Firkanter i 7. klasse | Undervisningsforløb

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 2. år
  • Matematik 4. - 10. klassetrin
  • Godkendt
  • 24
  • 8774
  • PDF
  • 02-10-2007

Studieprodukt: Firkanter i 7. klasse | Undervisningsforløb

4. semesteropgave, marts 2007 på læreruddannelsen.

Handler om et undervisningsforløb i en 7. klasse med udgangspunkt i firkanter deres areal og omkreds hvordan det kan formidles.

Problemformulering
Hvordan tilrettelægger man undervisningen så der opbygges forståelse for areal af firkanter i 7. klasse?

• Undersøgelseslandskaber
• Undervisningsdifferentiering
• Evaluering

Indhold

Indledning
Problemformulering
Historie
Konstruktivismen
Jean Piaget (1896-1980)
Lev Vygotsky (1896-1934)
John Dewey (1859-1952)
Undersøgelseslandskaber
Fælles mål
Rammer
Klassen og dens struktur
Undervisningsmateriale
Undervisningsforløbet
Med udgangspunkt i bogen
Med udgangspunkt i eleverne
Undervisningsdifferentiering
Evaluering
Sociologisk perspektiv
Uddannelsespolitisk perspektiv
Pædagogisk-didaktisk perspektiv
Læringsteoretisk perspektiv
Faglighed
Fakta
Færdighed
Forståelse
Fortrolighed
SMTTE-modellen
S: Sammenhæng
M: Mål
T: Tegn
T: Tiltag
E: Evaluering
Udvikler kompetence undervejs.
Diskussion
Konklusion
Litteraturliste
Bilag 1
Bilag 2

Uddrag

Indledning
Geometri har spillet en væsentlig rolle i vores hverdag gennem årtusinder. Men det var først omkring 600-400 f.v.t. at nogle græske filosoffer og matematikere, heriblandt Sokrates, Platon, Aristoteles, Thales og Phytagoras begyndte at bevise de geometriske metoder. Disse filosoffer og matematikere påvirkede og inspirerede Euklid, som senere er blevet verdenskendt for at være manden der nedfældede disse beviser i de tretten bøger; Elementerne.
Geometri betyder jordmåling og stammer fra de gamle flodkulturer i Babylonien, Ægypten og ved Yangtze-floden. Folkene i disse flodkulturer havde måttet opfinde metoder til at udmåle landskel efter de årlige oversvømmelser.

Men hvad skal vi bruge geometri til i vores hverdag hvor vi har computere og regnemaskiner, og alt kan købes i de rette mål?
Hvorfor skal elever i folkeskolen ”trækkes” med geometri når der umiddelbart ikke er nogen grund til det?
Fordi det er der! Det er svært at skulle forklare sig hvis man ikke kender begrebet ”firkant” eller ikke ved hvad en ”ret vinkel” er.
Geometri findes i alt hvad der omgiver os, måske ikke særlig synligt men det er der. Geometri benyttes i mange professioner, f.eks. tømrer, murer, gartner, smed og bygningsingeniør. Desuden er geometri en vigtig lære i forhold til resten af den matematiske verden, og særlig vigtig hvis eleverne planlægger at læse videre efter folkeskolen.
Så vores påstand er at det ER vigtigt.

---

Undersøgelseslandskaber
Vi har i vores opgave fokuseret på flere ting, som vi mente ville være vigtige for at skabe et miljø og en grobund for en mulig læring. Vi kan som lærere ikke sikre os at eleverne lærer det tilsigtede, men vi kan gøre et arbejde for at skabe muligheden derfor.
Ole Skovsmose som har Lærereksamen. Cand.mag. Ph.d. Dr. scient har beskæftiget sig med læringsmiljøer og har opstillet en model som illustrerer denne opfattelse.

Skovsmose skelner mellem to arbejdsformer som kan foregå i enten ”opgaveparadigmet” eller ”undersøgelseslandskabet”. Disse to arbejdsformer inddeles igen i tre grupperinger som kan indgå i de to arbejdsformer, referencer til ”ren” matematik, referencer til en ”semi-virkelighed” og reelle referencer.

---

Rammer
Klassen og dens struktur
Vi har valgt at tage udgangspunkt i vores praktikophold på Tuse skole, hvor vi lavede et undervisningsforløb som omhandlede areal af firkanter.
Vi var i praktik i 7.b på Tuse skole 2005 som bestod af 23 elever fordelt på 11 drenge og 12 piger, som var placeret ved to-mandsborde og et enkelt tre-mandsbord.
I syvende klasse er eleverne typisk præget af pubertet og dette var også gældende for denne klasse, hvilket gav meget uro og koncentrationsbesvær. I denne klasse kom eleverne fra mange forskellige sociale baggrunde. Nogle af elevernes manglende stabilitet i hjemmet bidrog til, at deres trivsel i klassen og indlæringsevne var hæmmet.
Dette var en medvirkende faktor til deres opdeling i klassens faglige niveau. Klassen kunne matematisk inddeles i 4 fagligt dygtige, 6 middel dygtige og 13 mindre dygtige elever.
I klassen havde vi en tavle der var opdelt i et skrivefelt og et kvadreret felt. Anvendeligheden af det kvadrerede felt var dog begrænset da eleverne ikke kunne se illustrationerne i dette felt.

---

Undervisningsforløbet
Med udgangspunkt i bogen
Eleverne skulle tage udgangspunkt i bogens side 53. Vi instruerede på tavlen og viste hvordan man udregnede og fandt areal af en firkant.
Derefter skulle de selv løse opgaverne 5 og 6 i bogen som var ren matematik i opgave paradigmet. Elevernes manglende baggrundsviden inden for faglige begreber, gjorde at nogle af eleverne havde svært ved at forstå opgaveformuleringen, samt at forklare figurerne med fagtermer.
Vi uddybede derfor løsningerne for at få flest mulige elever med, velvidende at vi nu ramte under nogle af elevernes ZNU. Eleverne fik nu lidt ekstra tid individuelt hvor de kunne sidde og kigge ... Køb adgang for at læse mere

Firkanter i 7. klasse | Undervisningsforløb

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.