan det statistisk set ser ud til ud med børns sundhed i Danmark i dag, og ligeledes reflektere over, hvad det vil sige, at der er et fællesskab omkring måltidet. I afsnittet omkring ”Mere fokus på skolemåltidet” har jeg tildels valgt at komme med mine synspunkter på vigtigheden i skolemåltidet udfra en artikel, der har været i avisen BT i december... Køb adgang for at læse mere

Mad, måltider og kompetencer | Bachelor

[3]
Bedømmelser
  • 11-07-2012
    rigtig fin opgave til at give nye ideer
  • 17-05-2011
    udmærket opgave... relevant indhold.
  • 10-03-2011
    super god og lige til at smage på