Lær og forstå - Vygotsky vs Piaget

Uddrag

Blandt de moderne læringsteorier i dag har især konstruktivisme og socialkonstruktivisme, bidraget med mange spændende ideer og læringsperspektiver. Vi vil se nærmere på nogle af hovedkaraktererne bag disse teorier, og sammenligne dem. Vi vil se lidt på den teoretiske baggrund for de to retninger indenfor udviklingspsykologien, for derefter at se hvordan vi kan forene teorierne i den folkeskole vi har i dag. Det medfører at vi tillige er nødt til at forholde os til det samfund vi lever i. Hvilket gør at vi, som kommende folkeskolelærere, er nødt til at forholde os til de moderne børnetyper vi møder. For at kunne anvende teorierne, vil vi se på hvem der blandt andet har overført dem til praksis og hvordan. Dette vil ende i en debat om mulighederne for fremtidens læring, og hvordan vi finder frem til den bedste læringsstrategi for os selv og vores kommende elever.

Jean Piaget
Schweizeren Jean Piaget blev født i 1896, og arbejdede med at udvikle sin teori om barnets kognitive udvikling. Dette arbejde udførte han frem til sin død i 1980. oprindeligt var han naturvidenskabsmand, og havde skaldyr som speciale. En vigtig ting at nævne hér er at han altid ville finde en biologisk mening med sine teorier.

Han er den forsker der har bidraget med mest, med hensyn til hvordan barnet gennem sin erfaring med verden udvikler sin tænkning. Hans interesse for børns kognitive udvikling startede da han skulle deltage i en standardisering af test i Paris. Opgaven interesserede ham ikke, men det gjorde de samtaler han havde med børnene. I stedet for bare at teste, om de svarede rigtigt eller forkert på spørgsmålene, prøvede han at forstå hvordan verden så ud fra børnenes standpunkt.

Kognitionspsykologien er læren om tænkningen. Kognition er uløseligt forbundet med erkendelse af omverdenen.

I den radikale konstruktivisme er udgangspunktet Piagets adaptationsprocesser; assimilation og akkommodation.

Lev S. Vygotsky
Vygotsky blev født i 1896. Han er uddannet jurist fra Moskvas universitet. Hans interesser var mange, litteratur, sprog, kunst, psykologi, filosofi og sociologi. Vygotsky blev ansat ved det psykologiske institut på universitetet i Moskva, dette til trods for hans manglende uddannelse i psykologi.
Vygotsky interesserede sig især for det psykologiske, der lå bag midlet – handlingerne som fører til målet, de menneskelige redskaber som for ham først og fremmest var sproget. De menneskelige redskaber bliver skabt i sociale sammenhænge, mennesket står ikke alene, men fødes ind i en social verden, hvor det udvikles gennem mødet med andre mennesker. At være sammen lærer man noget af.

Zonen for nærmeste udvikling, som var Vygotskys mest kendte begreb definerer han som: Afstanden mellem det aktuelle udviklingstrin bestemt ved selvstændig problemløsning og det potentielle udviklingstrin bestemt gennem problemløsning under voksen vejledning, eller gennem arbejde med dygtigere kammerater.

Vygotskys teori om menneskets udvikling er det dialektiske (værende i stadig forandring betinget af modsat virkende kræfter) forhold mellem mennesker og kultur, mellem udvikling på det ydre og sociale – og et indre og mere individuelt plan. At få barnet ført fra afhængighed til uafhængighed. I stedet for, som tidligere teoretikere har gjort, at betragte barnet og omverdenen som adskilte størrelser, betragtede Vygotsky dem som helhed. Samfundet, kulturen og historien definerer og former barnet samtidig med at barnet øver indflydelse på sin omverden... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind