Den negative sociale arv | Bourdieu

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Samfundsfag
  • Godkendt
  • 17
  • 4146
  • PDF
  • Læreruddannelsen Aarhus
  • 2004
  • 13-03-2004

Semesteropgave: Den negative sociale arv | Bourdieu

Den sociale arv er efterhånden gået hen, og blevet noget som alle mennesker taler om, men hvad vil det egentlig sige, at have sådan en "arv". Hvad dækker begrebet over, hvad viser statistikkerne, og hvordan bryder man med denne?

Problemformulering
Man har arbejdet med den negative sociale arv i mange år og har desværre ikke opnået nævneværdige resultater. Det er ofte en yderst varm kartoffel, når den sociale arv skal diskuteres hos landets politikere, for hvor skal pengene komme fra.

Vi syntes, at det er yderst vigtigt at fokusere på den negative sociale arv, da ingen vel har problemer med, at akademikerens søn også bliver akademiker. Som kommende folkeskolelærere, mener vi, at det er meget vigtigt, at kunne forholde sig til de forskellige problemstillinger, der omgiver elever og forældre.

Vi skal være medaktører når det drejer sig om at bryde med den negative sociale arv. Derfor bærer vi også på et stort ansvar, når vi vælger lærerfaget.

Vi ønsker, at undersøge den sociale arv i vores velfærdssamfund, og desuden se på folkeskolens muligheder for at bryde den negative sociale arv.

- Hvordan prøver vi i Danmark at bryde den sociale arv?
- Lykkes det? Hvorfor/ Hvorfor ikke??
- Andre initiativer til at bryde den negative sociale arv?
- Hvordan kan folkeskolen være med til at bryde den sociale arv??

Indhold

Indledning/emnebegrundelse 2
Problemformulering 2
Social arv 3
Den negative sociale arv fra et samfundsmæssigt perspektiv 6
Lige mulighed for alle? 6
Den negative sociale arv 7
Mønsterbryder – De få heldige 8
Nye fordelingsmåder 9
Social arv og folkeskolen 9
Bourdieus teori og social arv 10
Kompetence 11
Effektive skoler 12
Lærerens rolle 13
Konsekvenser for folkeskolelæren 14
Konklusion 15

Uddrag

Indledning/emnebegrundelse
Det senmoderne, det flydende moderne o.s.v. Vores velfærdssamfund har mange navne, og det skifter hele tiden. Men hvad forstår vi egentligt ved vores samfund og dets form, og er vi tilfredse med den udvikling, der foregår? Dette spørgsmål har sikkert ligeså mange svar, som der er individer og er derfor yderst kompliceret, ja nærmest umuligt at besvare Velfærdsstaten er til stor debat for tiden.

Dette skyldes, at vi i fremtiden kan se frem til større udgifter på ældreområdet samtidig med, at der bliver færre til at tjene pengene. Et demokratisk samfund, som det danske bryster sig ofte af at være et samfund, der er præget af lighed og hvor alle individer har lige muligheder for at udvikle sig i en selvbestemt retning. Fordelingen af de sociale midler må derfor tages op til diskussion: Hvad og hvem skal vi bruge pengene på?

Dette er et spændende område og har været grunden til vores valgte emne: Den sociale arv. Da dette er et meget stort og omfattende emne har vi valgt at se på de negative tendenser i den sociale arv og derudfra belyse samfundets/folkeskolens situation. Ingen har endnu fundet den gyldne løsning, men det er et emne der bliver forsket meget i, hvilket har resulteret i flere løsningsforslag fra diverse teoretikere.

Social arv
I Danmark har vi i mange år forsøgt at skabe lighed gennem uddannelse.
Uddannelsessystemet skulle bidrage til flere mønsterbrud ved at alle med evner og lyst uanset social baggrund skulle have muligheden for at gennemføre en uddannelse.

De unges begavelse fejler intet, men de har på grund af bl.a. deres negative sociale arv oplevet skolen som ”en fremmed kultur”, og har brugt meget energi på blot at overleve i en til tider kaotisk livssituation... Køb adgang for at læse mere

Den negative sociale arv | Bourdieu

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.