Bacheloropgave om historiske børneromaner

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave (Historie)
  • Godkendt
  • 23
  • 7721
  • PDF
  • Læreruddannelsen Skive
  • 2006
  • 01-06-2006

Bacheloropgave om historiske børneromaner

Bacheloropgave i historie om historisk børneromaner i undervisningen.

Opgaven tager udgangpunkt i min praktik, hvor jeg underviste i børneromanen "Farvel til Rottereden" af Hjørdis Varmer.

Problemformulering
¨Hvorfor lykkedes min undervisning ikke i 5. Klasse, hvor den historiske roman ”Farvel til Rottereden” blev inddraget i emnet ”Børn i 1800-tallet?

¨Hvilke kvaliteter har den fiktive fortælling i forhold til den menneskelige erkendelse, og hvordan kan den kvalificere undervisningen i en 5. Klasse?

Indhold

1. Indledning
2. Problemformulering
3. Metoderedegørelse
4. Mit undervisningsforløb i historie i 5.b
Formål med undervisningen
5. ”Farvel til Rottereden”
6. Jean Piaget
”Stadiet for de konkrete intellektuelle operationer”
Elevfortællinger
7. Den historiske børneroman
Den lille historie og den store historie
Historiebevidsthed og identitet
8. Poul Ricæur
Den historiske tid
9. Sammenfatning
10. Perspektivering
11. Konklusion
12. Litteraturliste

Uddrag

3. Metoderedegørelse:

Inden jeg skulle i gang med denne opgave, tænkte jeg meget over, hvordan jeg skulle bygge den op, og hvordan jeg skulle tilrettelægge arbejdet med opgaven. Da ideen til denne opgave, som sagt, kom af mine oplevelser i praktikken, har det været mest logisk for mig at tage udgangspunkt i den praktik.

Der vil i denne opgave blive inddraget empiri fra min praktik i form af elevfortællinger. Inden jeg skulle i praktik, tænkte jeg naturligvis meget over, hvordan jeg skulle/kunne lave et spændende undervisningsforløb i emnet ”Børn i 1800-tallet”. Grunden til at jeg brugte det emne, var at jeg i dansk havde om H. C. Andersen og min praktiklærer havde bestemt, at børnene så skulle vide noget om den tid, H.C. Andersen levede. Efter en del ”forhandlinger” nåede vi frem til, at emnet skulle være ”Børn i 1800-tallet”, men at jeg skulle inddrage et eventyr fra H.C. Andersen. Ellers havde jeg frie hænder til at planlægge min undervisning.

Jeg besluttede, at jeg ville bruge en roman som omdrejningspunkt for emnet. Grunden til at jeg valgte den metode var, at jeg ville gøre undervisningen mere individ orienteret og eleverne kunne identificere sig med de personer, som var i romanen.

Som supplerende materiale valgte jeg at bruge et eventyr, som H.C. Andersen har lavet. Det var ”Den lille pige med svovlstikkerne”. Grunden til at jeg valgte netop dette eventyr var, at den handlede om børnearbejde, og det var en af de ting, som jeg ville tage op med klassen, i forbindelse med at vi læste ”Farvel til Rottereden”.

Inden jeg gik i gang, havde jeg en forestilling om, at jeg ville bruge det undervisningsmateriale, der hedder ”Ind i Historien”, men da jeg havde studeret materialet, mente jeg ikke, at jeg kunne bruge det. Grunden til dette var, at jeg ikke rigtig følte, at jeg kunne kombinere det med brugen af et eventyr og børneromanen, så jeg valgte at undlade det og selv lave opgaver til emnet. Som afslutning på emnet skulle eleverne lave deres egne fortællinger. Jeg ville bruge disse fortællinger som evaluering på emnet.

Praktikken var min sidste og på 4 uger. Den foregik hovedsagelig i en 5. Klasse, hvor jeg både havde dansk og historie. Af forskellige grunde var der ikke en direkte sammenhæng mellem de 2 fag, og jeg lavede 2 forskellige forløb med eleverne. Alligevel var jeg meget glad for, at jeg også havde klassen til andet end historie, da jeg ellers kun ville have haft 5.b nogle få timer om ugen. Fordi vi havde så mange timer sammen, fandt vi hurtig nogle ”fælles grænser” og det gjorde efter min mening, at det var nemmere at gennemføre undervisningen, da vi ligesom havde set hinanden an. Og jeg kunne med det kendskab, jeg havde om klassen i dansk, bedre dele eleverne ind i grupper, når det var på programmet i historie. En anden grund til at jeg var glad for, at mine timer hovedsagelig var ved 5.b var, at klassen var, som min praktiklærer kaldte det, en ”problemklasse”. Dog vil jeg vælge at kalde den en ”aktiv klasse”, da jeg ikke oplevede den slags problemer, som jeg havde fået beskrevet, før jeg begyndte min praktik.

Som tidligere omtalt var der noget, der gik galt i min undervisning, og jeg vil forsøge at komme nærmere et svar i denne opgave. Som udgangspunkt vil jeg se nærmere på, hvad Jean Piaget siger om barnets kognitive udvikling. Da min praktik foregik i en 5. klasse, vil jeg se nærmere på det stadie, som Jean Piaget kalder ”De konkrete operationers periode”1. Grunden til at jeg har valgt at sætte fokus på den periode er, at Jean Piaget her beskæftiger sig med den aldersgruppe, som den klasse jeg var i praktik i hører ind under.

Brugen af den historiske børneroman kan man diskutere kvaliteten af, og jeg er også overbevist om, at man skal være kritisk, når man vælger at bruge en fiktiv fortælling i faget historie. Man skal have forskellige aspekter for øje, når man vælger denne metode, da ikke alle børneromaner kan bruges, idet alle ikke er lige troværdige. Til at belyse brugen af den historiske børneroman har jeg valgt at bruge Poul Ricæur, da han jo netop beskæftiger sig med brugen af fortællinger i undervisningen. I Poul Ricæurs teori om brugen af fortællinger vil jeg ikke gennemgå det hele, men trække centrale begreber ud og på den måde komme nærmere en forståelse for, hvad der skete i min praktik... Køb adgang for at læse mere

Bacheloropgave om historiske børneromaner

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.