Lærervejledning for radiomontager

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 2. år
  • Dansk 4. - 10. klassetrin
  • Godkendt
  • 23
  • 7082
  • PDF
  • Læreruddannelsen Frederiksberg
  • 2010
  • 17-04-2010

Undervisningsforløb: Lærervejledning for radiomontager

Dette er et undervisningsforløb, der hedder "Unge på kanten". Undervisningsforløbet handler om et radiodagbogsforløb i dansk i udskolingen.

Indhold

Indledning Side 3
Formålsparagraffen og fællesmål i dansk Side 4
Radiomediet Side 6
Forslag til arbejdet med radio-montager og dagbøger Side 9
”Unge på kanten” Side 10
Tekniske oplysninger Side 12
De syv gruppers radiodagbøger Side 14
- Mille – en goth-pige Side 14
- Luna, Luna, Luna – det må I ikke glemme” Side 15
- Nanna – den unge mor Side 16
- En depressiv komiker Side 18
- Julians pause Side 19
- Endnu et talent Side 20
- Dirks dagbog Side 21
Litteraturliste Side 23

Uddrag

Indledning
Vi er lærerstuderende på Metropol – læreruddannelserne, og vi har i et forløb på seminariet arbejdet med radiomontagen og radiodagbogen i undervisningen. På baggrund af dette har vi udformet en lærervejledning med tilhørende idéer og forslag til, hvordan man kan arbejde med disse i folkeskolen. Derudover har vi vedlagt vores holds egne producerede radiodagbøger under temaet ”Unge på kanten” med fokus på unge og identitet.

Vi lever i dag i et senmoderne samfund, hvor de elektroniske massemedier spiller en enorm stor rolle, og specielt unge er storforbrugere af disse. Massemediet er en fast bestanddel af unges hverdagsliv, og det er bl.a. gennem dette, at unge danner sig forestillinger om dem selv, andre og omverdenen. Forestillinger, som er knyttet til unges konstante søgen efter egen identitet i teenageårene. Ungdomstiden er præget af overgangen fra barn til voksen, og det er i denne periode, at den unge modnes biologisk, psykologisk og socialt til et selvstændigt individ. I denne proces vil den unge være optaget af, dels at finde en overensstemmelse og stabilitet i oplevelsen af sig selv, og derudover at se og sammenligne sig selv i forhold til andre.

Med udgangspunkt i disse overvejelser, kan vi se store muligheder i at arbejde med radiomediet i folkeskolens udskoling. Da digitale medier som nævnt optager meget af de unges tid, vil de formentlig føle, at et radioprojekt imødekommer deres univers og dermed finde det aktuelt og vedkommende. Til forskel fra eksempelvis den gængse lærebog vil det i arbejdet med det digitale medie være oplagt at inddrage eleverne som medskabere, redaktører og producenter. Eleverne vil i den forbindelse kunne prøve kræfter med selv at producere deres egne radiomontager og dagbøger. Dermed undgår man ifølge Thomas Ziehe, at eleverne tematiserer undervisningsindholdet. Det er dog, i henhold til Ziehe, vigtigt at fokusere på undervisningsindholdets fremmede element for at fastholde elevernes nysgerrige tilgang til projektet. Dette kan ske ved at ændre elevernes forestilling, fra at radio blot er noget, man hører som en passiv aktivitet, til at radioen er noget, man kan lytte aktivt til og forholde sig kritisk og reflekterende til – ”det man hører er man selv”.

I et sådant radioprojekt er det oplagt for læreren at inddrage en narrativ synsvinkel med fokus på, at eleverne både lærer at lytte reflekterende til andres - og fortælle deres egen narrative fortælling.

Dette vil ud fra et danskfagligt sigte kunne stimulere elevernes analytiske evner, mundtlighed og på sigt også deres skrivekompetencer. Derudover vil det kunne bevirke en erkendelsesproces, som kan føre til en større og bredere forståelse af samfundet, deres medmennesker og ikke mindst dem selv, hvilket kan modvirke en informalisering og subjektivering af undervisningsindholdet hos eleverne.

Vi er generelt dårlige lyttere, og vi har ikke tid til hinandens historier. Ved at arbejde med fortællinger gennem radiomediet bliver der skabt et større fokus på det sagte og betydningen af dette. Opgaven bliver for eleven at være en aktiv lytter, som kan anvende sin hørelse til at vurdere personen der taler ud fra nuancerede elementer. Her tænkes på elementer som stemmeføring, toneleje, sprogbrug etc. Det kræver en aktiv lytter for at kunne forstå, hvad der menes i mødet med modpartens fortælling. Hvad sker der, hvad betyder det, hvilke konklusioner kan man lave ud fra dette, og hvordan kan man anvende det lærte.

”Radio er et vanskeligt medie både som undervisnings- og analyseobjekt. Det skyldes dets flygtige karakter: Et lydligt forløb i tid, hvor man ikke kan ”bladre” som i en avis eller bog. Og heller ikke anvende billedets rum – og tidsangivelser, som ved analyser af film og tv.”

Lærervejledningen er struktureret således, at vi først bringer Formålsparagraffen og Fællesmål i dansk i spil for at begrunde relevansen af vores forløb. Herefter følger et afsnit om radiomediet med efterfølgende forslag til emner, man kan arbejde med i forløbet... Køb adgang for at læse mere

Lærervejledning for radiomontager

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.