Bacheloropgave om historiefaget i folkeskolen
- Lærerstuderende 4. år
- Bacheloropgave (Historie)
- Godkendt
- 22
- 6565
- Læreruddannelsen Frederiksberg
- 25-01-2005
Bacheloropgave om historiefaget i folkeskolen
Bacheloropgave om hvorfor historiefaget i folkeskolen?
Problemformulering
Hovedproblemstillingen i denne opgave lyder:
Hvad skal vi med faget historie i folkeskolen?
Denne problemstilling er meget omfattende, og vil derfor blive behandlet i form af en række underspørgsmål, der understøtter hovedproblemet.
Hvad står beskrevet i faget histories formål?
Hvilke elementer er centrale i formålet?
Hvilke kompetencer ønskes styrket hos eleverne, og hvorfor?
Hvordan kan undervisningen tilrettelægges og gennemføres?
En endelig vurdering vil på baggrund af disse spørgsmål skabe indsigt i hvorfor historie skal bestå som en del af fagrækken, samt hvorledes en god undervisning i faget kan tilrettelægges og gennemføres.
Indhold
Indledning 2
Problemformulering 3
Formålet for historie 4
Kort om faget historie 4
Historiebevidsthed 5
Historiebevidsthedens produktionssteder 7
Identitet 10
Samtidens indflydelse på faget historie 10
Luhmanns syn på det moderne 11
Systemteori 12
System – omverden 12
Valg 13
Systemteori og historiebevidsthed 13
Vurdering af historiebevidsthed 14
Historiebevidsthed og samfundet 14
God historieundervisning, hvordan? 15
Forudsætniner og mål 15
Evaluering 16
Indhold 16
Fagets metoder 17
Kontrafaktisk historie 17
Erindringspolitik 18
Kilde- og materialekritik 18
storyline metoden 19
Faglighed 19
Historie i fortid og nutid 19
Tid og rum 19
Fortolkning og formidling 19
Afrunding 20
Litteraturliste 21
Bøger 21
Artikler 22
Internetadresser 22
Uddrag
Indledning.
Folkeskolen gennemgår mange forandringer i form af både faglige strukturer og tilhørende faglige mål. Fagene får alle tildelt et bestemt antal klokketimer årligt på forskellige klassetrin. Dette udarbejdes ud fra de enkelte fags ”legitimitet” i fagrækken. Historie er som det ser ud nu, ikke et eksamensfag, og risikerer derfor at blive et mindre attraktivt fag at tildele tid og ressourcer. Historiefagets nedprioritering ses tydeligt i det årligt afsatte klokketimeantal, som er sat til 30 timer hvilket er minimum, hvorefter det er skoleledelsens eller de selvstyrende teams opgave at regulere dette timeantal.
Der er altså en tydelig undervisningspolitisk såvel som skolepolitisk tendens til at mene, at fortiden ikke kan lære os noget. Tendensen er tydeligt oversat til det omkringliggende samfund, hvor sælgere af alle typer ”vare”, fødevare, lovgivninger eller idéer, proklamerer at der ikke tidligere har været noget bedre end produktet i nuet, og forsøg på at henlede opmærksomheden på tidligere tiders tendenser, produkter og levevis forties stille.
---
Luhmanns syn på det moderne.
Niklas Luhmann tilslutter sig beskrivelsen af konstant skiftende sociale referencerammer. Han betegner de moderne unge som displacerede. Man er et socialt stedløst individ, som ikke har "hjemme" noget bestemt sted. Identitetsdannelsen må derfor foregå i ens egen personlighed, men under stadig udfordring fra og forhandling med skiftende omverdensrelationer.
Der er således indbygget et paradoks i Luhmanns forståelse af identitetsdannelse. Identiteten dannes ud fra den unges valg, men disse er samtidig under stor påvirkning fra de valg som omverdenen foretager: Kammeraterne, familien, kæresten, skolen, medierne etc. Samtidig er den unge også omverden for disse.
---
Vurdering af historiebevidsthed.
Der er enighed om at det at have historiebevidsthed vil sige at mennesket har erkendt det forhold at der er en sammenhæng mellem fortidstolkning, nutidsforståelse og fremtidsperspektiv. At disse tre dimensioner indvirker på hinanden og har indflydelse på hvordan mennesket forstår sig selv i nuet, tolker sin fortid og ser sin fremtid.
Bernard Eric Jensen ser imidlertid historiesyn som et særtilfælde af historiebevidstheden, mens Vagn Oluf Nielsen, ser historiebevidsthed som en videreudvikling af historiesyn, hvor historiesyn... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
