Film i undervisningen i folkeskolen

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave
  • Godkendt
  • 30
  • 14975
  • PDF
  • Læreruddannelsen Hjørring
  • 2006
  • 29-03-2006

Film i undervisningen i folkeskolen

Bacheloropgave i dansk om hvorfor bliver der ikke set flere film i fokeskolen?

1. Indledning
Året er 1454 og en mand ved navn Johannes Gutenberg har lige trykt en bibel og dermed har den første trykte bog set dagens lys.
Radio, tv, computer etc. er siden hen blevet opfundet og vundet indpas i det moderne samfund vi lever i, men på trods af dette, er det stadig, efter næsten 600 år, Gutenbergs opfindelse, det skrevne ord, som har den centrale rolle i skolen.

Udviklingen af især de elektroniske medier har betydet et gennembrud for en række andre udtryksformer, der indtager en fremtrædende placering i tidens kultur – og mediebillede. Nye medier formidler nye former for sprog og dermed nye former for erkendelse. Når disse nye medier benytter billeder, musik, bevægelse og kropsligt udtryk på linie med verbalsprog, må man spørge om det ikke er fornuftigt at ofre disse udtryks- og erkendelsesformer en helt anderledes seriøs interesse, end det er tilfældet i dag, i folkeskolen.

Det var denne undren der startede mit bachelorprojekt. Jeg har endvidere i forbindelse med praktik, vikararbejde og egen skoletid oplevet at levende billeder i dansk sjældent fylder ret meget, hvilket altid, som sagt, har undret mig meget.

Jeg fandt dog hurtigt ud af, at spørgsmålet omkring hvorfor der ikke blev brugt flere film i undervisningen forholdsvist let kunne besvares med begrundelser i praktiske vanskeligheder; manglende uddannelse af lærer, rammefaktorer, økonomi, problemer i forhold til Kodak m.m. I sig selv et betydningsfuldt problem, men ikke så spændende i forhold til en undersøgelse af et fagligt og pædagogisk problem af denne art som et bachelor-projekt er. Derfor satte jeg mig i stedet for at finde ud af hvad det særlige ved filmmediet er. Hvilke læringspotentialer film rummer og hvordan man kunne bruge disse i en skolemæssig sammenhæng. Jeg faldt over begrebet media-literacy. Et begreb som sammentænker mediedannelse, mediepædagogik og mediedidaktik. Dette begreb vil jeg forsøge at afdække, for at forstå hvad medier kan og skal bruges til i folkeskolen og hvordan dette kan føres ud i praksis.

Jeg mener at medier er blevet centrale dannelsesmidler og at vi henter store dele af vores forståelse af os selv og omverdenen fra medier. ”Ligesom alle andre kulturudtryk kræver baggrundsviden og tolkningskompetencer således også mediernes. At lære om og med medier og deres forskellige udtryksformer i skolen er derfor vigtigt og afgørende for det senmoderne menneskes muligheder for at forstå sig selv og sin omverden i et nutidigt og fremtidigt perspektiv.”2

Skolens kommunikative tradition med skriftsproget i centrum opstod i et informationsfattigere samfund. Ud fra det, vi nu oplever som et samfund med kolossale mængder af information, der medieres på mangfoldige måder, sættes skolens kommunikative tradition under pres. Det er derfor vigtigt, at eleverne forberedes til at håndtere de nye medieteknologiske redskaber og deres symbolske former. Mediekompetence bliver hermed et nøglebegreb.
Jeg vil på baggrund af dette postulat undersøge hvordan elever tilegner sig viden fra, med og om medierne og efterfølgende finde frem til hvad det er eleverne skal kunne for at ”læse”3 og forstå medietekster. Dette leder mig frem til følgende problemformulering:

Jeg vil undersøge: hvordan, gennem hvilke processer og under hvilke forhold elever ved brug af film i skolen kan udvikle film-æstetisk literacy?

