Kvalitet i folkeskolen bacheloropgave

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Historie/samfund (Bacheloropgave)
  • 53
  • 12390
  • PDF
  • Læreruddannelsen i Silkeborg
  • 2000
  • 23-01-2004

Eksamensopgave: Kvalitet i folkeskolen bacheloropgave

Beskrivelse af det moderne samfund udfra Giddens, Luhmann, Habermas, Sommer og Ziehe.

Hvordan passer disse sociologers beskrivelse af det senmoderne med folkeskolens interessenters definition af kvalitet i folkeskolen?

Problemformulering

Hvad er årsagen til, at kvalitetsdebatten er intensiveret voldsomt de seneste år?

For at undersøge dette, har vi valgt at fokusere på en række anerkendte samtidsteoretikere, som ikke direkte skriver om kvalitet, men beskriver udviklingen i moderniteten. Disse indbefatter Anthony Giddens, som beskæftiger sig med modernitetens refleksivitet, Niklas Luhmann og hans systemteori, Thomas Ziehes beskrivelse af den kulturelle frisættelse og dens konsekvenser og Jürgen Habermas' teori om system- og livsverden.

Hvad betyder denne kvalitetsdebat for folkeskolens fremtid?

Her finder vi det relevant, at koncentrere os om de interessenter, som vi umiddelbart mener, påvirker den danske folkeskoles fremtid mest, herunder Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og erhvervslivets parter. Hvordan stemmer disses kvalitetsbegreb overens med modernitetens udvikling?

Indhold

Indledning
Problemformulering
Metodeafsnit
Udviklingstendenser i det moderne samfund
Anthony Giddens
Selvidentiteten
Selvidentitet og tillid
Niklas Luhmann
Thomas Ziehe
Kulturel frisættelse
Barndommen
Skolen
Jürgen Habermas
System og livsverden
Skolen i mellem system- og livsverden
Fire modernitetsopfattelsers syn på undervisning
Reaktualisering af det førmoderne
Det modernes redning
Postmodernismen (Anything goes)
Det moderne som emergent orden
Folkeskolelovens værdisætning
Folkeskolens interessenter
F-2000
Undervisningsministeriet
Kommunernes Landsforening
Danmarks Lærerforening
Arbejdsmarkedets parter
Konklusion
Litteraturliste
Bilag
Fagdidaktiske overvejelser

Uddrag

Metodeafsnit

Denne opgave er opstået i forlængelse af et undervisningsforløb på seminariet om det moderne samfunds udvikling og tendenser. Vi har i den forbindelse fundet det interessant og relevant for vores kommende virke at undersøge, hvor folkeskolen befinder sig i en sådan modernitetsdiskussion.

Eftersom skolen eksisterer i et samspil med det omgivende samfund, mener vi, at det er relevant først at undersøge de ydre rammer for at nå ind til kernen. I vores modernitetsanalyse har vi i første omgang valgt at bruge Giddens og Luhmann, idet de begge beskriver nogle generelle udviklingstendenser i det moderne samfund uden at inddrage skolen. Vi er af den overbevisning, at Giddens og Luhmann er præget af en hverken alt for optimistisk eller pessimistisk holdning til det moderne samfund, men i stedet beskriver samfundet relativt objektivt. Begge beskæftiger sig med det enkelte individ, Giddens med begrebet selvidentitet, og Luhmann, der i sin systemteori taler om psykiske systemer. Netop fokuseringen på det moderne samfunds konsekvenser for det enkelte menneske finder vi relevant i forhold til vores problemafgrænsning, eftersom skolen består af en række enkeltindivider.

Når vi efterfølgende har valgt at bruge Ziehe, skyldes det hans kritiske syn på samspillet mellem kultur, skole og individ. Ziehe mener, at skolen er en vigtig brik i samfundet, da det er her grundstenene til forandring til et bedre samfund kan lægges. Habermas beskæftiger sig ikke med skolen som sådan, men hans teori om system- og livsverden, der passer godt på det danske velfærdssamfund, mener vi kan illustrere skolens dobbeltfunktion mellem de to ”verdener”. Desuden taler Habermas om den herredømmefri samtale, der sætter det enkelte individ i centrum.

Igennem vores samfundsanalyse får vi en forståelse af, hvor skolen befinder sig i dag, men da vores mål er at undersøge, i hvilken retning skolen bevæger sig, finder vi det relevant at inddrage kvalitetsdiskussionen i folkeskolen. Ordet kvalitet bliver nemlig sat på dagsordenen, når man ønsker, at ”nu skal der tages fat på en helt anden måde”. Dette ønske om udvikling på folkeskoleområdet er præget af to hovedretninger. Den ene er et regressionsrettet savn imod tidligere tiders normer og værdier, mens den anden opfatter samfundet som differentieret med det refleksive individ i centrum. Disse retninger vurderer vi i afsnittet om de fire modernitetsopfattelsers syn på undervisning. For at konkretisere disse opfattelser finder vi det essentielt at se på folkeskolelovens værdisætning og de vigtigste af folkeskolens interessenter... Køb adgang for at læse mere

Kvalitet i folkeskolen bacheloropgave

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.