Eksamensopgave om historiebevidsthed
- Lærerstuderende 3. år
- Historie
- Godkendt
- 19
- 7370
- Læreruddannelsen Vordingborg
- 2006
- 20-06-2007
Eksamensopgave om historiebevidsthed
En liniefagsopgave/eksamensopgave i historie som beskriver og diskuterer begrebet historiebevidsthed.
Der bliver analyseret og eksemplificeret med et undervisningsmateriale i opgaven.
Problemformulering
- Hvordan udvikler vi sammenspillet mellem elevernes historiebevidsthed og historiske viden og forståelse, så eleverne opfatter sig som både historieskabte og historieskabende individer?
- Hvilken rolle spiller historiesynet og videnskabsteorien for tilgangen til kildematerialet?
Indhold
1. Indledning 2
2. Problemformulering 2
3. Historiebevidsthed 3
3.1 Vagn Oluf Nielsen 3
3.2 Bernard Erik Jensen 5
3.3 Delkonklusion. 6
4. Videnskabsteori og metode 6
4.1 Positivisme 7
4.1.1 Kritik af positivismen 8
4.2 Hermeneutisk historiesyn 8
4.2.1 Kritik af hermeneutikken. 10
4.3 Delkonklusion 10
5. Kildegranskning 10
5.1 Kilde som levn 11
5.2 Kilde som beretning 12
5.3 Delkonklusion 13
6. Semesterperioder og undervisningsmateriale 14
6.1 Vikingetiden 4. klasse 14
6.2 Romerriget 6. klasse 15
6.3 Middelalderen 4. klasse 16
6.4 Anden verdenskrig 7. klasse 17
6.5 Delkonklusion 17
7. Konklusion 18
8. Litteraturliste 18
Uddrag
Indledning
Hvis man i dag beder elever i folkeskolen fortælle deres mening om faget historie, er deres svar i mange tilfælde, at de finder faget kedeligt eller tørt og at de ikke rigtig forstår meningen med at de skal undervises i faget. Knut Kjeldstadli anvender et godt udtryk i sin bog ”Fortiden er ikke hvad den har været”, fortiden er out!
Det er noget historikere beskæftiger sig med, vil nogle måske mene, mens andre vil sige at de ikke kan bruge historien til noget.
Som kommende historielærere ser vi klart et behov for at ændre disse holdninger til faget. Vi er naturligvis bevidste om at vores holdning til faget, er farvet af vores
beskæftigelsesmæssige interesser.
Når det er sagt, kan man uden problemer finde historien i vores samfund. Man kan fx se på ting som antikviteter, hvor interessen er vokset voldsomt de senere år. At viderebringe arvestykker i familien siger både noget om familiens historie, men samtidig også noget om folks forhold til deres egen historie. Vi finder det essentielt at finde frem til aspekter af undervisningen, der kan gøre eleverne bevidste om fagets vigtige betydning. Det være sig både identitetsmæssigt, kulturmæssigt og i forhold til vores demokratiske samfund og tradition. At styrke interessen for elevernes egen historie og få den til at indeholde mere end blot arvestykker, er både en ting vi finder vigtig og er med i formålet for faget historie.
Vi har derfor i vores opgave valgt at belyse, det fra formålet for faget stillede krav til at gøre eleverne bevidste om, at se sig selv som historieskabte og historieskabende.
Vi har valgt at bygge vores opgave op omkring begrebet historiebevidsthed, da vi finder det så centralt, at det næsten kan kaldes fagets kerne. For at tydeliggøre begrebet har vi valgt at inddrage videnskabsteori og kildegranskning, da disse vinkler tilsammen bidrager til processen for udvikling af historiebevidsthed, som igen er identitetsskabende og en nødvendighed i vores samfund.
Afslutningsvis vil vi inddrage de seminariefaglige perioder, ved at drage paralleller til undervisningsmateriale fra folkeskolen.
Vi vil begrunde og vise, hvordan man kan bruge de temaer vi har arbejdet med gennem opgaven, til at fremme historiebevidstheden hos eleverne og dermed
leve op til dele af faget formål... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