Indhold

1. Indledning
2. Metode
3. Afgrænsning
4. Kompetence:
5. Mediekompetence – media literacy
6. Filmens særlige kendetegn og kvaliteter.
7. Skemadannelser:
8. Interview
9. konklusion
Litteraturliste

Uddrag

2. Metode

For at komme frem til hvordan film-æstetisk literacy kan udvikles, bliver begrebet nød til at defineres først. Jeg starter med en begrebsafklaring af kompetencebegrebet; dels gennem Det Nationale kompetence regnskab opfattelse af begrebet for at få en national/politisk vinkel på begrebet og dels gennem en pædagogisk synsvinkel af professor Per Schultz Jørgensen i artiklen ”Hvad er kompetence? - og hvorfor er det nødvendigt med et nyt begreb?” Disse 2 opfattelser af begrebet vil blive beskrevet, diskuteret og jeg vil positionerer mig i forhold til dem.

Dernæst vil ordet literacy kort blive præsenteret i forhold til Det nationale Kompetence regnskabs forståelse af ordet, skrevet af forskningsleder Torben Pilegaard, dette gøres for at definerer ordet, som senere går igen I forståelsen af film-æstisk literacy .

Mediekompetence eller media literacy vil på baggrund af de foregående afsnit om kompetence og literacy blive belyst. Derudover vil medieforskerne W. James Potters forståelse af begrebet indgå I analysen. Drotner og Tuftes medieteorier vil indgå som supplement til analysen.

Didaktiske overvejelser, konkrete eksempler og løbende refleksioner vil indgå så vidt mulig i alle afsnit for at tydeliggøre de forskellige begrebers tilknytning til læringssituationen. Samt for at jeg til sidst i undersøgelsen gerne skulle stå tilbage med en samlet hele af hvad film-æstetisk literacy er i forhold til danskundervisning i folkeskolen.

Grunden til at jeg har valgt denne omvej frem til det egentlige begreb er, at vejen dertil smitter af på begrebet hele vejen ned gennem alle niveauer og dermed opnås en bedre forståelse og en mere præcis definition af begrebet.
Film-æstetisk literacy er ikke et begreb jeg har stødt på i min læsning omkring hverken kompetencer, literacy, film eller æstetik, men et udtryk jeg synes passer godt til det at ”læse” og forstå film. Jeg vil først og fremmest klarlægge hvad jeg forstår ved begrebet ud fra en kort introduktion til æstetikken. Derudover vil 2 specifikke faglige begreber; intertekstualitet og analogi blive præsenteret og brugt i en didaktisk sammenhæng, dette gøres for at eksplicere hvad en sådan film-æstetisk literacy bl.a. består af.

Næste skridt er så at finde frem til hvordan eleverne udvikler disse mediekompetencer kaldet film-æstetisk literacy. Til at belyse dette har jeg valgt, at på baggrund af Piagets teori om skemadannelser at beskrive og analysere medieforsker W. Jamen Potters forståelse af skemabegrebet. Det har jeg gjort fordi han viderefører skemabegreberne til at gælde specifikt for medier og endvidere passer hans opdeling af skemaerne; narrative, karakterer, setting, tematisk og retorisk godt i tråd med filmens verden.

Jeg vil dernæst undersøge om hvorvidt sådan en film-æstetisk literacy er at finde ude i folkeskolen og om der er behov for en sådan. Til dette formål har jeg lavet et kvalitativt interview med en dansklærer som jeg på forhånd ved bruger mange film og andre medier i hendes undervisning. Jeg har brugt Emil Kruuses teori om kvalitative forskningsmetoder til at lave et fokuseret mini-dybdeinterview hvor lærerens svar vil blive analyseret og som skrevet forsøgt perspektiveret til film-æstetisk literacy begrebet.

Det hele skulle gerne lede frem til en konklusion omkring hvad film-æstetisk literacy er og hvordan det kan styrkes I skolen... Køb adgang for at læse mere

Film i undervisningen i folkeskolen

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.