Identitet i det moderne samfund

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Dansk 1. – 6. klassetrin
  • Godkendt
  • 28
  • 10816
  • PDF
  • Blaagaard Statsseminarium
  • 2000
  • 14-03-2001

Eksamensopgave: Identitet i det moderne samfund

Eksamensopgave i dansk om identitet i det moderne samfund.

"Opløsning, opbrud, værdirelativisme, uddifferentiering, normløshed, zapperidentiteter, kamæleoner, autonomi og mangel på samme, frisættelse, selviscenesættelse, egocentrisme".

Vor tid og tidens unge er efterhånden blevet karakteriseret på utallige måder. Som kommende lærere er vi forpligtede til at forholde os til samfund, skole og elever.

Det kan undertiden være temmeligt forvirrende og forvirringen bliver ikke mindre af, at vi selv er en del af dette kulturbillede.

Problemformulering

Efter en grundig analyse af tre forskellige syn på det moderne samfund, vil vi ud fra disse diskutere og tage stilling til følgende:

- Hvordan dannes identitet og hvilken ?

- Hvilke konsekvenser får disse syn for undervisning og læring ?

- Hvordan kan skolen leve op til kravet om demokratisk dannelse ?

Disse tre vigtige niveauer af skolens opgave er væsentlige at diskutere, da de efter vores opfattelse forandres, afhængigt af, hvilket syn på det moderne man vedkender sig.

Niveauerne og en uddybning af problemfeltet for disse, vil blive behandlet i hver deres afsnit.

Indhold

Indledning 2
Problemformulering 2
Analyse af tre forskellige syn på det moderne samfund 3
Bloom, habermas og luhmann 3
Allan blooms syn på det moderne (lars) 3
Det åndelige forfald 4
Familien 5
Skolen 5
Samfund 6
Revaluering 7
Habermas syn på det moderne (henrik) 8
Det moderne 8
Samfundsudviklingen ifølge habermas 8
Det moderne samfund 9
Den kommunikative handling og de fire gyldighedskrav 9
Systemverdenens kolonialisering af livsverdenen 10
Den symbolske reproduktion 10
Luhmannns syn på det moderne (brian) 11
Systemteori 12
System - omverden 12
Valg 13
Psykiske og sociale systemer 14
Sammenstilling 14
Identitet 15
Bloom - identitetsdannelse og fornuften (lars) 16
Identitet - en følge af kommunikativ handling (henrik) 17
Identitetsdannelse - et konstrukt (brian) 18
Vores syn på identitetsdannelse 19
Undervisning i det moderne 20
Undervisningen og det klassiske (lars) 20
Undervisning - symbolsk reproduktion (henrik) 22
Konstruktivisme - fra undervisning til læring ? (brian) 24
Demokratisk dannelse 26
Demokratisk dannelse - lig en kanon ? (lars) 27
Demokratisk dannelse som livsverdenens værn (henrik) 28
Demokrati - mellem subjektive meninger og fællesskabet (brian) 29
Konklusion 30
Litteraturliste 32

Uddrag

Analyse af tre forskellige syn på det moderne samfund:

Vi mener, at der i den pædagogiske diskussion er alt for lidt fokus på de sociale og kulturelle betingelser, som på afgørende vis påvirker alle skolens forhold. Skolen skal socialisere børn og unge til et aktivt samfundsliv, ellers har skolen intet formål.
Skolen er en del af samfundet, derfor kan vi umuligt friholde den fra en samfundsanalyse.
Vi mener, at en sådan analyse giver os det overblik, som gør det muligt at se skolens problematikker mindre isoleret og mere nuanceret.

Bloom, Habermas og Luhmann:

Vi har med inspiration fra Jens Rasmussens bog "Socialisering og læring i det refleksivt moderne" valgt at tage udgangspunkt i samfundsteoretikerne Bloom, Habermas og Luhmann.

Der er en forskel i de tre teoretikeres måde at anskueliggøre samfundets mekanismer på. Luhmann og Habermas konstruerer forskellige "modeller", der har til formål at skabe en forståelsesramme, der sammenfatter deres analyser af det moderne samfund. Eksempelvis Luhmanns opfattelse af system og omverden og Habermas` skelnen mellem livsverden og systemverden.

Bloom har ikke ambitioner om at lave en sådan "generel" model til forståelse af samfundsudviklingen. Der er dog alligevel i hans analyse implicit en systematik.

De tre teoretikere tilhører forskellige videnskabsteoretiske retninger. Bloom har et hermeneutisk videnskabsideal, idet han har de gamle tekstfortolkende videnskaber som forbillede - f.eks. teologi og filosofi. Habermas repræsenterer den kritiske retning som har samfundsvidenskaberne som forbillede.

Målet er, at frigøre individerne ved eksempelvis at kritisere samfundets institutioner, moral og ideologi. Luhmann tilhører en moderne systemteoretisk retning. Den adskiller sig fra de traditionelle videnskabsteoretiske retninger ved, at grundbegreberne i systemteorien kan anvendes indenfor forskellige former for videnskabelige discipliner... Køb adgang for at læse mere

Identitet i det moderne samfund

[1]
Bedømmelser
  • 22-04-2012
    Skrevet af Lærerstuderende på 3. år
    Super god opgave gav god inspiration