Evaluering i det senmoderne samfund

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 3. år
  • Almen didaktik
  • Godkendt
  • 22
  • 8234
  • PDF
  • Læreruddannelsen Aarhus
  • 2006
  • 08-10-2006

Eksamensopgave: Evaluering i det senmoderne samfund

Opgave om evalueringsdidaktiske udfordringer og spændinger i den moderne skole.

Problemformulering
Vi vil i vores didaktikopgave give et bud på, hvordan man kan tænke evaluering processuelt og undersøge, hvordan individ og fællesskab kan balancere i et konkret undervisningsforløb. Vi vil undersøge forløbets potentialer og konflikter og diskutere, hvordan vores lærings, kundskabs og menneskesyn kommer i spil, og hvad det kommer til at betyde for de didaktiske kategorier.
Vi vil med udgangspunkt i eget undervisningsforløb, der er gennemført i vores skolepraktik, forsøge at kritisere, optimere og kvalificere forløbet. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i sociokulturel læringsteori, hvor konstruktivisme og interaktion står centralt. Evaluering tænkes processuelt og skal fungere som et redskab der leder til refleksion og selvvurdering, som skal give den enkelte retning.
Opgaven rammes ind af de spændinger vi belyser i vores tidsbillede.

Indhold

Indledende afsnit 2
Indledning 2
Emnebegrundelse 2
Problemformulering 2
Teoriforankring 3
Læring, dannelse og didaktisk tænkning 3
Dannelse og evaluering 4
Kompetencegivende evaluering 4
Undervisningsforløb om areal og rumfang 5
Valg af planlægningsmodel 6
Undervisningsforløb: Areal og rumfang i 5. a 6
Erfaringer og oplevelser fra gennemførelsen af undervisningsforløbet 8
Overordnet kritik af forløbet 9
Konkret kritik og optimering af forløbet med udgangspunkt i planlægningsmodellen 9
Aktuel status og elevpotentialer: 9
Vilkår og betingelser: 10
Formål og mål 10
Indhold og arbejdsform 10
Lærerens rammesætning og ledelse 11
Evaluering 11
Den gode dialog 13
Barrierer og forhindringer for vores evaluerings tænkning 14
Konklusion 14
Litteraturliste 15
Bilag 1: Planlægningsmodel 16
Bilag 2: Planlægningsmodel set i lyset af vores evalueringstænkning 17
Bilag 3: Lektionsoversigt sat i forhold til fælles mål 18
Bilag 4: Plan for en udvalgt gennemført dobbeltlektion samt en optimering og kvalificering af en gennemført dobbeltlektion 19
Bilag 5: Evalueringsmetode i undervisningsforløbet 20

Uddrag

Indledning
Denne opgave handler om evaluering i det senmoderne samfund. Opgaven er en undersøgelse af, hvordan evaluering befinder sig i et spændingsfelt mellem at være et kontrol og et refleksionsredskab, samt hvordan det som refleksionsredskab kan tænkes ind i et sociokulturelt læringssyn. Opgaven er opbygget med en emnebegrundelse og en problemformulering, hvorefter vores læringssyn, dannelsessyn og teoretiske forankring præsenteres. Med udgangspunkt i dette kommer efterfølgende et afsnit om evaluering, hvor vi ligeledes forsøger at udvikle vores eget evalueringsbegreb (kompetencegivende
evaluering), som ligger op til vores undervisningsforløb. Derefter kritiseres undervisningsforløbet, og udvalgte didaktiske kategorier optimeres med udgangspunkt i vores tænkning.
Opgaven afsluttes med en diskussion og perspektivering af disse overvejelser og resultater.

Emnebegrundelse

Ud fra vores praktikerfaringer er vi begge af den opfattelse, at evaluering i folkeskolen ofte sker efter endt forløb, som en slags udbyttesikring. Det betyder ikke, at viljen til at evaluere løbende ikke er til stede hos de enkelte lærere. Dog synes viljen til at ville ikke stærk nok i forhold til alle de an-dre opgaver og krav, der skal tages højde for. Forenklet sagt oplever vi, at der ligger et spændings-felt hos den enkelte lærer, ved det at ville (være tro mod sig selv og sit lærings og kundsskabssyn) og det at orke (et pres ovenfra, et pres på lærerens tid og klassens tid).
Afsættet for vores undersøgelsesfelt i denne opgave hviler på en undren og lyst til at forstå en eva-lueringskultur, som vi oplever, er fyldt med spændinger. Som kommende lærere står vi overfor en opgave, der indebærer, at vi er tvunget til at forholde os til den dobbelthed, skolen og evaluerings-begrebet repræsenterer. Skolen har en dobbelt opgave, idet den både skal danne og uddanne elever til at indgå som borgere i et demokratisk samfund1. Psykologen Jan Tønnesvang taler om et moder-specifikt og et faderspecifikt syn på læring og skole2. Moderspecifik refererer til omsorg, sociale kompetencer og personlig udvikling, hvor faderspecifik koncentrerer sig om læring og skole med henblik på at styrke de faglige kompetencer og kvalifikationer. Tønnesvang understreger imidlertid denne adskillelse, som en manglende forståelse for dynamikken i forholdet mellem det at lære noget og det at udvikle sig som person. Således befinder skolen sig i et spændingsfelt mellem disse to fordringer: på den ene side kvalificering til at kunne varetage en funktion i samfundet (til den man skal blive) og på den anden side kompetence til at kunne begå sig i dette (som den man er). I dette spændingsfelt mener vi evaluering spiller en vigtig rolle. Vi tænker primært evaluering processuelt og dynamisk. Vi mener, at dannelse og uddannelse placerer sig i et spændingsfelt, hvor dynamikken og vekselvirkningen øger muligheden for personlig udvikling og tilegnelse af faglige kompetencer. Evaluering bliver dermed et led i elevernes dannelses og læringsprocesser, hvor refleksion og mål-rettethed kommer til at stå centralt... Køb adgang for at læse mere

Evaluering i det senmoderne samfund

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.