Elektricitet i folkeskolen

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Natur/teknik
  • 5
  • 2119
  • PDF
  • Blaagaard Statsseminarium
  • 2009
  • 27-09-2009

Eksamensopgave, Undervisningsforløb: Elektricitet i folkeskolen

Eksamensopgave om elektricitet. Opgaven tager udgangspunkt i et undervisningsforløb, som samtidig danner grundlag for det praktiske arbejde der udføres til den mundtlige eksamen.

Indledning
I Folkeskoleloven af 1993 blev faget natur og teknik indført. Formålet med faget er, ifølge ”Fælles mål”, ”at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv.” (Vi er bekendte med, at ”Fælles mål 2” træder i kraft i kommende skoleår, men har valgt at arbejde med de gamle ”Fælles mål” i denne opgave).
I dagens Danmark har elektricitet en meget stor betydning, da familier hver dag bruger el til lys, computere, fjernsyn, madlavning, støvsugning, osv. Elektricitet er derfor vigtigt for vores hverdag og derfor mener vi, at det er vigtigt, at vores elever bliver præsenteret for hvorledes elektricitet bliver til og hvad man skal passe på med når man har med elektricitet at gøre. Vores undervisningsforløb finder sted i en 3. Klasse med 22 elever. Det er første gang eleverne arbejder med emnet elektricitet. Forløbet strækker sig over 5 uger med 2 timer om ugen.
Vi har valgt, at benytte Himm og Hippes didaktiske relationsmodel i planlægningsarbejdet. Modellen er en stjerne, der arbejder ud fra læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, læreprocessen og vurdering.

Læringsforudsætninger
Læringsforudsætningerne er vigtige, da det er her undervisningens har sit udgangspunkt. I vores situation kender vi ikke de enkelte elever på forhånd, derfor har vi ingen mulighed for at vide hvilke læringsforudsætninger der er i klassen. Kendte vi elevernes forudsætninger ville det være langt nemmere at undervisningsdifferentiere. Derfor er vores undervisningsforløb ikke bindende, men et værktøj der kan ændres løbende, som vi lærer eleverne at kende. Skulle vi lave forløbet til en klasse vi var kendt med på forhånd, ville vi kunne lave det mere bindende, da vi så ville kende elevernes psykiske, fysiske, sociale og faglige ståsteder og dermed være bedre rustet med hensyn til læringsforudsætningerne.

Rammefaktorer
Rammerne for undervisningen kan bestemmes på tre niveauer, nemlig staten, skolen og læreren. Staten udvikler lovgivende rammer som skole og lærere skal arbejde ud fra. Her er for eksempel tale om folkeskoleloven, som i §5 stk. 3b siger, at natur/teknik er obligatorisk for elever i 1. til 6. klasse. Staten laver ligeledes ”Fælles mål”, som er en samling af bindende nationale mål. I forbindelse med vores undervisningsforløb om elektricitet, vil følgende trinmål være opfyldt efter 4. klassetrin:
Den nære omverden:
- Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier.
- Beskrive fænomener som lys, lyd og bevægelse.
- Beskrive hverdagsfænomener herunder elektricitet og magnetisme.
Den fjerne omverden:
- Beskrive menneskers levevilkår i andre kulturer set i forhold til deres levevilkår.
Menneskets samspil med naturen:
- Give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik.
- Beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apperaters udformning og anvendelse til forskellige tider.

Arbejdsmåder og tankegange:
- stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser
- gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter
- vælge mellem og arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder
- bygge modeller og enkle apparater
- kategorisere resultater af undersøgelser
- benytte navnestof, fagudtryk og enkelt fagsprog
- opsamle og ordne enkle data og informationer


Elektricitet i folkeskolen

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.