Kristendomskundskab i folkeskolens | Dannelsesopgave

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk

Eksamensopgave: Kristendomskundskab i folkeskolens | Dannelsesopgave

Eksamensopgave i KLM om kristendom og medborgerskab.

Problemformulering
Tiden har ændret sig, skolens opgave har ændret sig. Hvis kristendommens rolle i samfundet er svækket, hvilket diskuteres af mange, vil faget kristendomskundskab måske få svært ved at forblive i den danske folkeskole.

Heraf lyder følgende problemformulering:
Hvilken rolle spiller faget kristendomskundskab i folkeskolens dannelsesopgave i et sekulært samfund?

Underviserens kommentar

Den studerende kommer fint rundt om det sekulære menneske, og inddrager relevant teori herom.

Indhold

Indledning 2
Problemformulering 2
Problemrefleksion 3
Sekulariseringen 3
Kant og folkeskolen 5
Medborgerskab – demokrati og medansvar 6
Konklusion 7
Litteraturliste 8

Uddrag

Indledning
Folkeskolens dannelsesopgave består i at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre . Formålet for undervisningen i kristendomskundskab er bl.a. at give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.

I det ideelle sekulære samfund holdes kirke og stat adskilt. Det enkelte menneskes religion er en privat sag. Det diskuteres, hvorvidt Danmark er et sekulariseret samfund. Nogle mener ikke, at samfundet er eller nogen sinde har været sekulariseret, da Danmark har en statskirke, og da faget i folkeskolen samt på lærerseminarierne hedder kristendomskundskab og ikke religion. Andre mener, at der i øjeblikket finder en afsekularisering sted i form af nye forskellige religiøse ideologier, der fylder mere og mere, ikke kun i det private men også offentligt. Dog betegner mange det danske samfund som sekulariseret. Sekulariseringsprocessen ses bl.a. og tydeligt i folkeskolens formålsparagraf gennem tiden. I folkeskolens formålsparagraf fra 1814 står, at eleverne skal opdrages i den evangelisk-lutherske tro for derigennem at blive gode og retskafne mennesker . Troen forsvinder langsomt ud af paragraffen. Den kristne tro som bærende grundlag for folkeskolens dannelsesopgave er i dag erstattet af ordene demokrati og medborgerskab.


Problemrefleksion
Lærerens rolle i kristendomskundskab er ikke længere at opdrage eleverne til gode kristne mennesker. Eleverne skal dannes til gode demokratiske medborgere. Nogle mener ikke, at demokrati ville eksistere uden en sekulariseringsproces.
Til belysning af sekulariseringsprocessen samt for at analysere lærens rolle i et sekulært samfund inddrages Martin Luther, Immanuel Kant, loven om folkeskolen samt formålet for faget kristendomskundskab.
Reformator Martin Luthers toregimente-lære har haft stor indflydelse på historiens udvikling og sekulariseringsprocessen. Ved at mindske kirkens magt over eller indflydelse på stat, politik og lovgivning banes vejen for en demokratiseringsproces af den kristne kirke. Senere taler oplysningsfilosoffen Immanuel Kant om menneskets selvforskyldte umyndighed. Med et nutidigt blik ses Kants ord i folkeskolens formålsparagraf § 1, stk. 2 og i kristendomskundskabens formål § 1, stk. 3 – eleverne skal gives grundlaget for selv at kunne tage stilling og handle... Køb adgang for at læse mere

Kristendomskundskab i folkeskolens | Dannelsesopgave

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.