Elevernes dannelse i Kristendomskundskab

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave (Kristendomskundskab/religion)
  • Godkendt
  • 36
  • 12928
  • PDF
  • Skive Seminarium
  • 2006
  • 28-02-2007

Undervisningsforløb: Elevernes dannelse i Kristendomskundskab

Bacheloropgave om kristendomskundskab som dannelsesfag.

Igennem det 20. århundrede har folkeskolen ligesom samfundet gennemgået en sekulariseringsproces, og faget kristendomskundskab har i den forbindelse også været til meget debat gennem tiden.

Vi har alle brug for at få besvaret spørgsmål omkring livets mening.
Optimal undervisning i dette fag kan være en hjælp til unges vej væk fra dét dybe vand, – de i stigende grad kan føle sig på i samfundet, - og ind, hvor de kan bunde. Optimeringen kan udvide deres livsanskuelser, gøre dem til kritiske mennesker og ruste dem, igennem dialogen i dette fag, for derigennem at reducere kompleksiteten hos den enkelte.

Problemformulering:

Hvordan kan undervisningen i kristendomskundskab bidrage til elevens dannelse, og hvordan tilgodeses dannelsesidealet i den danske folkeskole i et hyperkomplekst samfund?

Indhold

Indledning.
Metode og afgrænsning.
Kapitel 1.
Min motivation og mine visioner som folkeskolelærer.
Kapitel 2.
Kristendomsfaget set i et historisk perspektiv.
Kristendomsfaget før 1975- oven
Kristendomsfaget fra 1975-loven.
Kristendomsfaget fra 1993-loven.
Kapitel 3.
Vor tids samfund og samfundssyn.
Niklas Luhmanns systemteori.
Lars Qvortrups hyperkomplekse samfund.
Thomas Ziehe om at bygge bro.
Jan Tønnesvang; Identitetsdannelse hos eleven.
Sammenfatning.
Kapitel 4.
Dannelsesidealet i folkeskolen
Wolfgang Klafki.
Michael Grimmitt.
Folkeskolens fagsyn.
Kapitel 5.
Kristendomsfaget i dag.
De 4 tilværelseskompetencer i kristendomsfaget.
Kristendomsfagets bidrag til den personlige udvikling og almen dannelse.
Undervisning i kristendomskundskab.
Relationsmodellen i kristendomskundskab.
Refleksioner omkring mit undervisningsforløb.
Konklusion.
Litteraturliste.
Bilag 1. Handlingskompetence som udviklingsmål.
Bilag 2. Kristendomsfaget i de 4 tilværelseskompetencer
Bilag 3. Mit undervisningsforløb i kristendomskundskab.

Uddrag

Metode og afgrænsning.
Jeg har valgt i kapitel 1. at påbegynde min opgave med nedenstående at beskrive min motivation og mine visioner som folkeskolelærer. Jeg vil kort beskrive, hvad jeg finder vigtigt for en god undervisning og vil her inddrage den Norske pædagogikforsker Erling Lars Dale og hans teori omkring lærerens kompetenceniveauer og endvidere kort inddrage Jan Tønnesvang ved at tilføje et 4. kompetenceniveau til Dales tænkning.

Herefter finder jeg det nødvendigt at opridse kristendomsfaget i et kort historisk perspektiv for herigennem at skabe et overblik over fagets udvikling i folkeskolen og op til i dag. Jeg vil i dette afsnit ikke tage stilling til de afgørende faktorer som rent samfundsmæssigt har haft en virkning på faget, men vil blot redegøre for fagets udvikling fra før 1975-loven og til 1993-loven.

Jeg mener, at samfundet er en vigtig faktor at tage med i betragtning i min opgave, og dette er derfor indholdet i kapitel 3. Mit udgangspunkt vil her være en beskrivelse af sociologen Niklas Luhmanns systemteori, sociologen Lars Qvortrups samfundsteori om ”det hyperkomplekse samfund” og endvidere inddrages kulturteoretikeren og pædagogikprofessoren Thomas Ziehe.

Ovenstående teoretikere anvendes pga. deres fortolkning af samfundet og deres beskrivelse af de unges livsverdener samt deres håndgribelige bud på skolens og lærerens rolle i folkeskolen fremover. Herudover vil jeg diskutere børns identitetsdannelse og belyse nogle nøglebegreber hos Lektor Jan Tønnesvang omkring menneskets selv, individualitet og dannelse set i forhold til det samfund, som ovenstående tre teoretikere beskriver.

Jeg vil i denne sammenhæng uddybe Tønnesvangs teori i figur 1. om kvalificeret selvbestemmelse og redegøre for hans fire tilværelseskompetencer ud fra denne. Jeg afslutter dette kapitel med en sammenfatning af teoretikerne og prøver i den sammenhæng at eksemplificere, hvorfor jeg mener, at disse netop er relevante at bruge i forhold til min problemformulering.

I 4. kapitel vil jeg fokusere på dannelsestanken i folkeskolen, og jeg vil citere afsnit fra folkeskoleloven for at belyse, hvad idealet er i den danske folkeskole. I den forbindelse vil jeg arbejde med den tyske dannelsesforsker Wolfgang Klafki og hans dannelsesteorier. Jeg vil i den forbindelse henvise til begrebet handlingskompetence, som introduceres af Hans Jørgen Kristensen, jeg vil her bede læseren skele til bilag 1. I tilknytning til overstående vil jeg undersøge kristendomsfagets rolle i forhold til dannelsesidealet i folkeskolen, og rent praktisk vil jeg bruge den engelske religionssociolog Michael Grimmitt til at belyse, hvordan man kan arbejde med dannelse i kristendomsfaget.

Min undersøgelse af dannelsesidealet i folkeskolen fører mig videre til at undersøge kristendomsfagets stilling i folkeskolen i dag. Derudover indsættes kristendomsfaget i Tønnesvang tilværelseskompetencemodel. Se i den forbindelse bilag 2. Afslutningsvis vil jeg, i dette kapitel, undersøge kristendomsfagets bidrag til den personlige udvikling og almene dannelse i folkeskolen.

Mit udgangspunkt for rent praktisk at eksemplificere undervisning i kristendomskundskab præsenterer jeg i Hiim og Hippes relationsmodel. Jeg vil kort redegøre for de forskellige temaer indenfor modellen, hvorefter jeg vil uddybe den i relation til et konkret undervisningsforløb.

Forløbet er brudstykker fra et undervisningsforløb taget fra bogen ”religionlærerens håndbog”. Fokuspunktet i dette forløb er i forbindelse med min problemformulering: at blive et dannet menneske, med udgangspunkt i temaet synd og tilgivelse.
Jeg vil i dette kapitel henvise til bilag 3.

Til sidst i dette kapitel vil jeg reflektere over mit eget forløb med det mål at undersøge, hvordan det opfylder dannelsesidealet i folkeskolen, både i forhold til Klafkis kategorialdannelse, i forhold til Tønnesvangs 4 tilværelseskompetencer og ikke mindst ud fra mine egne visioner for undervisningen.

I sidste kapitel vil jeg bidrage til dannelsesdebatten i kristendomsfaget med min konklusion, hvor jeg vil forsøge at diskutere og samle op på min undersøgelse omkring min problemformulering og forhåbentlig konkludere, hvordan jeg har mulighed for at gøre en forskel i den danske folkeskole... Køb adgang for at læse mere

Elevernes dannelse i Kristendomskundskab

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.