Uddannelse i velfærdsstaten

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 2. år
  • Samfundsfag
  • Godkendt
  • 12
  • 2910
  • PDF
  • Holbæk Seminarium
  • 2001
  • 26-01-2012

Semesteropgave: Uddannelse i velfærdsstaten

Semesteropgave i samfundsfag om den sociale arv og uddannelsessystemet i velfærdsstaten.

Velfærdsstaten som samfundsmodel, har sit fokus på velstand i samfundet og på den enkelte borgers udfoldelsesmuligheder, tryghed og generel trivsel. Den centrale debat drejer sig om, at vi er på vej mod et vidensamfund i hele verden. Vinderne af det kapløb bliver med stor sandsynlighed det samfund, som hurtigst og bedst kan omstille sig systemet for videnoverførsel - et begreb som er blevet lanceret, er f.eks. livslang læring.

Målet er et samfund som hurtigt vil være i stand til at omstille sig og udvikle sit system for videnoverførsel – et samfund hvor der, i et livsforløb, sker mange valg, skift og forandringer for det enkelte menneske. Dette vil sandsynligvis indebære et definitivt opgør med det stive båsesamfund, som vores udgave af industrisamfundet har udviklet sig til.

Der vil formodentlig være en gevinst for det samfund, som får løst problemet med den sociale arvs indflydelse på de unges senere liv. Den sociale arv har vist sig stadig at spille en stor rolle for de valg de unge senere kommer til at træffe.

Indhold

Indledning s. 1
Videnssamfundet s. 1
Indsatsområder s. 3
Begrebsafklaring s. 3
Livsstrategier s. 6
En sociolingvistisk indgangsvinkel s. 7
Den nye sociale arv s. 8
Opsummering s. 9

Uddrag

Der er en sammenfattende indtryk af forskning omkring social arv og daginstitutionerne og skolen, at der gennem årene naturligt nok har været og er megen forskning med relation til sociale problemer – i bred betydning. Der er interesse omkring den ”negative sociale arv” – ofte tematiseret via begreber som ”risikobørn” og ”mønsterbrydere” – men også en bredere optagethed af social arv som fænomen knyttet til det enkelte individs livshistorie og handlemønstre.

Det ser ud til, at der er perspektiver i at flytte fokus fra identificering af børns og unges sociale problemer til at se skolen og daginstitutionerne som ressourcer til opbygning af kompetencer og konstruktive livsstrategier. Et synsvinkelskifte, som begrundes med, at samfundsmæssige ændringer medfører, at sammenhænge mellem forældres socioøkonomiske baggrund og elevernes udvikling af kompetencer ikke så entydigt kan identificeres, og at de netværk, børn og unge indgår i, i institutioner og skole må tillægges en øget selvstændig og væsentlig betydning for trivsel og kompetenceopbygning.

Antagelsen om, at daginstitutionerne og skolen spiller en positiv rolle med hensyn til at kompensere for effekterne af social arv, må fortsat betegnes som antagelse. Der findes ingen omfattende forskningsbaseret viden herom, og flere forskningsresultater peger endog på, at institutionerne er med til at fastholde social ulighed, hvilket understøttes af, at der fortsat kan iagttages en chanceulighed, hvad angår muligheder for uddannelse og vellønnede job senere hen i voksenlivet. Men under alle omstændigheder indtager daginstitutionerne og skolen en central rolle som indsatsfelter, der potentielt kan bidrage til at bryde social arv... Køb adgang for at læse mere

Uddannelse i velfærdsstaten

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.