Undervisningsdifferentiering i 6. klasse | Praktikopgave

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 1. år
  • Praktik
  • Godkendt
  • 15
  • 6705
  • PDF
  • Blaagaard Statsseminarium
  • 2004
  • 11-04-2007

Undervisningsdifferentiering i 6. klasse | Praktikopgave

Praktikopgave om undervisningsdifferentiering i 6. klasse

Problemformulering

Taber man de faglige stærke elever i 6. B på X? Og er undervisningsdifferentiering en løsning på dette problem?

Indhold

Kapitel 1 2
Indledning 2
Problemfelt 2
Problemformulering 2
Begrebsafklaring 2
Afgrænsning 2
Kapitel 2 3
Valg af empiri 3
Kvalitative interviews 3
Interviewguide 3
Valg af teori 3
Kritik af empiri 4
Gyldighed 4
Pålidelighed 4
Kapitel 3 5
Indledning 5
Lovstof 5
Definition 5
Klargøring af begreb 6
Organisering af undervisningen 6
Elevdifferentiering 6
Tidsdifferentiering 7
Materieldifferentiering 7
Differentierings begreber 7
Lærerteams 8
Elevforudsætning 8
Kapitel 4 9
Præsentation af interviews 9
Sammenfatning 14
Kapitel 4 15
Konklusion 15
Perspektivering 15
Litteraturliste 16

Uddrag

Kapitel 1 Indledning
I Folkeskoleloven af 1993 blev det et krav, at læreren tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Med dette tiltag blev lærerens rolle i den danske folkeskole revideret og presset forøget. Vi synes det ville være interessant, at undersøge om disse tiltag rent faktisk blev efterlevet. Denne mulighed fik vi ved en praktikperiode i november 2004 på X.

Problemfelt
Den danske folkeskole har gennem mange år været udsat for kritik fra mange sider af samfundet. Det har i høj grad været den nye regering, og især de mærkesager som undervisningsminister Ulla Tørnæs har fokuseret på, som har været årsag til, at der er kommet øget opmærksom på behov for nye tiltag i den danske folkeskole. Et af kritikpunkterne er at den danske folkeskole ikke står stærkt fagligt i sammenligning med de lande, som vi normalt sammenligner os med i henhold til f.eks. PISA-undersøgelsen. Et af de kritikpunkter der især blev fremhævet, var at eleverne i den danske folkeskole ikke er fagligt stærke.
Endnu et kritikpunkt har været lighedsbegrebet. Med dette mener vi, at et af de nuværende grundbegreber i den danske folkeskole, som er lighed for alle elever, støder sammen med de nye krav som undervisningsministeriet stiller til den enkelte lærer i den danske folkeskole. Kravene handler om, at læreren skal tage udgangspunkt i den enkelte elev, når underviseren skal formidle det faglige stof. Lighedsbegrebet bevirker at undervisningen i den danske folkeskole ofte foregår ved klasseundervisning. Dette fremvirker at undervisningen i for høj grad styres af fællesskabsfølelsen frem for styrkelse af kompetencerne hos det enkelte individ. I 6. B på X kan vi se, at denne problemstilling er relevant. I klassen er der en stor faglig spredning mellem eleverne, som bevirker at nogle elever ikke bliver fagligt udfordret.

Begrebsafklaring
I henhold til vores problemformulering er der nogle begreber, som skal konkretiseres. Når vi skriver, at man taber de faglige stærke elever, så mener vi mere konkret, at vi stiller spørgsmålstegn ved, om faglige intelligente eller dygtige elever bliver nedprioriteret i undervisningen.
Med undervisningsdifferentiering mener vi, at det er en måde at organisere undervisningen på, så den tilgodeser alle elever rent fagligt. Endvidere tager vi det op til vurdering, om undervisningsdifferentiering er en løsning på dette problem. Med løsning mener vi, om undervisningsdifferentiering som metode kan løse dette tvivlsspørgsmål.

Afgrænsning
Da vi skulle skrive om emnet undervisningsdifferentiering, kunne vi have valgt, at medtage det sociale og kulturelle aspekt. For at afgrænse vores projekt har vi valgt at koncentrere os om det faglige aspekt i undervisningsdifferentiering... Køb adgang for at læse mere

Undervisningsdifferentiering i 6. klasse | Praktikopgave

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.