Didaktiske overvejelser til geologi

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 1. år
  • Geografi
  • Godkendt
  • 21
  • 7610
  • PDF
  • Læreruddannelsen Aarhus
  • 1998
  • 28-05-2001

Semesteropgave: Didaktiske overvejelser til geologi

Semesteropgave i geografi om geologi. Opgaven indeholder didaktiske overvejelser til undervisning i emnet.

Indledning:
Geologerne har gennem tiden fundet ud af Jordens indre struktur ved hjælp af forskellige studier. For det første via studier af vulkanske lavaer, som nogle steder på kloden er kommet frem til jordoverfladen fra meget store dybder. For det andet er studiet af meteoritter, der er faldet ned på Jorden, en væsentlig kilde til oplysninger om Jordens indre.

Meteoritterne antages at være stumper af en sprængt planet, hvis bane lå mellem Mars og Jupiter (asteroidebæltet), og hvis udvikling var på linie med Jordens. Der findes jernmeteoritter, stenmeteoritter og jern-stenmeteoritter. Beregninger har ført til, at jernmeteoritterne kunne repræsentere materialet i Jordens indre, mens stenmeteoritterne repræsenterer materialet i Jordens overfladenære lag, Jordens kappe.

En systematisk registrering af jordskælv har givet et klart billede af jordskælvenes forskellige dybde og deres udbredelse til bestemte zoner på Jorden. Endvidere har undersøgelser af jordskælvsbølgernes forplantning gennem Jordens elastiske lag givet værdifulde oplysninger om Jordens indre opbygning. Ud fra jordskælvsbølgernes hastighed kan lagenes forskellige massefylde, kemiske sammensætning og konsistens bestemmes.

Indhold

Jordens indre struktur og jordskælvenes globale fordelinger
De pladetektoniske processer
Geologisk aldersbestemmelse
Jordens magnetisme/palæo-magnetisme
Magnetisk polvending
Vulkanisme
Vulkantyper
Hot-spots
Jordens spredningszoner /konstruktive pladerande
Jordens sammenpresningszoner (konvergenszoner)/ de destruktive pladerande
Wilson - cyklus
De ressourcedannende processer i forbindelse med de geologiske stormiljøer
Magmatiske mineralforekomster (interne geologiske dannelsesprocesser
Sedimentære mineralforekomster (eksterne geologiske dannelsesprocesser/geologiske processer, der udspilles på jordoverfladen):
Slutbemærkning
Hvilke tanker, begreber og sprog skal benyttes i en undervisning?
Litteraturliste

Uddrag

Der skelnes mellem tre typer af jordskælv: Tektonisk jordskælv, som finder sted i forbindelse med udløsning af mekanisk spænding i jordskorpen, dvs. som følge af bevægelser i jordskorpen. Vulkanske jordskælv, som finder sted i forbindelse med vulkanudbrud. Indstyrtningsjordskælv, som finder sted i forbindelse med sammenstyrtning af hulrum i jorden.

De tektoniske jordskælv forekommer oftere og med større styrke end de to øvrige jordskælvstyper.
Ved udviklingen af langvarige og gentagne spændinger i jorden dannes et brud langs hvilket to lithosfære plader (jordskorpen og den øverste del af kappen) bevæger sig i forhold til hinanden i forbindelse med en jordrystelse. Der kan ske en tension, dvs. en trækspænding hvis hældning er mod den nedsunkne side og som resulterer i en areal udvidelse langs en normal forkastning. Kompression, dvs. en trykspænding, resulterer i en areal formindskelse langs en omvendt/revers forkastning. Her er hældningen mod den hævede side. Ligeledes kan der ske en torsion, dvs. en vridspænding, der er areal-bevarende langs forkastninger i horisontal/vandret plan. (transforme forkastninger) (se tegningerne på FIGUR 0).

Det punkt i Jordens indre, hvor jordskælvet opstår som en udløsning af de gentagne spændinger, kaldes hypocenter. Hypocenteret ligger i 2 til 700 km`s dybde, dog oftest mellem 20-30 km. Lodret over hypocenteret på jordoverfladen ligger epicenteret, hvor jordkælvsrystelserne normalt vil være kraftigst.

Jordskælvsbølgerne registreres ved hjælp af de følsomme instrumenter seismografer, som aftegner bølgernes ankomsttidspunkt, de forskellige typer af bølger, samt styrken af vibrationerne. Et seismogram viser, at bølgernes bevægelse kan opdeles i to faser: Forløberfasen, som består af P-og S-bølger og hovedfasen, som består af L-bølgerne. De jordskælvsbølger, der bevæger sig hurtigst gennem Jorden er primær bølgerne (P-bølger). P-bølger er længdesvingninger (trykbølger), der forplanter sig ligesom lydbølger og bevæger sig gennem materialer ved en sammenpresning parallelt med bølgernes bevægelsesretning.

De kan uhindret forplante sig gennem både faste og flydende stoffer. De bølger, der ankommer derefter, er de sekundære bølger (S-bølgerne). S-bølgerne er tværsvingninger (transversalbølger) med en svingningsbevægelse vinkelret på bølgens egen forplantningsretning. S-bølger kan kun forplante sig gennem faste stoffer. Til sidst ankommer de lange bølger (L-bølgerne). L-bølgerne er overfladebølger, der skyldes jordoverfladens svingninger og som løber langs denne. Styrken af L-bølgerne er langt større end bølgerne fra forløberfasen, og ødelæggelser som følge af et jordskælv skyldes for det meste disse bølger... Køb adgang for at læse mere

Didaktiske overvejelser til geologi

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.