Den skriftlige dimension i tyskundervisningen | Bacheloropgave

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave (Tysk)
  • Godkendt
  • 33
  • 11399
  • PDF
  • Læreruddannelsen Skive
  • 2004
  • 05-05-2005

Den skriftlige dimension i tyskundervisningen | Bacheloropgave

Bacheloropgave i tysk om elevernes sprogbevidsthed og den skriftlige dimension i tyskundervisningen.

Der er et centralt spørgsmål, som jeg stiller mig igen og igen, når jeg sidder og retter elevtekster: Hvilke tanker gør danske elever sig i 9. og specielt 10. klasse, når de skriver på tysk? Indholdet præsenteres i tilfældig rækkefølge, sprogbruget er dårligt, og sommetider mangler vigtige sprogelementer i sætningerne, fx udsagnsled. Eleverne udviser efter min mening i alt for høj grad manglende kundskaber i sætningsanalyse, og overførsel fra modersmålet til skriftligt tysk sker kun i ringe grad.

Problemformulering
Hvordan fremmer læreren elevernes sprogbevidsthed, således at de bliver bedre i stand til at udarbejde skriftlige produkter i fremmedsprogsundervisningen i overensstemmelse med de nationale mål?

I forbindelse med dette hovedspørgsmål er der en række andre spørgsmål, som jeg søger besvaret:

• Hvad er der galt med tyskundervisningen?
• Hvorfor anvender eleverne ikke de hjælpemidler og redskaber, der står til rådighed, også til afgangsprøven?
• Burde man fra undervisningsministeriets side slække på kravene til FSA og FS10?
•Hvordan vejleder læreren sine elever med henblik på at udvikle en bevidsthed om skriftlig fremstilling på tysk, her specielt med sigte mod FS10 og slutmål?
• Hvordan retter læreren optimalt elevernes skriftlige produkter?
• Hvordan kan edb inddrages i denne dimension af tyskfaget?

Indhold

Indledning og problemformulering 3
Metode og empiri 4
Sprogtilegnelsesteorier – med fokus på fremmedsprog 5
Lev Vygotsky 5
Behaviorisme 6
Innatisme 7
Informationsbehandlingsteori 8
Interaktionisme 10
Teori om skriftsproget 11
Bereiter & Scardamalias model 11
Skriftligt tysk i folkeskolen 14
Sådan skriver eleverne stil 16
Diskussion 23
Konklusion 27
Litteraturliste 32
Bilag 2: Uddrag fra højttænkningsprotokol 34

Uddrag

Metode og Empiri
I opgavens første afsnit, teoriafsnittet, vil jeg præsentere sprogteorier, der ligger til grund for forskellige nutidige syn på læring og sprogudvikling, herunder fremmedsprogsudvikling og skriveudvikling. Gennemgangen omhandler Lev Vygotskys teorier om sprog og tænkning, behaviorisme, innatisme, informationsbehandlingsteori, samt interaktionisme.

Herefter kommer jeg ind på de canadiske sprogforskere Carl Bereiter og Marlene Scardamalias analyse af skriveprocessen. Dens forskrifter, der er kendetegnet ved at inddele skriveprocessens kvaliteter i to niveauer, knowledge telling og knowledge transforming, vil jeg i den videre afhandling lægge til grund for diskussionen om lærerens rolle i samspil med eleven om tekstudvikling.

I opgavens andet afsnit beskriver jeg standpunkter for skriftligheden i faget tysk ud fra elevforudsætningerne og erfaringerne fra godt fire års undervisning på en efterskole.
Det centrale i dette afsnit er en empirisk undersøgelse af elevers skriveprocesser, gennemført i faget engelsk af Kirsten Koudahl. Hendes resultater har været inspiration for mig til selv at gennemføre en miniundersøgelse sammen med fire af mine elever vedrø-rende deres skriveprocesser.

De første to afsnit danner herefter grundlag for diskussionen af problemformuleringens centrale spørgsmål:

Hvordan fremmer læreren elevernes sprogbevidsthed, således at de bliver bedre i stand til at udarbejde skriftlige produkter i fremmedsprogsundervisningen?

Spørgsmål om elevernes skriveproces og bevidstgørelse af sprogstrukturen i egne tekster kommer til at danne kernen i denne diskussion. Endvidere inddrager jeg
lærerens særlige forpligtigelse til at hjælpe eleverne til at skabe et sprog om deres eget sprog. Denne praksis kan ses som en udfordring til den traditionelle lærerrolle, hvor læreren formidler et fagligt stof til eleverne. Jeg vurderer, om den læring og de faglige metoder, eleverne medtager fra de første otte til ni års undervisning, giver et tilstrækkeligt grundlag for det videre arbejde med skriftsproget i tyskundervisningen og kommer med forslag til, hvad der kan og bør gøres fra lærerside for at styrke elevernes bevidsthed om tysk sprogbrug og til at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur, jf. formål for tysk, stk. 1 og 2.

I opgavens sidste afsnit, konklusionen, inddrager jeg resultaterne fra diskussions- og vurderingsafsnittet og giver konkrete bud på undervisningens tilrettelæggelse med hensyn til skriftligt arbejde. Disse handleaspekter skal være i overensstemmelse med Fælles Mål for faget tysk og kunne blive en integreret del i den daglige undervisning... Køb adgang for at læse mere

Den skriftlige dimension i tyskundervisningen | Bacheloropgave

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.