Grundtvig og folkeskolen | KLM | Eksamensopgave

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk

Grundtvig og folkeskolen | KLM | Eksamensopgave

En eksamensopgave om tema 3: Det demokratiske menneske i KLM.

Problemformulering

I min opgave om tema 3: det demokratiske menneske vil jeg med Grundtvig som omdrejningspunkt behandle begrebet folk samt stille særligt skarpt på de aspekter af Grundtvig, der omhandler hans samfunds- og dannelsessyn. Jeg vil specifikt give svar på flg.:
• Hvad forstår Grundtvig ved begrebet ”folk”
• Hvordan spiller Grundvigs folkelighsledsopfattelse ind i hans tanker om dannelse og pædagogik?
• Hvor meget ”Grundtvig” er der tilbage i folkeskolen anno 2011.

Underviserens kommentar

Karakteren 12 er en samlet vurdering af opgaven og min mundtlige eksamen.

Indhold

Problemformulering s. 2

Problemformuleringsrefleksion s. 2

Analyse og diskussionsafsnit s. 3- 4
• Begrebet folk
• Hvad mente Grundtvig ?

Perspektivering til folkeskolen s. 5 - 8
• Herunder Grundtvigs dannelsestanker

Konklusion s. 8

Bilag s. 9

Litteraturliste . s. 10 - 11

Uddrag

Problemformuleringsrefleksion
Ifølge studieordningen for KLM skal faget give de studerende kompetencer i bl.a. at forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ, borger i Danmark og i verden og til at forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og folkestyre . For at kunne realisere disse kompetencer, i vores kommende lærergerning er det nødvendigt at kende til den samfundsmæssige og politisk historiske baggrund for folkeskolens dannelsestænkning
Her spiller særligt Grundtvig en relevant og afgørende rolle, hvorfor jeg har valgt at have ham som omdrejningspunkt i min opgave.

Diskussions- og analyseafsnit

Begrebet folk
I Grundtvigs levetid gennemgik DK en transformeringsproces fra kristen fyrstestat til en demokratisk national stat. Der var store spørgsmål på spil i demokratiseringsprocessen, som krævede en afklaring af hvem der skulle udgøre folket i den multinationale helstat, hvor der blev talt intet mindre end 6 sprog. Var folket lig med kongens folk og dermed lig helstatens befolkning? Eller var der flere folk i staten?
Svaret på det spørgsmål afhang af, hvad man forstod ved begrebet folk og nation. Skulle begrebet folk primært forstås som en politisk-demokratisk eller en kulturelt-sproglig kategori?
Svarene knytter sig idehistorisk set i særlig grad til Rousseau og Herder, der i 1760'erne og 1770'erne skrev centrale værker om såvel pædagogisk filosofi og politisk filosofi. Rousseau udformede med sin Samfundspagt et fælles retsgrundlag for folket og Herder udformede med sin ”Sprogpagt” et fælles... Køb adgang for at læse mere

Grundtvig og folkeskolen | KLM | Eksamensopgave

[1]
Bedømmelser
  • 14-05-2012
    Skrevet af Lærerstuderende på 1. år
    Hele opgaven er god, den er belyst i mange niveauer lige fra idéhistorisk over til aktualiseret demokratisk medborger- problematik. Delen omkring (ud)dannelsen til konkurrence samfund(arbejdsmarkede) satte min nysgerrighed op! Så alt i alt en rigtig god opgave, kan klart anbefales..