Dannelsessyn | Klafki og Løgstrup

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 2. år
  • Kristendomskundskab/religion
  • Godkendt
  • 16
  • 7138
  • PDF
  • Skårup Statsseminarium
  • 1999
  • 30-04-2001

Eksamensopgave: Dannelsessyn | Klafki og Løgstrup

Eksamensopgave i kristendomskundskab/religion om vort dannelsessyn og skolesyn i et pluralistisk samfund.

Bruger Klafki og Løgstrups teorier.

Vi vil i det følgende forsøge at undersøge om kristendomsundervisningen kan bidrage til at give eleverne en fælles værdiforståelse, samt diskutere om det overhovedet er nødvendigt, at alle har de samme værdier. Ligeledes vil vi se på, hvor kristendommen og islam har samme værdigrundlag, og hvor de største forskelle er.

Vi er klar over emnets brede perspektivramme, men mener, at problemstillingen har sin relevans, da det er en kendsgerning, at vi en dag skal virke som lærere blandt børn og unge, der er opvokset i et værdipluralistisk samfund.

Med denne opgave søger vi at påvise vigtigheden i, at eleverne, uanset religiøs baggrund, lærer at vise respekt over for forskellige livsanskuelser. At indføre eleverne i, såvel egen som andres kultur, kan være medvirkende til dette.

Indhold

Indledning 2
Dannelsessyn 2
Vores dannelsessyn 3
Skolens dannelsessyn 4
Skole og samfund af i dag 5
Fælles værdier 5
”Det gode liv” 6
Værdier i skolen 7
Religiøse værdier: 7
Jesu etik 8
Islam og kristendom 9
Interkulturel undervisning 10
Konklusion 11
Synd, samvittighed og næstekærlighed 12
Valg af klassetrin 12
Beskrivelse og argumentation for valgt litteratur 12
Noteliste 15

Uddrag

Dannelsessyn

At dannes vil sige, at man udvikles, at blive dannet vil sige, at man påvirkes. Her tales der om såvel tilsigtede, som utilsigtede påvirkninger. Opdragelsens mål er dannelse, som er relativ, idet det er afhængigt af tid og sted (4, s.10). Endvidere er dannelsessynet afhængigt af mere grundlæggende værdier, (19, s. 29). Dannelsesidealet ændrer sig altså sideløbende med samfundets udvikling. Dannelse er et perspektiv på undervisning og læring.

Dannelse er ikke lig tilpasning, jf. den norske filosof Jon Hellesnes som siger, at tilpasning betegner den måde, hvorpå børn og unge indføres i en kulturs sædvaner, uden at de bagvedliggende mål og normer diskuteres, mens dannelse netop er en indføring i og forholden sig til de normer og værdier, der ligger bag ved kulturens sædvaner (8, s. 19).

Dette stemmer overens med kritisk pædagogik, der siger, at politisk dannelse handler om at udvikle mennesker mod at blive autonome personer, der ikke blot er tilpassede (20, s. 16).

Wolfgang Klafki anser de formale og materiale dannelsesteorier for utilstrækkelige og har derfor fremsat en teori om kategorial dannelse, der er en syntese af de to (7,s. 41 ).

Han ser den kategoriale dannelse som værende en proces, hvorved barnet opnår kategorier til erkendelse af verden og af sig selv i verden:
”Kategorial dannelse er… gennem undervisning hos barnet at danne nogle kategorier, hvori det kan begribe det samfund, det lever i. Kategorierne er betingede af såvel barnets evner, behov og parathed, som af det omgivende samfunds fortid, nutid og forestillinger om fremtiden.”(21)... Køb adgang for at læse mere

Dannelsessyn | Klafki og Løgstrup

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.