Eksamensopgave i KLM: Demokrati i folkeskolen

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk

Eksamensopgave i KLM: Demokrati i folkeskolen

Eksamensopgave i KLM med fokus på Hal Kochs teori om demokrati samt synspunkter fra Helle Hinge (Medborgerskab).

Problemformulering
Hvorfor og hvordan skal skolen forberede eleverne til at deltage i og være en del af et demokratisk samfund?

Indhold

Ligeværd, åndsfrihed og demokrati 2
Demokrati i folkeskolen – hvorfor? 3
Hal Koch 3
Helle Hinge 4
Koch, Hinge og mig 4
Demokrati i folkeskolen – hvordan? 5
Demokrati i folkeskolen – derfor og sådan 6
Litteraturliste 7

Uddrag

Ligeværd, åndsfrihed og demokrati
”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Folkeskolens formål er jeg i forbindelse med studiet blevet introduceret til flere gange, men § 1 stk. 3 bliver ved med at fange min opmærksomhed; folkeskolen skal forberede eleverne til at leve i et demokratisk samfund med alt, hvad det indebærer af rettigheder og pligter. Som kommende folkeskolelærer er jeg klar over, at jeg skal uddanne eleverne, give dem kundskaber og færdigheder, som de kan bruge i deres fremtidige liv, men af denne paragraf fremgår det tydeligt, at jeg også skal danne eleverne, så de bliver aktive borgere i vores land med folkestyre. Disse to opgaver – uddannelse og dannelse - sidestilles altså og bliver derfor lige vigtige, hvilket har overrasket mig og sat nogle tanker i gang hos mig. Disse overvejelser har ført frem til følgende problemformulering:
Hvorfor og hvordan skal skolen forberede eleverne til at deltage i og være en del af et demokratisk samfund?
I formålsparagraffen sidestilles åndsfrihed, ligeværd og demokrati, men i denne opgave vil jeg koncentrere mig om demokratibegrebet. Jeg vil således forholde mig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ og borger i Danmark og betydningen for den pædagogiske praksis i skolen.
For at belyse emnet ud for en teoretisk vinkel, vil jeg se nærmere på Hal Kochs teori om demokrati og perspektivere det til folkeskolen i dag bl.a. ved at inddrage Helle Hinges synspunkter om emnet.
Jeg kommer altså omkring emnet ud fra en idéhistorisk vinkel samt et andet centralt område: Demokrati og medborgerskab. Med begrundelse i emnet samt opgavens begrænsning har jeg valgt kun at inddrage en religionsfaglig synsvinkel i mindre omfang.
 
Demokrati i folkeskolen – hvorfor?
Hal Koch
”Det er Samtalen (Dialogen) og den gensidige Forstaaelse og Respekt, som er Demokratiets Væsen.”
Koch fortsætter med at sige, at demokrati ikke bare er en bestemt samfundsmæssig styreform, men en livsform, der gælder alle forhold, hvor mennesker har med hinanden at gøre. Koch refererer desuden til den græske idéhistorie for at slå fast, at man gennem en fri og åben debat med efterfølgende afstemning kan nå til en fredelig løsning af konflikter. Dog tager Koch afstand fra idéen om, at afstemningen er det væsentlige i et demokrati, da det har den konsekvens, at flertallet altid har ret. Som eksempel nævner han nazismen i Tyskland, der havde sin berettigelse i en afstemning. Nazisternes holdning til jøder var imidlertid forbryderisk og derfor uforenelig med demokrati ifølge Koch... Køb adgang for at læse mere

Eksamensopgave i KLM: Demokrati i folkeskolen

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.