Historie som dannelsesfag

Uddrag

Afgrænsning
Historiebevidsthed og identitet er forbundne og på mange måder uadskillelige. Identitetsdannelse har jeg ikke defineret som et eksplicit begreb, idet jeg har vægtet mennesket i samfundet , frem for at gå i dybden med menneskets individuelle eksistens og udviklingsprocesser.

Indledning
I den nuværende debat om faget historie i folkeskolen, ser det umiddelbart ud som om, at der foregår en kamp om historie, opfattet som et kundskabs- og kulturoverleverende fag eller historie set som et dannelsesfag, eller i virkeligheden om hvilket dannelsessyn faget bør bygge på.

Tilhængere af at historie først og fremmest bør være et kundskabsformidlende fag, har vel ligeledes det sigte at faget skal være et kulturbevarende fag, med særligt vægt på det danske og ser nærmest danskheden som et mål i sig selv.

Jeg sympatiserer med det syn der rummer at historie udlægges som både et kundskabsfag og et dannelsesfag. Historie bør som fag være med til at videregive vores kultur, spørgsmålet er bare så; hvilken kultur ? Jeg ser kulturen som dynamisk og udefinerbar og relaterer mit synspunkt med Alexander von Oettingens ord når han i den bedste ”Klafki ånd” taler om ”Læring på forskud”, undervisningen er ikke længere forberedende til et bestemt liv, men til et muligt og endnu ukendt liv.

Niveauet i faget historie bør naturligvis ikke kun være funderet i bevidsthedsbegrebet ud fra løse formuleringer og ideer, de traditionelle elementer er en del af fagets fundamentet, Men jeg mener ikke man kan bibringe elever brugbar viden uden at de samtidig har evnen til at reflektere, forstå, sortere og tage stilling. Derfor er demokratisk dannelse et mål i historieundervisningen, jeg sætter mig og samtidig vil reflektere over... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind