Folkeskolens dannelsesopgave

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Pædagogik
  • Ingen givet
  • 15
  • 3316
  • PDF
  • Frederiksberg Seminarium
  • 2004
  • 03-05-2004

Eksamensopgave: Folkeskolens dannelsesopgave

Folkeskolens rolle i dannelsesopgaven i det postmodernistikse samfund.

Indhold

Arbejdsgruppe
Grafisk oversigt over rapporten
Problemfelt
* Folkeskolens formålsparagraf §1.
Problemformulering
Metode
Hvad er postmodernitet?
Hvad er eksperternes bud på fremtiden?
** Lars Henrik Schmidt
*** Dannelse og samfund - karakteristika
*** Dannelse og samfund - karakteristika
** Jürgen Habermaas
*** Dannelse og samfund - karakteristika
** Thomas Ziehe
*** Dannelse og samfund – karakteristika
Nøglekompetencer
** Nøglekompetencer set i forhold til teoretikernes karakteristika
*** Solidaritet
**** Wolfgang Klafki
**** Jürgen Habermas
**** Thomas Ziehe
**** Lars Henrik Schmidt
*** Selvrefleksion
**** Wolfgang Klafki
**** Jürgen Habermas
**** Thomas Ziehe
**** Lars Henrik Schmidt
Analyse og diskussion
** Hvilke konsekvenser bør det få for folkeskolen?
*** Problemorientering og projektarbejde:
*** Kristendomsundervisning
*** Informations Teknologien - IT
*** Bedømmelsespraksis
Afrunding?

Uddrag

Folkeskolens rolle i dannelsesopgaven i det postmodernistiske samfund

Den danske skole har siden katedralskolerne og kapitelskoler for snart 900 år siden undergået store forandring. Fra udelukkende at have tjent kirkens interesser opstod der i perioden efter 1400 tallet skoler, der udelukkende have til formål at sikre det bedre borgerskabs fortsatte magtposition via uddannelse af egne børn. Siden da er der sket mange forandringer i samfundet, senest en bevægelse fra at være et industrisamfund til et service- og informationssamfund. Forandringer der har sat sine dybe spor i den danske (folke)skole, således at vi i dag står med en folkeskole for alle, der bygger på et andet dannelsesideal, og i et andet samfund hvor magthaveren til en hvis grad er udskiftet med et demokrati. Men stadigvæk spiller skolen en betydelig rolle i at reproducere den eksisterende samfundsstruktur/orden. At det forholder sig således, fremgår bl.a. også af folkeskolens formålsparagraffer.

I en verden hvor teknologiens landevindinger bogstaveligtalt med stormskridt udvisker afstandene mellem nationer, folkeslag og kulturer, er vi som kommende folkeskolelærer i tvivl om, hvorvidt det dannelsesideal, som vi skal arbejde under, nu også lever op til fremtidens krav.

Folkeskolens formålsparagraf §1.
Folkeskolen formålsparagraf §1, (Folkeskoleloven med bemærkninger - 2003)
Stk. 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Af stk. 1 og stk. 2. tolker vi, at en af folkeskolens vigtigste dannelsesopgaver er at udvikle den enkelte elevs faglige og menneskelige kompetencer på et grundlag, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Således at den enkelte elev får de bedste forudsætninger for at blive "lykkelig" og skabe sit eget liv i et samfund, hvor alle som udgangspunkt har de samme muligheder.

I stk. 3 beskriver loven folkeskolens forpligtelse over for samfundet. Skolen skal lære eleverne de dyder, der skal danne grundlaget for, at de bliver til gode demokratiske borgere i et samfund, der bygger på den danske kultur. Altså en videreførelse af det allerede eksisterende ideal der bygger på en særlig dansk kultur.

Problemformulering
Er der konfliktpunkter imellem det gældende dannelsesideal i folkeskolen og de nøglekompetencer, som vores teoretikere mener kommer til at kræves af fremtidens folkeskole?

Metode
Med udgangspunkt i anerkendte teoretikeres bud på fremtiden, vil vi uddrage de vigtigste nøglekompetencer og forholde dem til det i folkeskolen eksisterende dannelsesideal. Viser det sig at folkeskolens dannelsesideal på væsentlige punkter ikke harmonerer med fremtidens nøglekompetencer, vil vi diskutere nogle at de konsekvenser, der bør drages af dette i folkeskolen.

Hvad er postmodernitet?
En definition fra et leksikon kan give en ide af, hvad begrebet indeholder:
"Kulturmønster som har gjort sig gældende fra 1970´erne, en reaktion mod modernismens tro på forskning og udvikling, mod funktionalisme, futurisme, abstrakt kunst og tro på totale løsninger af samfunds problemer og livsspørgsmål. Termens betydning kan groft afkl... Køb adgang for at læse mere

Folkeskolens dannelsesopgave

[1]
Bedømmelser
  • 15-05-2012
    Skrevet af Lærerstuderende på 3. år
    En rigtig god struktur i opgaven som når meget bredt omkring og indeholde en god analyse og reflektions del. Men den kommer ikke rigtigt i dybden på visse områder.