Kommunikation & Konflikthåndtering | Bourdieu

- Lærerstuderende 1. år
- Psykologi, Elevens læring og udvikling (Pædagogik og Lærerfaglighed)
- Godkendt
- 12
- 3586
- Læreruddannelsen Frederiksberg
- 2007
- 14-05-2008
Eksamensopgave: Kommunikation & Konflikthåndtering | Bourdieu
Eksamensopgave i psykologi om kommunikation & konflikthåndtering belyst ud fra Bourdieu.
Problemformulering
Det er vores overordnede hypotese, at årsagen til de mange konflikter i den danske folkeskole skyldes manglende kommunikation og konflikthåndtering. Vi vil derfor undersøge:
• Hvordan håndterer man konflikter og kommunikation i skolen?
Indhold
Indledning: 3
Problemformulering: 3
Metodevalg: 3
Pierre Bourdieu og Girafsprog: 3
Mads Hermansens syn på kommunikation og konflikthåndtering: 5
Hvilken indflydelse har kommunikation på den sociale trivsel? 6
Fra potentiale til handlekompetence: 7
Konfliktmægling: 7
Perspektivering: 8
Litteraturliste: 10
Bilag vedlagt
Uddrag
Undersøgelser viser at vold og trusler mod lærere er vokset med 14 % siden 1994 , men også trusler blandt eleverne er blevet hverdag og
mere almindeligt end sjældent. For at forhindre, at denne udvikling fortsætter, mener vi at det er af afgørende betydning at skolen, lærerne og eleverne lægger vægt på kommunikation og konflikthåndtering.
Ved at uddanne lærerne og derefter øge elevernes viden om emnerne, lukker man op for muligheden for at fange konflikterne i opløbet, og derved forhindre at det eskalerer.
Metodevalg:
Vi vil belyse emnet kommunikation ved hjælp af Bourdieu, for derved at se hvordan habitus spiller en rolle på elevernes sprog, samt endvidere give en vurdering af hvorvidt det har indflydelse på eventuelle konflikter, og hvilken betydning girafsprog har på løsningen.
Endvidere vil vi benytte os af Mads Hermansen for at understrege hvorfor det er vigtigt at kende sig selv, for at have en god kommunikation.
Pierre Bourdieu og Girafsprog:
Eleverne på vores praktikskole er for størstedelens vedkommende udlændinge samt tilknyttet Mjølnerparken. Mjølnerparken er kendetegnet ved at have dens egen subkultur, med hensyn til sprog, væremåde og levestil.
Noget vi blev overraskede over i vores praktik, var de unges kommunikation til hinanden. Deres sprog var forbavsende hårdt, aggressivt og meget nedgørende. Det ses at hvis man er i en praksis, med mange socialt udsatte børn, er deres sprog præget af en anderledes hårdhed end vi normalt er vant til. Denne udvikling ses ved unge generelt, men i særdeleshed ved unge fra ”ghetto-miljøer” med indvandrebaggrund. De unges sprogbrug har til alle tider provokeret og forarget voksne, men også unge selv bliver i situationer stødt over en hård kommentar fra kammeraterne... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind