Historiebevidsthed – hvorfor og hvordan?

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 2. år
  • Historie
  • Godkendt
  • 19
  • 7838
  • PDF
  • Læreruddannelsen Hjørring
  • 2000
  • 13-05-2001

Eksamensopgave: Historiebevidsthed – hvorfor og hvordan?

Eksamensopgaven i historie teoretiserer på begrebet historiebevidsthed og beskæftiger sig med operativ konstruktivisme i historieundervisningen.

Problemformulering
Vores opgave er opdelt i 3 hovedpunkter:

- Med udgangspunkt i en kort beskrivelse af historiebevidsthedsbegrebets indtog i dansk historiedidaktik, vil vi analysere begrebet med henblik på at nå frem til et overblik over den teoretiske situationen i dag.

- Videre vil vi vurdere begrebets funktionalitet i forhold til historiefagets fremtid i det senmoderne, pluralistiske samfund. Herunder vil vi inddrage, og gøre rede for, konstruktivisme som pædagogisk referenceramme.

- Endelig vil vi give et konkret eksempel på et undervisningsforløb med historiebevidsthed som mål, og konstruktivisme som pædagogisk indfaldsvinkel.

Indhold

Indledende kommentar Begge 2
Problemformulering Begge 2
Historiebevidsthed 2
Historiebevidsthedsbegrebets oprindelse M.B.C. 2
Historiebevidsthedens produktionssteder M.B.C. 4
Fagdidaktik eller historiedidaktik ? S.M. 6
Faghæftet 1995 – Historiebevidsthed, demokrati og identitet S.M. 7
Faghæftet 1995 – anvendelse i praksis S.M.. 8
Kommentarer til første del S.M. 8
Funktionalitet og konstruktivisme 9
Samtidens indflydelse på faget historie S.M. 9
Luhmanns syn på det moderne M.B.C. 10
Systemteori M.B.C. 11
System – omverden M.B.C. 11
Valg M.B.C. 12
Psykiske og sociale systemer M.B.C. 12
Kommunikation som undervisning S.M. 12
Kritik S.M. 13
Systemteori og historiebevidsthed M.B.C. 13
Et undervisningsforløb 14
Indledende kommentar M.B.C. 14
Planlægning S.M. 15
Undervisningens gennemførelse S.M. 15
Elevernes evaluering M.B.C. 16
Afrunding Begge 17
Litteraturliste Begge 18
Bøger 18
Artikler 18
Internetadresser 19
Bilag 19

Uddrag

Indledende kommentar

Efter 2 år som liniefagsstuderende i faget historie må vi konstatere, at vores interesseområde har flyttet sig fra den mere leksikale viden til en stor optagethed af fagets egen historie, dets didaktik og bevidstgørelsesmuligheder. Faktuel viden er bestemt ikke ligegyldig, men for vores brugbarhed som kommende historielærere mener vi, det er essentielt, at vi har en klar holdning til, hvad vi vil med faget og hvordan. En sådan personlig stillingtagen kan ikke ukritisk overtages, men må udvikles gennem et nøje og respektfuldt studie af historiedidaktiske tanker og bevægelser i nyere tid, samt indsigt i det senmoderne og pluralistiske samfund, vi skal udøve vores virke i.
Vi har, på baggrund af ovenstående overvejelser, valgt at skrive en didaktisk eksamensopgave.

Historiebevidsthed
Historiebevidsthedsbegrebets oprindelse
Historiebevidsthedsbegrebets oprindelse kan være svær at spore. Men i Jørgen K. Bukdahls introduktion til H.-G. Gadarmers ”Wahrheit und Metode” i 1967, blev begrebet historisk bevidsthed brugt. Gadarmers bog blev skrevet i 1960 og var ifølge Torben Damsholt:

”det mest ambitiøse (…) forsøg på at opstille en historieteori, hvori en vis eksistentialistisk inspiration er umiskendelig”.

Fra begyndelsen af 1970erne anvendes historiebevidsthed og historisk bevidsthed jævnligt, men ofte i lidt forskellige betydninger. Det kan bl.a. nævnes, at Niels Finn Christiansen og Jørgen Nielsen tog begrebet til sig i deres marxistiske/socialistiske bidrag til debatten om historieundervisning i 1970erne. Jørgen Nielsen skrev:

”Historisk bevidsthed er en forudsætning for en kvalificeret politisk stillingtagen, og i forbindelse med denne kan formålet med undervisningen opstilles i en tretrinsraket: 1) kritisk bevidsthed, 2) historisk bevidsthed, 3) socialistisk bevidsthed.”... Køb adgang for at læse mere

Historiebevidsthed – hvorfor og hvordan?

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.