Demokratiforståelse i historie

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave (Historie)
  • Godkendt
  • 25
  • 8469
  • PDF
  • Læreruddannelsen i Silkeborg
  • 2009
  • 26-02-2009

Undervisningsforløb: Demokratiforståelse i historie

Bacheloropgave i historie om demokratiforståelse og krise i demokratiet.

Indledning
Mange betragter demokratiet som en selvfølgelighed, og forventer at vi født med de demokratiske værdier i dagens Danmark. Forholder det sig sådan er spørgsmålet. Ifølge Bertel Haarder, varetager folkeskolen ikke sin opgave om opdragelse til demokrati godt nok, det har medført at undervisningsministeriet har udgivet et vejledende hæfte om undervisning i demokrati.

Demokrati må ikke, og er ikke, en selvfølgelighed, derfor har vi som kommende lærere en stor opgave foran os, for at bevidstgøre de demokratiske værdier til vores elever. Et paradoks kan være den øgede fokusering på faglighed, som er kommet med det nye fagformål. Eleverne skal nu i højere grad tilegne sig viden om demokratiets historie.

Hvis vi som lærere planlægger vores undervisning, som en direkte følge af den øgede fokusering på faglighed, kan man frygte at den demokratiske dannelse får en mindre rolle i historieundervisningen i folkeskolen.

Problemformulering
Hvordan skabes en bredere og nuanceret demokratiforståelse hos den enkelte elev i historieundervisningen? Og hvordan spiller lærerens tilrettelæggelse ind, i forhold til form og indhold.

Betyder det nye fagformål en indskrænkning af fagets dannelsesgrundlag?

Indhold

1. Indledning 2
1.1 Emnebegrundelse 2
1.2 Problemformulering 3
1.3 Metode 3
2. Demokrati 4
2.1 Demokrati og folkeskoleloven 4
2.2 Demokrati i samfundet 4
2.2.a Alf Ross 5
2.2.b Hal Koch 5
2.3 Demokrati og folkeskolen 7
2.4. Demokrati som pædagogisk opgave 8
3. Dannelse 10
3.1. Det demokratiske dannelsesideal 11
3.1.a. Klafki sammenholdt med folkeskolens dannelsesideal 12
3.1.b. Kritisk-konstruktiv didaktik 12
3.1.c. Handlekompetencer 13
4. Undervisningsforløb 14
4.1. Demokratiopfattelser/ideologier 15
4.2. Tidlig kold krig 16
4.3. Sen kold krig 22
4.4. Evaluering 23
5. Konklusion 23
6. Litteraturliste 25

Uddrag

1.1 Emnebegrundelse
”Demokratiet er i krise”
Sådan indleder Morten Helveg Petersen1
sin kronik i Berlingske Tidende, den 24.oktober 2001. Han mener at en af grundene til at demokratiet er i krise, skyldes at partiernes medlemstal er voldsomt faldende. At den unge generation udviser en ligegyldighed overfor de demokratiske organer. Idrætsforeninger o. lign. der fremmer demokratiet, har svært ved at finde frivillige, for de unge har ikke lysten til at engagere sig i ulønnet arbejde.

En hypotese lyder:
”Verden er ikke længere bipolær. Efter Sovjets fald, er verden blevet unipolær, og den eneste stormagt er USA. Det betyder at nutidens unge hovedsageligt oplever en ensidig kultur påvirkning, præget af den liberalistiske samfundsnorm. Betydningen af dette er, at vi ikke har nogen trussel mod vores forståelse af demokratiet, og det medfører at vi tager det for givet, og derfor forsvinder lysten til at engagerer sig.” Ifølge Morten Helveg Petersen lægger det ikke op til mangfoldighed at vi lever i en unipolær verden, tværtimod. Er hypotesen sand, vil man dermed kunne udlede, at en modpart til vores forståelse af demokrati, vil øge forståelsen af vores eget demokrati.

Jeg er bange for, at en svag forståelse af demokratiet vil gøre mennesket til en statsprotese. Altså udelukkende et væsen som lever i staten, men som ikke gør fra eller til. Det er min opfattelse, at staten er til for at tjene mennesket, og ikke omvendt. Netop derfor finder jeg det yderst vigtigt, at mine elever får en indsigt i hvilke fordele og ulemper, der er ved forskellige typer af demokrati.

Min opgave er ikke at præge dem mod en kommunistisk eller liberalistisk demokratiopfattelse, men derimod at gøre dem til kritiske borgere, som tør gøre mere end blot at ”leve” i staten. Og første skridt til at blive kritisk, er at man er bevidst.

I denne opgave vil jeg derfor undersøge, hvordan man skabe en bredere og nuanceret demokratiforståelse i folkeskolen, ved hjælp af faget historie, og specifikt gennem et undervisningsforløb om ”Den Kolde Krig”. For aldrig har to så modstridende opfattelser af demokratiet stået ansigt til ansigt, som under den kolde krig. Europa befandt sig i midten af mellem supermagterne USA og Sovjet, og blev derfor præget fra begge sider. Efter murens fald har den liberalistiske demokratiopfattelse været den mest udbredte i Danmark. Det har betydet der de seneste år i hele verdenen har været en højredrejning.

Som Morten Helveg Petersen nævner, så betyder det at mangfoldigheden forsvinder, og jeg mener at et mangfoldigt samfund bør bygges på mangfoldige meninger, derfor kan man med grund sige, at demokratiet er i krise og man bør være foruroliget over den manglende mangfoldighed i vores demokratiopfattelse... Køb adgang for at læse mere

Demokratiforståelse i historie

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.