Den sociale arv | Bourdieu og Giddens

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 2. år
  • Samfundsfag
  • Godkendt
  • 16
  • 6125
  • PDF
  • Læreruddannelsen i Silkeborg
  • 2002
  • 26-01-2012

Eksamensopgave: Den sociale arv | Bourdieu og Giddens

Samfundsfags eksamensopgave om den sociale arv med inddragelse af Bourdieu og Giddens.

Problemformulering
Vi vil undersøge om identitetsdannelsen i det senmoderne samfund er karakteriseret af individets frie valg – eller vi modsætning hertil er underlagt den sociale arv?

Indhold

Indledning: Side 1
Problemformulering: Side 1
Metodevalg: Side 1
Redegørelse for begrebet ”Den sociale arv”: Side 2
Delkonklusion: Side 3
Er individets identitetsdannelse karakteriseret af frit valg?: Side 4
-Pierre Bourdieu: Side 5
-Anthony Giddens: Side 6
Eksisterer den sociale arv i forhold til uddannelse?: Side 8
Delkonklusion: Er der kohærens mellem empiri og teori?: Side 10
Hvordan eliminerer vi den sociale arv?: Side 12
Konklusion/sammenfatning: Side 14
Fagdidaktiske overvejelser: Side 15
Litteraturliste: Side 16

Uddrag

Indledning:
”Æblet falder ikke langt fra stammen” hedder det i folkemunde og ofte sagt i negative sammenhænge. Lidt mere højtideligt lyder det, når der tales om social arv, men meningen er den samme. Samme emne blev berørt i statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale oktober 2002 med henblik på en fremtidig indsats, der skal være med til at modvirke negativ social arv: ” Vi skal udvikle et samfund, hvor det er muligt at bevæge sig fra bistandsklient til bankdirektør”.

Så begrebet/teorien bruges ofte i nutidens moderne samfund og især som et redskab i den social- og uddannelses-politiske debat. I det traditionelle samfund havde de fleste mennesker i ret høj grad en fastlagt livsbane, hvor der eksisterede et fællesskab, hvor normer, kotymer og regler kunne føres tilbage til fælles værdier eller traditioner. Den enkeltes livsforløb var meget fastlagt, og man kunne regne med at følge kulturelt, socialt og arbejdsmæssigt i sine forældres fodspor.

Det moderne menneske er i stedet tendentielt og ideologisk frigjort fra sted, stand, slægt og religion og til dels også køn, samt fra alle de instanser, der i traditionelle samfund medvirker til, at normer og holdninger bliver ens og fasttømrede fra generation til generation inden for den enkelte klasse eller gruppe og inden for hvert af kønnene.

I dag er vi langt mere frisat, hvilket vil sige, at de bindinger og traditioner, der førhen var forbundet med fællesskaberne, ophører med at have automatisk værdi og selvfølgelig mening.

Hermed er vi fremme ved Thomas Ziehes begreb om kulturel frisættelse, hvor den enkelte skal vælge sin egen identitet. Har man de nødvendige forudsætninger og kompetencer, kan den øgede frihed betyde, at man som menneske kan indgå i samfundet på en positiv og aktiv handlende måde. I dag findes der ikke noget social arvelov, der automatisk gør, at det går galt for dig senere i livet, hvis du har haft uheldige betingelser under din opvækst.

Metodevalg:
Vi vil i opgaven redegøre for begrebet social arv samt inddrage teoretikerne Bourdieu og Giddens syn på identitetsdannelsen i det senmoderne samfund – og derudfra udlede om de mener, at den sociale arv eksisterer.

Vi vil herefter inddrage den empiriske undersøgelse ”En genration blev voksen”, for at se nærmere på den sociale arv i forhold til uddannelse – og udlede om der er kohærens mellem empiri og teori.

Til slut vil vi diskutere, hvordan den eventuelle sociale arv kan elimineres?

Vores arbejde med projektet vil foregå udfra en hermeneutisk metode, idet tingene i sociologisk perspektiv altid er værdiladede – og derved er flere gyldige tolkninger en realitet. Begrebet epistemologisk konstruktivisme kan også beskrive dette, da det bygger på teorien om, at hvert individ kan opfatte verden på sin egen måde, altså konstruerer vi selv virkeligheden ... Køb adgang for at læse mere

Den sociale arv | Bourdieu og Giddens

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.