Dansk eksamen om litteraturpædagogik

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 2. år
  • Dansk 4. - 10. klassetrin
  • Godkendt
  • 13
  • 4275
  • PDF
  • Københavns Dag- og Aftenseminarium
  • 1999
  • 23-04-2001

Eksamensopgave: Dansk eksamen om litteraturpædagogik

Udgangspunkt for opgaven er: "Dansen gennem sommeren" af Bo Green Jensen (1981), samt "Sidste time" af Dennis Jürgensen (1995).

• Indledning / Problemformulering:

På trods af konkurrencen fra de elektroniske medier, er litteraturen stadig en vigtig del af vores liv. Som børn får vi først læst højt af bøgerne, og senere bliver vi selvlæsere. Vi oplever igennem læsningen en hel ny verden, og glæden ved selv at kunne læse er som regel stor. Specielt når læsefærdigheden er blevet automatiseret har børnene stor lyst til at læse. Denne læselyst har vi imidlertid, i vores eget skoleforløb, oplevet forsvinde hos mange. Vores tese er, at årsagen til den svindende læselyst ligger i undervisningsformen med de anvendte faste analyse- og fortolkningsmetoder. Dette danner grundlaget for vores opgave og har ført os til følgende problemformulering:

- Ødelægger danskundervisningen, med de faste analyse- og fortolkningsmetoder, læserens oplevelse af litteraturen og dermed læserens læselyst? - Og i så fald, er det så ikke bedst, at lade den primære oplevelse være i centrum i såvel litteraturlæsningen som i litteraturpædagogikken? - Eller er analysen vigtig at have med som modvægt til oplevelseslæsning og omvendt? - Og i så fald, hvorfor?

Til besvarelsen af disse spørgsmål vil vi bl.a. arbejde skriftligt med to romaner, Dansen gennem sommeren af Bo Green Jensen (1981), samt Sidste time af Dennis Jürgensen (1995). Den første vil vi analyse og fortolke på traditionel vis, og via den anden, vil vi komme med et bud på hvorledes, den ny litteraturpædagogik kan anvendes i en undervisningssituation. For overhovedet at kunne arbejde med romanerne på en sådan vis, er vi nødt til at starte med et rids over litteraturpædagogikkens forskellige måder at arbejde på gennem tiden.

Undervejs i opgaven vil vi knytte nogle fagdidaktiske overvejelser til de to forskellige arbejdsformer, og afslutningsvis vil vi sammenstille og vurdere disse, samt komme med et bud på hvorledes vi kan arbejde med Dansen gennem sommeren efter den nye litteraturpædagogik.

Vi vil bl.a. hente inspiration til opgaven i Bo Steffensens bog, Når børn læser fiktion, der gennemgår grundlaget for den nye litteraturpædagogik og undervisningsmaterialet Labyrint fra Dansklærerforeningen 1993.

Indhold

• Indledning / Problemformulering:
• Litteraturpædagogikkens historie:
• Traditionel analyse og fortolkning af Dansen gennem sommeren:
Referat
Fortælleteknik og fremstillingsformer:
Person- og miljøkarakteristikker:
Motiv - tema - budskab:
• Fagdidaktiske overvejelser:
• Dennis Jürgensen - Sidste time:
Politikommissæren:
Psykiateren
Parapsykologen:
Politikeren
• Fagdidaktiske overvejelser:
• Sammenstilling / konklusion:
Litteraturliste

Uddrag

• Litteraturpædagogikkens historie:

Op gennem de sidste århundreder har man, i fortolkningssituationen, fokuseret på forskellige forhold i litteraturen. Før det 18.-19. århundrede var fortolkningssituationen ikke central, da man så litteraturen som kunst, som noget der var forbeholdt overklassen. Litteraturen løsrev sig da fra denne opfattelse og fortolkningssituationen, med udgangspunkt i forfatterens forhold, blev central. Man fandt det nærliggende at gå til forfatteren for at finde svar på tekstens betydning, for logisk set måtte han jo vide bedst. Således fortolkede man litteraturen på biografisk vis og man forstod, bevidst eller ubevidst, kun teksten udfra forfatterens intention. Forfatteren ejede meningen og dermed fortolkningen af teksten. Som en samlebetegnelse for denne fokus på forfatteren i fortolkningssituationen, bruges udtrykket intentionsteorier, og vi kan illustrere denne fokus udfra den traditionelle kommunikationsmodel på følgende vis:

Afsender -> Tekst -> Modtager

Senere opstod kritik mod denne "spørgen forfatteren til råds". Kritikken byggede på, at det var en fejl at slutte tekstens budskab udfra forfatterens intention. Denne holdning dannede skole og blev kaldt den ny kritik. Sammenfald mellem forfatterintentionen og teksten budskab anså man dog som en mulighed, men i de tilfælde hvor en uoverensstemmelse forekom, var man mere interesseret i tekstens faktiske indhold end i forfatterens uopfyldte intentioner. Opmærksomheden overfor forfatteren blev således flyttet til teksten, hvor man mente at finde forfatterens hensigt med teksten objektiviseret i dens struktur... Køb adgang for at læse mere

Dansk eksamen om litteraturpædagogik

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.