Demokrati | Ross, Koch, Lenin og Habermas

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Pædagogisk speciale
  • Godkendt
  • 15
  • 7808
  • PDF
  • Læreruddannelsen Frederiksberg
  • 2001
  • 15-12-2002

Demokrati | Ross, Koch, Lenin og Habermas

Et pædagogisk speciale om demokrati med en gennemgang af forskellige demokratiopfattelser (Alf Ross, Hal Koch, Lenin og Habermas).

Indledning
Jeg har gennem hele min tid i det danske undervisningssystem deltaget aktivt i de demokratiske processer, både som elevrådsrepræsentant i folkeskolen og gymnasiet samt i de studerendes råd på seminariet. Alle steder har det undret mig at deltagelsen i demokratiet har været forbeholdt de få aktive, Tordenskjolds soldater, og at interessen for det arbejde der er foregået i disse råd har været meget begrænset blandt de øvrige elever / studerende på institutionen.

Desuden har jeg i mine praktikperioder oplevet et demokratisk underskud i forhold til elevernes indflydelse på skolens dagligdag, på undervisningen og på skolen som helhed. Elevrådets reelle indflydelse er svær at få øje på, og elevernes deltagelse i skolebestyrelsen kan mange steder betegnes som et skindemokrati, hvor de øvrige deltagere taler hen over hovedet på eleverne.

Det er i øvrigt mit indtryk at det faglige indholdspres ikke levner meget rum til de tidskrævende demokratiske processer, og at mange lærere derfor kun sporadisk inddrager eleverne i planlægningen af undervisningen.

Demokratiet er til stadighed til debat i det danske samfund, og såvel den yderste højre- som venstrefløj udsætter med jævne mellemrum demokratiet for kritik. Hvis målet fortsat er et demokratisk opbygget samfund, må det være vigtigt at den kommende generation forstår idégrundlaget bag demokratiet, at samfundets spilleregler er forstået og accepteret af hele befolkningen.

Det er derfor én af folkeskolens vigtigste opgaver at opdrage eleverne til at indgå i det demokratiske system, at danne dem til at kunne deltage i demokratiet. Eller som der står i folkeskolelovens formålsparagraf:

”Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må
derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati” (Folkeskoleloven s. 16)

Men hvilken form for demokratisk dannelse skal der foregå i skolen, og hvordan forestiller man sig at eleverne skal forberedes til at deltage i demokratiet? Jeg finder det desuden interessant at undersøge hvorvidt folkeskolen løser denne opgave. Oplever eleverne at deres demokratiske deltagelse bliver taget seriøst, og mener skolelærerne og skolelederne selv at de danner eleverne til demokrati? Disse spørgsmål vil jeg forsøge at komme omkring i redegørelsen.

Forfatterens kommentar

En opgave der især blev kritiseret for at være for ukritisk ift. de enkelte demokratiopfattelser, samt for brugen af Holger Henriksen på bekostning af Karsten Schnack.

Indhold

Indledning 1
Redegørelsens omdrejningspunkt 2
Hvad er demokrati ? 2
Valg af litteratur 2
Demokrati som metode 3
Demokrati som livsform 3
Demokrati som statsform 4
Jørgen Habermasí demokratibegreb 4
Diskuterende sammenfatning 5
Demokrati i folkeskolen 6
Det danske demokrati 6
Folkeskolens demokratiske udvikling 6
Dagens folkeskole 7
Demokratisk didaktik 8
Delkonklusion 8
Empiri 9
Rammerne for skolens demokrati 9
Skolelederen 9
Kontaktlæreren 10
Elevrådsformanden 11
Diskuterende sammenfatning 11
Konklusion 12
Perspektivering 13
Det offentlige demokrati 13
Folkeskolens demokrati 13
Læreruddannelsen 14
Litteraturliste 14
Sekundær litteratur 15

Uddrag

Redegøreisens omdrejningspunkt
> Hvordan skal folkeskolens lærere forstå formålsparagraffens krav om demokrati og hvilke konsekvenser bør dette få på skolens samlede pædagogiske praksis ?
Derudover vil jeg i redegørelsen komme ind på følgende områder:

A. En begrebsafklaring i forhold til demokratiets mange betydninger
B. Hvilken form for demokratisk dannelse der fra politisk hold ønskes i folkeskolen. Herunder hvad det betyder at folkeskolen skal bygge på demokrati.
C. Og ikke mindst i hvilket omfang eleverne er med til at sætte den politiske dagsorden for de ting der drejer sig om skolens hverdag.

Hvad er demokrati ?
[Af græsk: demos, folk og kratem, herske; (Statsform der bygger på) Folkestyre]
(Politikens Nudansk Ordbog 1993)
Som det vil fremgå i dette afsnit er der flere forskellige måder at opfatte demokratiets rolle på; som metode, som livsform, som statsform eller som en slags symbiose mellem disse. Jeg vil her forsøge kort at beskrive disse forskellige demokratiforståelser.

Valg af litteratur
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i de to danske forfattere Alf Ross (1999) og Hal Koch (1991) som begge skrev deres bøger umiddelbart efter 2. verdenskrig, en situation hvor det danske demokrati mere end nogensinde før var blevet truet på sin eksistens.
Selvom Ross og Koch er enige om demokratiets værdi, har de hver deres indgangsvinkel hertil, hvilket gør dem interessante at sammenligne.

Derudover har jeg anvendt V.I. Lenin (1967) til at repræsentere den materialistiske demokratiopfattelse, der står som opposition til demokratiet, og fordi han som leder af det kommunistiske Sovjet forsøgte at skabe et levedygtigt alternativ til demokratiet.

Endelig har jeg valgt at fokusere på Jürgen Habermas' (1974) måde at forstå demokratiet på, en demokratiforståelse som efter min opfattelse er vigtig for den måde vi skal tænke demokrati i den danske folkeskole... Køb adgang for at læse mere

Demokrati | Ross, Koch, Lenin og Habermas

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.