Demokrati i folkeskolen og Hal Koch

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 1. år
  • Skolen i samfundet
  • Godkendt
  • 18
  • 5687
  • PDF
  • Aalborg Seminarium
  • 2000
  • 29-03-2004

Eksamensopgave: Demokrati i folkeskolen og Hal Koch

Eksamensopgave i skolen i samfundet om hvorfor vi skal have demokrati i folkeskolen?

Problemformulering
I denne opgave har vi valgt at fordybe os i demokrati i folkeskolen. Dette har vi valgt på baggrund af vores praktikperiode, hvor vi fandt ud af, hvor vigtigt det er at inddrage eleverne og være bevidste om de demokratiske processer.

Derfor vil vi i denne opgave gå i dybden med, hvad demokrati er, hvorfor man skal inddrage demokrati og endelig hvordan det påvirker eleverne og undervisningen.

Som kommende lærere synes vi, at det er vigtigt at vide, hvordan vi bedst muligt kan opfylde folkeskolelovens formålsparagraf om åndsfrihed, ligeværd og demokrati i skolens dagligliv.

Vi har afgrænset opgaven til at være en teoretisk opgave, da det er det, vi på nuværende tidspunkt har største forudsætninger for. Vi ser denne opgave som værende et godt grundlag for fremtidig inddragelse og forståelse for demokratiske arbejdsprocesser.

Da demokrati er et meget stort område med mange aspekter, vil vi med vores hypoteser afgrænse opgaven til fire fokuspunkter.

Problemstilling
Hvorfor skal vi have demokrati i folkeskolen?

Indhold

Problemformulering 2
Problemstilling 2
Hypoteser 2
HVAD ER DEMOKRATI? 3
Demokrati i samfundet 3
Demokratiets 3 niveauer: 3
Demokrati i skolen 4
Demokratiet i folkeskoleloven 5
HVORFOR DEMOKRATI? 6
Opdragelse til demokrati 6
Demokratiske værktøjer: 7
Motivation og engagement 9
Kvalitet i undervisningen 10
Selvstændighed og ansvarsfølelse 10
K. E. Løgstrup og skolens opgaver 11
Diskussion 13
De tre demokratiniveauer 13
Løgstrup og skolens formål 13
Konklusion 15
Arbejdsrapport 17
Bibliografi 18

Uddrag

Hvad er demokrati?
Demokrati i samfundet
Vi vil i dette afsnit tage udgangspunkt i Hal Kochs demokratiopfattelse, da vi synes, at hans ideer om demokrati som en livsform, passer godt ind i den demokratiske dannelse i vores folkeskole. Groft sagt kan man sige, at Hal Koch afpolitiserer demokratibegrebet.

Det skal ses i det lys, at han mener, at demokratiets tankegang er en livsform, som man først tilegner sig i sit private liv, senere i videre kredse. Han siger, at samtalen blandt folket kommer før forhandlingen. Afstemningen er kun positiv, hvis alle parter er blevet hørt og har taget stilling. Derefter stemmes der om et kompromis parterne imellem. Som han selv skriver: ”

Demokratiets væsen er nemlig ikke bestemt ved afstemning, men ved samtalen, forhandlingen, ved den gensidige respekt og forståelse og ved den heraf fremvoksende sans for helhedens interesse.”1 Han mener, at samtalen/diskussionen aldrig stopper, selv efter endt afstemning. Demokrati er ”en skikkelig måde at være uenig på”. Men da samtalen/debatten aldrig stopper, er der aldrig et facit. Der er altid en mulighed for forbedringer i demokratiet. Det kan man se ved at se nærmere på demokratiets 3 niveauer... Køb adgang for at læse mere

Demokrati i folkeskolen og Hal Koch

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.