Bachelor om elektroniske billeder

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave
  • Godkendt
  • 36
  • 12137
  • PDF
  • Holbæk Seminarium
  • 2002
  • 26-01-2012

Bachelor om elektroniske billeder

Bacheloropgave i billedkunst om elektroniske billeder i billedkunstundervisningen.

Så snart det nyfødte barn slår øjnene op, begynder en livslang vekselvirkning mellem at se og erfare. En stor del af det moderne menneskes hverdag er fyldt med billeder, dette gælder både de moderne voksne og de moderne børn. Vi møder billeder hvor end vi vender øjet hen, på avisens forside, på stationens store plakatreklamer, i fjernsynet og på computerskærmen.

Problemformulering
Gennem en analyse af udviklingen i billedkunstfagets fag- og dannelsessyn vil jeg søge at svare på hvorfor billedkunstfaget skal beskæftige sig med elektroniske billeder.

Indhold

Forord og motivation 2
Problemformulering 2
Metode 2
Analyse af fagets udvikling 4
Tegning 4
Formning 5
Fagets mål i 1960 5
Fagmålene fra 1976 7
Fagsyn og dannelsessyn 7
Elektroniske billeder i formning 8
Billedkunst 8
Faghæftet 9
Klare mål 10
Æstetiske læreprocesser 11
Fagsyn og dannelsessyn 13
Hvorfor elektroniske billeder? 15
Samfundsudviklingen 15
Kulturel frisættelse 15
Det særlige ved elektroniske billeder 19
Billedarbejder på en computer 20
Æstetisk virksomhed ved en computerskærm? 21
Konklusion 24
Perspektivering 26
Elektroniske billeder i praksis 26
Bilag 1 29
Litteraturliste 35
Bøger 35
Web-udgivelser 36
Artikler 36

Uddrag

I billedkunstfaget kan man forholde sig til billeder på billedernes præmisser i stedet for at forholde sig til dem diskursivt. Blandt andet derfor er billedkunst et vigtigt fag i den danske folkeskole.

Faget skal skabe rammer for at eleverne udvikler erkendelse, fantasi, evne og lyst til at lære. Den teknologiske og elektroniske udvikling er i løbet af de sidste 100 år eksploderet. Særligt gennem de sidste 10 år er især et elektronisk medie som computeren vokset fra at være en ”delikatesse”, som enkelte kunne benytte, til at være en selvfølgelighed på linie med radio og tv, som i denne sammenhæng må ses som ”gamle i gårde”.

Med faghæfterne fra 1995 blev integrationen af EDB i alle folkeskolens fag et lovkrav, endvidere blev billedkunsts arbejdsområder udvidet til at omfatte plane, rumlige og elektroniske billeder. Med disse udvidelser har de elektroniske billeder fået en større plads i den danske folkeskole end tidligere.

Min motivation for netop at skrive denne opgave er spørgsmålet om hvorfor de elektroniske billeder har fået så stor en plads, og om den store plads overhovedet er stor nok i forhold til den indflydelse massekulturens billeder og symboler har på det moderne individs selvopfattelser og verdensopfattelser.

Metode:
Jeg vil i denne opgave gennemgå billedkunstfagets udvikling og stille dette i forhold til udviklingen af fag- og dannelsessyn. Til beskrivelserne af dannelsessynet har jeg valgt at bruge den tyske didaktiker Wolfgang Klafkis teori om den kategoriale dannelse kontra den materiale og den formale.

Jeg har valgt netop Klafki fordi jeg mener hans tanker om den kategoriale dannelse passer godt både på den tænkning, som ligger bag billedkunsts dannelsessyn, og bag billedkunsts fagsyn.

Kristian Pedersen og Hansjörg Hohr har karakteriseret de æstetiske læreprocesser. Derfor faldt valget naturligt på dem som teoretisk baggrund for mine egne overvejelser.

Når man taler om dannelsessyn, må man nødvendigvis også beskrive samfundet. Til beskrivelse af samfundet og individets udvikling i forhold til de elektroniske billedmedier har jeg brugt kultursociologen Thomas Ziehe, som netop beskæftiger sig med det dynamiske senmoderne samfund og de forskellige tendenser der rører sig i dette.

Jeg har valgt at bruge Thomas Ziehe, da han har et konkret syn på brugen af æstetiske læreprocesser i forhold til børns og unges identitetsdannelser. I afsnittet om samfundsudvikling har jeg endvidere brugt side 142- 153 i Kim Rasmussens afhandling fra Danmarks Lærerhøjskole om det mediepædagogiske felt, da Kim Rasmussen i dette afsnit tolker Ziehes tanker med en mediepædagogisk vinkel.

I min perspektivering har jeg benyttet mig af Henrik Marxens empiriske undersøgelse om billedkunstlærere og elektroniske billeder... Køb adgang for at læse mere

Bachelor om elektroniske billeder

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.