Bacheloropgave om demokratiet i den danske folkeskole

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave (Samfundsfag)
  • Godkendt
  • 29
  • 7687
  • PDF
  • Læreruddannelsen Zahle
  • 2007
  • 21-02-2007

Bacheloropgave om demokratiet i den danske folkeskole

Demokratisk dannelse i dialogen

1.1 Indledning
I mine praktikperioder har jeg arbejdet meget med dialogen som redskab til læring og fundet frem til at det for mig og i forhold til de elever jeg arbejdede med, var et redskab med stort potentiale til optimeret læring.

På denne baggrund tænker jeg at dialogen også på det dannelsesmæssige område har nogle kvaliteter. Derfor vil jeg se nærmere på hvilke strenge dialogen har at spille på i forhold til den demokratiske dannelse. Interessen herfor skyldes først og fremmest en nysgerrighed jeg har haft siden jeg gik i 7. klasse og faktisk lige til i dag. Den drejer sig om det forhold, at på trods af at jeg har deltaget i utroligt mange livlige debatter omkring samfundet i min egen folkeskoleklasse, efterskole, gymnasieklasse, i mit virke som fastansat lærervikar og i praktik, så har det altid været et fåtal som har været aktive indenfor den del af demokratiet som har med politik at gøre. Som politisk aktiv har dette undret mig meget igennem årene. Hvorfor har så få haft så lidt lyst til at beskæftige sig med noget som påvirker dem så meget?

I den forbindelse har det med min tænkning om dialog og dannelse ligget lige for at spørge om hvordan dialogisk undervisning kan bidrage til den demokratiske dannelse som beskrives i folkeskolens formålsparagraf som et af de bærende fundamenter for folkeskolen.

En af dialogens varmeste fortalere, Olga Dysthe, giver i sin bog ”Det flerstemmige klasserum” sit bud på hvordan man bør forholde sig til at være den der skal formidle en del af denne dannelse:

”De kulturelle og etiske værdier må overleveres til næste generation, ikke som det autoritative ord, men ved at give eleverne mulighed for at undersøge konsekvenserne af forskellige valg. Kun på denne måde kan det blive deres.”

På denne baggrund vil jeg se nærmere på dialogens muligheder i forhold til dannelsesbegrebet og den demokratiske dannelse. Konkret vil jeg arbejde med følgende problemformulering:

Hvordan kan samfundsfag i folkeskolen gennem dialogisk læring, udvikle eleverne til aktivt deltagende borgere i et dansk og globaliseret samfundsliv?

1.2 Opgavens opbygning og metode
Denne opgave er delt op i syv dele. I den første del vil jeg præsentere min problemstilling med årsager til den og argumentere for den. Den indledende del af opgaven vil altså være en indførelse i opgaven med bevæggrunde samt redegørelse for opgavens opbygning og mit metodevalg.

I opgavens del to vil jeg efter en analyse af Olga Dysthes og Helle Alrø & Marianne Kristiansens dialogbegreber vurdere dem med henblik på at definere mit eget perspektiv på dialogbegrebet.

Herefter vil jeg i del tre kort skitsere forskellige dannelsessyn i folkeskolen som de har taget sig ud. Dette for at vise hvordan udviklingen i dannelsessynet i folkeskolen har ændret sig fra at være fokuseret på samfundet til siden hen at fokusere på individet. Op til i dag har der været en renæssance for de samfundsmæssige aspekter, dog med en stadig forståelse for udviklingen af individet. Disse er blevet til i lyset af en markedsliggørelse af skolen. Denne analyse vil lede til en konsekvens for mit dannelsessyn og opstille normer for hvordan undervisningen hensigtsmæssigt skal foregå. Konkret vil jeg komme med handleforskrifter til hvordan undervisningen i demokrati, og hvad deraf følger, hensigtsmæssigt skal udføres. På dette tidspunkt vil det dog ikke stå fuldstændig klart hvorfor den dialogiske dannelse og læring kan være en del af svaret. Så argumentet her skal ses som et delelement der i opgavens konklusion vil blive fulgt op med andre argumenter.

Del fire vil beskæftige sig med fagligheden omkring demokratiet. Først vil jeg komme med en redegørelse for demokratiets rolle i Danmark. Dernæst en analyse af demokratiformerne som de ønskes udført af lærere og elever i skolen. Herefter vil jeg beskæftige mig med samtaledemokratiet som ideal, analysere det og vurdere dets begrænsninger. Dette vil tydeliggøre p

Indhold

Del 1 – Indledende afsnit 1
1.1 Indledning 1
1.2 Opgavens opbygning og metode 2
1.3 Folkeskolens formålsparagraf 5
Del 2 - Dialogisk læring 5
2.1 Olga Dysthe 5
2.2 Helle Alrø og Marianne Kristiansen 7
2.3 Min definition af dialog 7
Del 3 – Dannelsen i folkeskolen 8
3.1 Dannelsessyn 8
3.2 Dannelsessyn bag folkeskoleloven 9
3.3 Mit dannelsessyn 10
Del 4 – Demokratiet i den danske folkeskole 10
4.1 Demokratiet i Danmark og dets trusler 10
4.2 Demokratiformer 12
4.3 Fælles Mål for samfundsfag om demokratisk dannelse 13
4.4 Samfundsfagets problemer i forhold til demokratisk dannelse og deltagelse 15
Del 5 – Samfundsvidenskaben 17
5.1 Det senmoderne samfund ifølge Anthony Giddens. 17
5.2 Kommunikativt demokrati, i lyset af Habermas og lærerens opgave 19
5.3 Deliberativt demokrati i en globaliseret verden 22
Del 6 – Sammenfattende konklusion med konsekvenser og perspektiv for læreren 23
Del 7 – Litteraturliste 26

Bacheloropgave om demokratiet i den danske folkeskole

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.