Bacheloropgave om biologiundervisning

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave
  • Godkendt
  • 29
  • 8966
  • PDF
  • Læreruddannelsen Frederiksberg
  • 2006
  • 02-04-2006

Bacheloropgave om biologiundervisning

Bacheloropgave i biologi om en vedkommende biologiundervisning.

Problemformulering
Hvordan kan man i biologiundervisningen skabe større interesse for naturfag hos pigerne, samtidig med at der tages hensyn til fagligheden som beskrevet i Fælles Mål?

Forfatterens kommentar

Karakter 9.

Indhold

1. Indledning 2
2. Problemformulering 3
3. Metode 3
4. Samfundet anno 2006 5
5. Hvorfor naturfag i folkeskolen? 6
6. Interesse 8
7. Faglighed som beskrevet i Fælles Mål 9
8. Hvordan skaber vi interesse hos pigerne 11
9. Affektive faktorer 13
10. Fokusgruppeinterview 15
10.1 Pigernes holdning til biologifaget 15
10.2 Biologiundervisningen 16
10.3 Lærerens betydning 16
10.4 Fremtidsplaner 16
10.5 Hvordan gør vi undervisningen bedre? 17
11. Analyse af fokusgruppeinterview 17
12. Hvordan kan undervisningen gøres mere interessant for pigerne? 21
13. Unaturlig naturvidenskab og naturlig naturviden 22
14. Konklusion 25
15. Litteraturliste 27
15.1 Primær litteratur 27
15.2 Sekunder litteratur 28

Uddrag

Metode

Indledningsvis vil jeg give en kort karakteristik af det moderne samfund. Jeg har valgt, at inddrage dette afsnit da jeg mener det er med til at understrege problemstillingens relevans. Herefter vil jeg ud fra Svein Sjøbergs bog Naturfag som almendannelse og Lene Langes artikel Naturvidenskabens nødvendighed argumentere for naturfags-undervisningens betydning for pigernes almendannelse både i forhold til det at indgå som borger i et demokratisk samfund, samt i forhold til ønsket om øget rekruttering til de naturvidenskabelige uddannelser. Det overordnede formål med dette afsnit er at belyse, hvorfor det er vigtigt at skabe større interesse for naturvidenskab i folkeskolen samt at tydeliggøre hvilke rammer, mit undersøgelsesfelt udspiller sig indenfor.

Efterfølgende vil jeg definere begreberne ”interesse” og ”faglighed” som det er beskrevet i Fælles Mål for biologi. Jeg benytter lektor Ole Pedersens syn på faglighed og ud fra Klafkis kategoriale dannelse vil jeg komme med en beskrivelse af det moderne udtryk kernefaglighed. Dette gør jeg med henblik på at definere problemstillingens målsætning.

Herefter vil jeg ud fra en konstruktivistisk tilgang påpege væsentlige affektive og kognitive faktorer i forhold til at skabe større interesse hos pigerne indenfor de natur-videnskabelige fag. Jeg har bl.a. valgt at benytte den tyske systemteoretiker Niklas Luhmann, som mener, at læring kun finder sted, når eleven selv vælger at rette sin opmærksomhed mod indholdet, og at erkendelser ligeledes kun finder sted, hvis eleven vælger at tage indholdet til sig. Luhmann er desuden valgt på baggrund af hans beskrivelse af kommunikation og dennes rolle i undervisningssammenhænge.

Herefter vil jeg inddrage en række affektive faktorer, som jeg mener både kan få betydning for pigernes læring, engagement og interesser. Til dette vil jeg primært benytte Karin Beyers tekst: Det er ikke tænkning det hele. Karin Beyer mener at emotionelle faktorer kan forhindre læring og påvirke elevernes interesser i en negativ retning. Beyer mener derfor, at man som lærer må være opmærksom på elevernes læringsprocesser, og via refleksion må eleverne selv lære at få indsigt heri.

Omdrejningspunktet for opgaven er et fokusgruppeinterview foretaget i 4-årgangs-praktik. Formålet med undersøgelsen er, at belyse hvilke holdninger pigerne i en 8. klasse har til naturfag og biologi, da problemet trods alt er af praktisk karakter. Årsagerne til mit empirivalg er, at det er omkostningsfrit, overskueligt som enkelt-person og samtidig danner et godt indtryk af forsøgspersonernes tankegang.

I det efterfølgende afsnit analyserer jeg fokusgruppens pointer og holdninger i forhold til min problemformulering. Dette vil jeg bl.a. gøre på baggrund af Luhmann og Beyers teorier. Da et fokusgruppeinterview ikke er tilstrækkelig empiri til, at sige noget om de danske pigers interesse for biologi, har jeg valgt, at underbygge mit fokusgruppe-interview med Niels Egelund og Pernille Hulveis undersøgelse af Folkeskoleelevers holdninger til naturfag og teknik fra 2002.

Hanne Hautop Lunds er fysiklærer i gymnasiet hvilket betyder, at hun har en del praksiserfaringer med pigers manglende interesse for naturfag. Jeg vil derfor gøre brug af hendes indsigt og anbefalinger til, hvordan man som underviser kan gør undervisningen mere interessant for pigerne.

Dernæst inddrager jeg biologen Kirsten Paludan, som mener, at der findes to former for naturfagsfaglighed - Den unaturlige naturvidenskab og den naturlige naturviden. Min bevæggrund for at inddrage dette syn er, at progressionen muligvis har stor betydning for pigernes interesse for biologifaget. Forholder det sig således, kan Fælles Mål muligvis blive en hæmsko for undervisningen.

I konklusionen vil jeg inddrage alle ovenstående afsnit for afslutningsvis at besvare min problemformulering... Køb adgang for at læse mere

Bacheloropgave om biologiundervisning

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.