Bacheloropgave om dannelsesfag

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave
  • Godkendt
  • 32
  • 11956
  • PDF
  • Københavns Dag- og Aftenseminarium
  • 2005
  • 22-02-2005

Bacheloropgave om dannelsesfag

Bacheloropgave i kristendomskundskab/religion om dannelsesfag.

Problemformulering
Hvilke muligheder har kristendomsfaget, for at øve indflydelse på elevens almene dannelse, i et sekulariseret samfund?

Jeg har beskæftiget mig med kristendomsfaet som dannelsesfag ud fra en analyse af samfundet som hyperkomplekst. I opgaven inddrager jeg teorier af Luhmann/Qvortrup til definition af samfundet, skolens rolle i samfundet og det deraf følgende dannelsessyn + en kort tankestreg om læringsstil. Herefter ser jeg på identitetsdannelse med input fra Michael Grimmit og Safet Bektovic og slutteligt runder jeg af med at vurdere hvorvidt fælles mål giver faget plads til at følge den opstillede læringsstil og det dannelsessyn jeg taler for.

Indhold

1. Indledning – Metode
2. Samfundet og de unge
2.1 Systemteori
2.2 Hyperkompleksitet
2.3 Unge i dag
2.4 Delkonklusion
3. Skolen
3.1 Folkeskolen i det hyperkomplekse
3.2 Almen dannelse
3.3 Viden og læring i det hyperkomplekse
3.4 Delkonklusion
4. Kristendommen
4.1 Identitetsdannelse gennem religion
4.2 Kristendomsfagets formål
4.3 Delkonklusion
5. Perspektivering
6. Konklusion
7. Litteraturliste

Uddrag

Metode.
For at behandle ovenstående problemformulering har jeg valgt at opdele min opgave i 3 centrale delemner: Samfundet og de unge; Skolens opgave og kristendomsfaget i dag.
Som overordnet teori har jeg valgt at anvende Niklas Luhmanns systemteori, idet den, for mig at se, forsøger at give en neutral beskrivelse af hvilke mekanismer, der arbejder i vores samfund og os mennesker imellem og således skaber grundlag for objektiv analyse af de tekster og undersøgelser, jeg senere vil anvende i min opgave.

Jeg har, med Luhmanns massive produktion taget i betragtning, valgt ikke at forholde mig til resten af hans forfatterskab og dermed valgt ikke at inddrage hans egne tanker om netop samfund og religion som andet end andenhåndsbetragtninger. Disse andenhåndsbetragtninger gør sig gældende i mit valg af Lars Qvortrup som fortolker af henholdsvis det danske samfund, folkeskolens opgave i forhold til den almene dannelse og religionens og kristendomsfagets betydning, i den tid vi lever i. Da Lars Qvortrup baserer sit forfatterskab og sin definition af det hyperkomplekse på den Luhmannske konstruktivisme, vil der igennem opgaven altså kunne henvises til andre af Luhmanns skrifter men kun som læst gennem andres briller.

Efter at have defineret samfundet og religionens rolle deri vil jeg, på baggrund af undersøgelserne i Thomas Willer og Søren Østergaards bog ”Generation Search” og Bo Lundgaard og Søren Østergaards ”Teenagere og tro II”, skitsere, hvilken type unge vi beskæftiger os med i den danske folkeskole. Jeg har valgt disse to bøger, fordi forfatterne er involverede i arbejdet omkring den danske folkekirke og således har lagt vægt på også at undersøge de unges forhold til religion og tro. Disse oplysninger vil derfor både indgå i karakteristikken af nutidens unge og i en perspektivering til, hvor de unge befinder sig i forhold til begrebet tro. Dette sidste vil være med henblik på den mundtlige eksamen, hvor jeg ønsker at fokusere på selve undervisningssituationen, og hvorledes man som underviser kan gøre faget spændende og relevant for den enkelte elev uden at gå på kompromis med fagligheden.

I anden del af opgaven vender jeg tilbage til Qvortrup og undersøger, hvad folkeskolens opgave bliver, når man definerer samfundet som hyperkomplekst, og hvilken dannelse denne type samfund lægger op til. Derudover vil jeg, ganske kort, gøre rede for et læringsskema, som, med udgangspunkt i Piagets kognitive læringsteori, skitserer, hvorledes skolen i praksis kan målrette undervisningen, mod udvikling af de redskaber eleven får behov for.

Tredje del er fokuseret på kristendomsfaget og vil først beskæftige sig med, om og i så fald, hvilken effekt religion har på de unges identitetsdannelse. Da Niklas Luhmanns systemteori ikke forholder sig til mennesket som individ, og derfor ikke er anvendelig i forhold til identitetsdannelsen, vil jeg inddrage dele af Michael Grimmitts teorier om den menneskelige udvikling og også anvende Safet Bektovic´s undersøgelse omkring kulturmødet mellem kristne og muslimer og dette mødes
indflydelse på den enkeltes identitetsdannelse. Herefter vil jeg kort se på, hvilken betydning kristendommen har haft for skolegangen gennem tiden, og hvor faget står i dag. Gennem analyse af udvalgte trinmål fra fagets formål vil jeg vurdere, om det er muligt at anvende Qvortrups læringsskema, og om fagets indhold lægger op til den almene dannelse af eleven. Slutteligt vil jeg perspektivere ud til et bud på, hvor troen bevæger sig hen, og hvilke implikationer dette får for faget i praksis... Køb adgang for at læse mere

Bacheloropgave om dannelsesfag

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.