Undervisningsforløb om cerealier

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 2. år
  • Madkundskab
  • Godkendt
  • 14
  • 3404
  • PDF
  • Læreruddannelsen Frederiksberg
  • 2003
  • 26-01-2012

Semesteropgave: Undervisningsforløb om cerealier

Semesteropgaven indeholder en beskrivelse af forskellige cerealiers rolle og betydning i forskellige kulturer set ud fra et historisk perspektiv.

Vi forestiller os at lave et tværfagligt forløb med klassens geografilærer. Eleverne vil da have undervisning om Sydeuropa og arbejde med landenes særtræk. I den forbindelse har vi som hjemkundskabslærere valgt, at lade eleverne fremstille den spanske nationalret, Paëlla samt to slags brød dertil.

Vi har delt klassen op i fire grupper. Tre grupper bestående af seks elever og den sidste bestående af syv.
Denne beslutninger er taget ud fra hensynet til køkkenets opdeling med plads til fire grupper.

Tre af grupperne skal lave forskellige former for paëlla og den fjerde gruppe skal bage brød. Den sidste gruppe skal bage to forskellige typer brød til paëllaen.

Vi har valgt, at gruppen skal deles op i to undergrupper, som begge skal bage de to slags brød, ”majsbrød og Carlos' hverdagsboller fra Spanien.”

Indhold

Delelement A
Brød og cerealier i forskellige kulturer
Danmarks cerealier
De jødiske cerealier
De balinesiske cerealier
Delelement C
Undervisningsforløb
Økonomiske overvejelser
Gruppe 1
PAËLLA MED KYLLING
Gruppe 2
PAËLLA MED REJER
Gruppe 3 ( 7 personer)
VEGATAR - PAËLLA
Majsbrød
Carlos' boller
Litteraturliste:
Bilag 1
Opskrifter på krydderboller

Uddrag

Danmarks cerealier
I Danmark blev brødet op gennem middelalderen opfattet som en forudsætning for et godt liv, og det var ligeledes set som et af de vigtigste næringsmidler i kosten.

Op gennem middelalderen blev brødet bagt på en pande, og det var primært brød lavet af byg. Grunden hertil var, at gæringsprocessen endnu ikke var kendt i Danmark. Brødene var ikke særlig langtidsholdbare, og i løbet af kort tid blev brødet så hårdt, at det ikke kunne spises. Med tysk inspiration kom surdejen til Danmark omkring år 1000, hvilket var et vigtigt skridt, idet at man ved anvendelse af surdej opnår hævning. Dette medførte at rugen gjorde sit indtog i Danmark.

Grunden til at rugbrødet fik så stor succes skyldes dets mange gode egenskaber som fx nærings- og mætningsgrad samt den lange holdbarhed. Pga. gæringsprocessen blev brødet nu ikke så hurtigt hårdt, hvilket højst tænkeligt har lettet arbejdet med at skaffe føde, da der nu ikke behøvede at blive bagt så ofte.

Hvedebrød var ikke normalen i middelalderen, det blev primært brugt til festlige lejligheder og afspejlede menneskers levestandard da det, pga. af dets ringe holdbarhed og mætteevne, var forbeholdt de mere velhavende i samfundet... Køb adgang for at læse mere

Undervisningsforløb om cerealier

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.