Kvindefrigørelsen i Danmark
- Lærerstuderende 2. år
- Historie
- Godkendt
- 19
- 6441
- Læreruddannelsen Hjørring
- 2002
- 21-02-2004
Undervisningsforløb, Studieprodukt: Kvindefrigørelsen i Danmark
Problemformulering
Med udgangspunkt i en beskrivelse af kvindefrigørelsens udvikling – med vægt på danske forhold – vil vi analysere og vurdere årsagerne til den begyndende frigørelse og dens konsekvenser.
Er kvindefrigørelsen i Danmark sket på grund af bevægelsen, eller måske til tider på trods af bevægelsen? Og hvor befinder både bevægelsen og kvinderne sig i dag?
Efter en gennemgang af litteraturen omkring emnet har vi valgt at fokusere på de 2 brud der har været på kvindesynet i kraft af:
1) 1800-tallets nye strømninger inddragende Dansk Kvindesamfund
2) Rødstrømpebevægelsen
Sluttelig vil vi diskutere emnets muligheder i et historiedidaktisk perspektiv.
Indhold
Side 1: Indledning
Side 2: Problemformulering
Side 2: 1800-tallet og Dansk Kvindesamfund
Side 11: Rødstrømpebevægelsen
Side 14: Emnets historiedidaktiske muligheder
Side 17: Konklusion
Uddrag
Indledning:
Hvorfor – kunne man spørge – interesserer dette emne 2 (kvindelige) lærerstuderende, der ellers ikke til hverdag tillægger ”sagen” den store betydning?
Har vi ikke fået de rettigheder vi, som kvinder, vil have?
Er de problemer, vi støder ind i som personer, betinget af, at vi er kvinder, eller er de generelle for danskere som helhed og deres nuværende placering i verdenshistoriens forløb?
Under alle omstændigheder eksisterer debatten om kvinders frigørelse, kvinders situation, mandens nye rolle og ikke mindst barnets rolle (Tarzan i damejunglen) stadig.
Set i forhold til et historisk perspektiv er det ikke så aktuelt at belyse korrektheden af emnet, som det er interessant at få klarlagt, hvorfor – hvordan – og hvornår kvindefrigørelsen fandt sted?Spørgsmålene er egentlig mange, og dilemmaet – set med kvindeøjne – er, om vi ender med at konkludere, at der stadig er behov for, at vi som kvinder, mødre, døtre, søstre og lærere skal vægte vores identifikation i forhold til disse roller, eller om vores muligheder og nuværende værdinormer tillader/forventer noget andet?
Med udgangspunkt i den førnævnte debat omkring emnet, finder vi det formålstjeneligt at inddrage historiedidaktiske overvejelser omkring emnet.
Dette ikke blot af hensyn til opgavens rækkevidde, men også fordi vi personligt brænder for begrebet ”historiebevidsthed” – uanset emne.
---
Emnets historiedidaktiske muligheder:
Med en antagelse om, at begrebet ”historiebevidsthed” ikke her behøver en yderligere introduktion i dets værdi og grundlag, skal i dette punkt derfor blot skitseres med hvilket formål og med hvilken metode, vi agter at overføre begrebet i forhold til emnet.
Ifølge CKF'erne for faget historie skal man som historielærer være en medvirkende faktor i bestræbelserne på at få eleverne til at forstå, at de er historieskabte såvel som historieskabende. Hvis vi går frem efter de rammer, som CKF'erne lægger op til, skal vi formidle faget historie i forhold til:... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
